Dansk jæger blev under bukkejagt i det østlige Ungarn tilbudt at skyde bjørn i Rumænien, hvor “der lige akkurat var en licens tilbage”. Heldigvis for jægeren opdagede han i tide, at bjørnen var lænket og undlod – til rumænernes fortrydelse – at aflive det lænkede kræ

Af Henning Kørvel d. 18.11. 2011

Danske jægeres velbegrundede mistanke om fup og humbug i først og fremmest bukke- og kronhjortejagten på et ukendt antal jagtdistrikter i Ungarn, som er kommet frem i lyset på Netnatur.dk, er desværre næppe enkeltstående.

Beretninger, som vi har fået, efter vi indledte afdækningen af kreativiteten i Ungarns trofæjagtindustri, viser med al ønskelig tydelighed, at der næsten ikke er grænser for den opfindsomhed, der udvises for ussel mammons skyld.

Men det mest spektakulære eksempel til dato leveres dog af en sjællandsk jæger, der efter endt bukkejagt i det østlige Ungarn i 2009, hvor han havde nedlagt en parykbuk og en mega abnorm buk med en netto opsatsvægt på 630 gram – som han set i bakspejlets ulideligt klare lys nu indser, er blevet til ved menneskelig indsats (kastrering, red.) – blev tilbudt bjørnejagt i det nærliggende Rumænien, hvor der ifølge den ungarske agent “lige var en licens tilbage”. Da prisen var rigtig, og den sjællandske jæger ikke tidligere havde skudt bjørn, slog han til.

– Min ungarske agent og jeg kørte så til Rumænien. Jeg lod min egen riffel blive på distriktet i Ungarn, fordi jeg skulle låne en i Rumænien. Ved ankomsten til reviret, som man sagde, ofte var blevet benyttet af den tidligere præsident Nicolae Chausescu (henrettet december 1989, red.), blev vi anvist at tage ophold i et stort skur med vinduer 70-80 meter fra, hvor man havde lagt bait – ådsler og chokolade – ud til bjørnene. Vi blev fortalt, at en gruppe personer aftenen forinden havde spottet bjørne der. Vi så dog ingen. Da vi kom tilbage til vores logi, ringede en af rumænernes mobiltelefon. Han fortalte nu, at han netop havde fået besked om, at der var set bjørn et andet sted i området og spurgte, om jeg var interesseret, hvilket jeg bekræftede.

“Der er bjørnen, skyd”!

– Næste aften kørte vi hen til en restaurant, hvor vi skulle møde rumænerne fra distriktet, hvor der skulle være set bjørn aftenen forinden, men de kom først, da det var halvmørkt, og vi fik straks at vide, at det var vigtigt, at vores mobiltelefoner var slukket. Det lød dog lidt mærkeligt, at vi skulle forholde os tavse, fordi vores gang i skovbundens tørre blade, lød, som om vi trådte på corn flakes. Pludselig ringede en af rumænernes mobiltelefon. Og da den kort efter ringede igen, spurgte den ungarske agent, om ikke det var meningen, at mobiltelefoner skulle være slukket? Kort efter hørte vi fløjten, og så udbrød de: “Der er bjørnen, skyd!”

– Bjørnen begyndte nu at vandre bort i retning fra os, og da den standsede, kunne jeg se, at den havde halsbånd på og var lænket. Skyd, sagde de igen, men jeg knækkede den lånte knæklåsriffel og tog patronen ud.

– Jeg skal ikke skyde bjørn, det kan I selv gøre, sagde den sjællandske jæger, og da han og den ungarske agent var på vej tilbage til bilen, hørte de et skud og formoder, at rumænerne selv skød bjørnen. Efter at være vendt tilbage til logiet, spottede de rumænerne passere forbi i en bil, efterspændt en trailer, hvorpå stod et bur, som den sjællandske jæger føler sig overbevist om, “cirkusbjørnen” havde siddet i, da den blev transporteret ud i skoven for at blive lænket til et træ og skudt af en – troede de åbenbart – dum dansk jagtturist med en vis legemsdel fuld af penge.

– Jeg kunne så let som ingenting have skudt bjørnen, og – når den var fuldmonteret – have vist trofæet frem hjemme i Danmark og holdt min mund med historien. Jeg synes dog, at den skal frem, så danske jægere bliver bekendt med, hvad de kan komme ud for under jagt i Ungarn og således kan sige fra i tide, siger den sjællandske jæger, som om efteråret samme år, som han var blevet tilbudt at skyde den tamme bjørn i Rumænien og havde skudt de to spektakulære bukke, var på jagt i et andet revir i Ungarn.

