Var på min første bukkejagt i sverige til premieren d 16/8.
Dato: 16-08-2010
Lokation: Värnamo
Var på min første bukkejagt i sverige til premieren d 16/8. Terrænet der skulle jages på var 400 ha skovjagt med små lysninger(hygger) i skoven hvilket gjorde jagten meget svær og intens. På premiere morgen luskede jeg lidt rundt mellem de forskellige tårne der var opstillet på terrænet. Jeg havde umiddelbart svært ved at finde en placering hvor det hele gik op i en højere enhed mht. vinden, tårnets placering og ikke mindst en lysning at skyde i.
Anyway jeg fandt mig et tårn at sidde i, og da jeg havde siddet i tårnet i en halv times tid fik jeg der der mærkelige fornemmelse af at have et sæt øjne i nakken. – Jeg vendte mig forsigtigt rundt, og ganske rigtigt, stod der en rå i bunden af hygge ca 130 m ude. Råen stod med snuede i vinden og prøvede at koble en skikkelse på den fært hun helt tydeligt havde fået. – Jeg greb kikkerten og kiggede på hende, efter ca 20 sekunders kiggeri, så jeg en
skygge bag hende ca 4 rækker træer(15 m) inde i skoven. Jeg kunne med det samme konstatere, at der her var der tale om en god buk og situationen taget i betragtning vidste jeg at det nu skulle gå meget stærkt. Bukken stoppede nu også op og forsøgte at
retningsbestemme den fæle fært af menneske i skoven. Jeg fandt bladet på bukken mellem træerne og skød med det samme…. begge dyr forsvandt i skuddet i den tætte vegetation og jeg må indrømme at jeg havde en meget dårlig fornemmelse med skuddet. Jeg sad i tårnet i 5 minutter inden jeg begav mig af den, mildest talt, kuperede rute ned til anskudsstedet. Da jeg kom frem kunne jeg intet finde der tydede på at jeg havde ramt noget som helst..og
dog…for pludselig fandt jeg bensplinter og få sekunder efter lungeschweiss – herefter fulgte jeg schweiss sporet ca 80 m indtil jeg fandt bukken liggende, ja vel nærmest poserende som i en reklame for et jagtrejsebureau, i den svenske skovbund.
Som billedet viser er der tale om et stærk svensk skovbuk på 29 cm – så jeg var meget tilfreds (for nu at sige det på jysk).
Med Jægerhilsner Jesper Emil Jensen