– Jeg viste dem billederne af de to bukke, jeg havde skudt i det østlige Ungarn i maj, men de kommenterede dem ikke. Nu ved jeg, det var fordi de havde deres anelser om, hvad der foregik på det distrikt, hvor jeg havde skudt dem, men ikke ønskede at såre mig ved at fortælle, at jeg med al sandsynlighed havde været udsat for humbug, mener jægeren, der ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse.

Mystisk jagt på muflon

Et andet eksempel, der også falder uden for det humbug i bukke- og kronhjortejagten, som netnatur.dk primært har fokuseret på indtil nu, drejer sig om fire jægere, der i år har været på muflonjagt i Ungarn. De fik alle skudt muflonvædder, men undrer sig såre over, at ingen af dem spottede får og lam, uagtet mufloner er flokdyr, som altid færdes sammen i blandede rudler af forskellig størrelse. Under opholdet talte de om, at det virkede mistænkeligt, at de kun så væddere.

En af de fire jægere havde lagt mærke til, at bag det hus, hvor han var indlogeret, stod fire træbure, som nemt kunne rumme både muflon og en vildorne, som han skød ved samme lejlighed.

– Efter to dages jagt var to bure borte. Vi spurgte ikke ind til det, men igen: Det virkede lidt mystisk. Jeg håber dog ikke, at det er sådan, at dyrene fremavles i hegning, for så at blive sluppet ud, når vi ankommer. Men mavefornemmelsen siger mig dog, at der er noget, der ikke er helt i orden,

mener den ene af jægerne, som med andre ord altså har begrundet mistanke om, at han og de tre andre danske jægere blev udsat for “put and take-jagt”, hvilket naturligvis ikke er i orden, når de rejste til Ungarn for at opleve, hvad de forudsatte, skulle være den ægte vare.

Eksemplet er blot endnu et i en lang stribe, der tydeliggør, at der er noget riv ravruskende galt i jagtindustrien i Ungarn, som er ved at få sat sit tidligere gode renommé som eminent jagtland over styr af skrupelløse udbydere, som ikke skyr nogen midler for at score kassen, så længe der findes jagtrejsebureaauer og jægere, de kan prakke hvad som helst på: Kastrerede råbukke med parykopsatser ad libitum over ligeledes “pumpede normalt udviklede opsatser” og abnorme hovedprydelser til mega kronhjorte, der går i en hegning og den dag, turistjægeren indfinder sig, bedøves og bringes ud til jagtarealet i en hestetrailer, og det i tilgift hertil nu viser sig, at der også manipuleres med jagten på muflon, så tegnes her så broget et billede af trofæjagt i Ungarn, at det er rimeligt at rejse spørgsmålet, om der overhovedet findes trofæjagt i Ungarn, som danske jægere kan have tillid til, går rigtigt til? Det er der utvivlsomt, men omvendt set er der heller ikke den mindste tvivl om, at fup og humbug praktiseres i så stor stil, at det er på høje tid, de ungarske myndigheder træder på bremsen.

Ungarns jagtorganisation tager afstand

Netnatur.dk har i en mail til Ungarns landbrugsminister, Dr. Torgyan József, opsummeret Nordisk Safari Klubs velbegrundede mistanke, baseret på danske jægeres erfaringer om omfattende humbug i landets bukke- og kronhjortejagt. I samme forbindelse bad vi om landbrugsministerens kommentar til mistanken og et kvalificeret bud på, hvilke skridt han – jagtens højeste myndighed i Ungarn – agter at tage for at bringe uhyrlighederne til ophør.

Desuden har Netnatur.dk efter anmodning fra Jens Kjær Knudsen, formand for Nordisk Safari Klub, informeret den ungarske jagtorganisation om problematikken med det formål at få den til at fokusere på den i dens medier.

I svaret til Netnatur.dk fra den ungarske jagtorganisation fastslår direktør János Pechtol, at spektakulær jagt desværre er et verdensomspændende fænomen, hvilket han henleder opmærksomheden på, derfor er årsagen til, at CIC tog initiativ til sin kampagne imod svindel med jagttrofæer, produceret under hegn.

– Vores organisation, der har 56.000 medlemmer, tager afstand fra svindel, og for at beskytte Ungarns hidtidige gode ry for vildtforvaltning og traditionelle jagtværdier vil vi via de jagtlige myndigheder på såvel regional- som landsbasis sørge for, at der skrides ind over for de ansvarlige personer,

fastslår János Pechtol.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »