Den lovbefalede indførelse af stålhagl som erstatning for bly er et faktum og rigtigheden af dette valg er blevet gennemdiskuteret i mange år og ikke oppe for debat her. Men i iveren efter at få indført stålhaglspatroner overså man, måske, fremtidige problemer, der nu får visse konsekvenser

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

De to vigtigste forskelle mellem bly og stål er materialernes vægtfylde og hårdhed. Begge disse værdier har indflydelse på haglladningens virkning på både byttet og geværet:

Først og fremmest betyder stålhaglets lave vægtfylde på ca. 7,9 g/cm3, at de individuelle stålhagl taber deres energi/momentum betydeligt hurtigere end blyhaglene, der ligger helt oppe på ca. 11,3 g/cm3 i vægtfylde og stålhaglenes hårdhed, der er 20 til 30 gange højere end blyhaglenes, giver en betydelig voldsommere påvirkning af geværernes chokes.

Problemet med det hurtige energitab klarede man ved at anbefale kortere skudafstande og derefter øge patronerne udgangshastighed, mens det indlysende choke-problem klaredes ved at sætte begrænsninger for haglstørrelse versus choke størrelse. Så efter en opboring af chokes buldrede de gamle bøsser lykkeligt videre:

“… for mit gevær spiser det hele uden problemer!”

Opdeling i to grupper

Mens vi i Danmark klarede os med lidt optimistisk improvisation, havde den internationale organisation af våbenfabrikanter CIP allerede i 1995 påbegyndt udarbejdelse af et større regelsæt for klassificering af ammunition og krav til våbnenes kvalitet. Stålpatroner blev opdelt i to grupper med specielle krav til tryk, hastighed og haglstørrelser og der blev ligeledes stillet særlige krav før et våben kunne godkendes til stålpatroner. Klassificeringen af patronerne er:

Standard Stålpatron 12/70

Ladningsstørrelse i gram:
Max tilladte hastighed:
Max haglstørrelse CIP
30 gram eller lettere
32 gram
400 m/sek
375 m/sek
3,25 mm
3,25 mm

Standard stålpatroner må maksimum udvikle et tryk på 740 bar hvis de skal affyres i et gevær trykprøvet til 850 bar efter crusher metoden (svarer til 960 bar ved transducer metoden) og bemærk, at største tilladte haglstørrelse er 3,25 mm altså et dansk nr. 4 hagl og højeste tilladte udgangshastighed er 375 og 400 m/sek!!

High Performance Stålpatron 12/70

Ladningsstørrelse i gram:
Max tilladte hastighed:
Max haglstørrelse kun i DK
30 gram eller lettere
32 gram
34 gram
36 gram
430 m/sek
420 m/sek
395 m/sek
375 m/sek
4,0 mm
4,0 mm
4,0 mm
4,0 mm

High Performance Stålpatron 12/76

Ladningsstørrelse i gram:
Max tilladte hastighed:
Max haglstørrelse kun i DK
34 gram eller lettere
36 gram
42 gram
430 m/sek
415 m/sek
355 m/sek
4,0 mm
4,0 mm
4,0 mm

High Performance stålpatroner må maksimum udvikle et tryk på 1.050 bar og må kun affyres i et gevær der er synligt godkendt til stålhagl (stemplet med Fleur de Lys, 1.370 bar og “Steel Shot”).

Her har vi da vist et problem! Ved Bekendtgørelse nr. 1.010 af 09/08/2007 fastlægger miljøministeriet, at den lavest tilladte hastighed målt 1,5 meter fra mundingen skal være 400 m/sek.

Jamen UPS, det betyder jo så, at standart stålpatroner, der er klassificeret efter CIP reglerne, og derfor må affyres i ældre geværer, der kun er trykprøvet til 850/960 bar, i realiteten ikke må anvendes til jagt i Danmark!

Disse geværer er derfor begrænset til jagt med dyre alternative patroner, som bismuth og tinshot, eller føre en bortgemt tilværelse i et mørkt hjørne af våbenskabet.

Når det drejer sig om High Performance patroner i 12/70 kan ladninger med 34 og 36 gram ifølge 400 m/sek-reglen altså heller ikke lovligt anvendes i Danmark, og problemet fortsætter med High Performance 12/76, hvor den maksimale ladningsstørrelse, vi må anvende inden for de danske regler for minimum mundingshastighed, er 36 gram, så de langsomme 42 grams patroner er altså heller ikke tilladte til jagt.

Våbnenes godkendelse

CIP har som medlemslande langt de fleste af de lande, hvorfra Danmark indkøber jagtvåben, som f.eks. Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien, Rusland, Finland og Belgien m.fl. Våben fremstillet i andre lande, som f.eks. Tyrkiet, må kun sælges i et CIP land, hvis de trykprøves efter CIP reglerne, men kan indføres til Danmark uden denne trykprøvning. USA er ikke medlem af CIP, men har trykprøvningsregler meget lig CIP, nemlig SAAMI.

Så langt de fleste jagtgeværer, vi importerer, kommer altså fra et CIP land, hvor der er ganske specifikke krav, der skal opfyldes, før våbnet kan blive godkendt til at skyde med High Performance stålpatroner.

For at opnå denne godkendelse skal geværerne bl.a. trykprøves til minimum 1.370 bar (1.397 kg), og løbene skal være af en stålkvalitet på minimum 65,000 Newton. Er disse krav opfyldt, stemples geværet med Fleur de Lis og 1.370 bar.

Nr 2

Her ses de relevante stempler på en Zabala Hermanos SbS i kaliber 12/76 fra 2005.

Ammunitionsæskers nødvendige oplysninger

I lighed med stemplerne på geværerne skal ammunitionsæskerne også udstyres med oplysninger om patronernes klassificering:

Nr 3

Her er en ammunitionsæske fra Eley med de nødvendige oplysninger på dansk og engelsk. Det er dog interessant at se 3,5 mm fejlagtigt benævnt UK3, da det jo retteligt er en stor UK2.

10: Her angives patronens klasse, der er High Performance Steel Shot med max tilladte hastighed på 430 m/sek.
6: Den aktuelle patrons hastighed (vigtig for at se om patronen overholder den danske lovs minimumskrav på 400 m/sek.
7: Det maksimale tryk patronen må nå op på.
3: Haglladningens vægt på 36 gram (her har vi faktisk en uoverensstemmelse med nr. 10 der angiver 430 m/sek og CIP listen der jo kun tillader 415 m/sek for denne haglladningsvægt!).
9: Haglmateriale i stål.

Ud fra disse oplysninger kan vi se, at denne patron er legal til jagt i Danmark, men må kun affyres i kaliber 12/76 geværer, trykprøvet til 1370 bar og stemplet med Fleur de Lis.

Choke begrænsninger

Stålhagl giver et særligt problem i forbindelse med chokes. Blyhagl er forholdsvis bløde og formbare mens stålhagl er 20 til 30 gange hårdere og derfor ikke kan “give sig”. Når vi affyrer en patron, passerer haglladningen ubesværet op gennem løbet, men ved passage af choken indskrænkes løbsdiameteren, og haglene presses tæt sammen, hastigheden falder derfor en anelse, og trykket bag haglene stiger.

Problemet er ikke så stort ved blyhagl, da de er bløde og lettere lader sig presse sammen under passagen af choken.

Stålhagl derimod er hårde og ikke i stand til at “give sig” hvorfor opbremsning og trykstigning er betydelig voldsommere. En full choke reducerer løbsdiameteren med lidt under 1 mm, mens en ¼ choke kun giver en reduktion på ca. 0,25 mm. Så gennemstrømningsbegrænsningen er selvfølgelig meget større ved den fulde choke.

Problemet kan vel bedst sammenlignes med en motorvej, hvor den ene vejbane er lukket for vejarbejde, og alle kan nok forestille sig, hvad der sker, hvis trafikken ikke nedsætter hastigheden, men bare fortsætter med fuld fart. Og haglstørrelsen har også stor betydning, da en håndfuld sand lettere løber igennem en tragt end en håndfuld ærter.

Nr 4

CIP’s anbefaler, at chokes har en overgang/vinkel i sammensnævringen, der er så blød som muligt og de angiver en maksimumvinkel på 1 grad.

Disse to tegninger illustrerer tydeligt problemet, hvor der på den øverste choke med stejle stigninger sker en meget pludselig opbremsning og sammenpresning af haglsværmen, der kan resultere i en voldsom stigning i trykket. Hvorimod den nederste blødere overgang giver en mindre voldsom opbremsning.

“Store hagl giver større problemer end små.”

Tænk igen på eksemplet med vejarbejde på motorvejen, hvor det er let at forestille sig problemets størrelse, hvis det er store lastbiler og ikke små personvogne, der skal igennem.

Nr 5

Her er et typisk eksempel på hvad der kan ske hvis haglene er hårde, store eller har for høj hastighed i forhold til chokens størrelse eller udformning. Trykket bag den opbremsede haglladning stiger simpelthen så meget, at løbet begynder at bule ud eller måske sprænges.

Det er blandt andet derfor CIP begrænser de forskellige patroners haglstørrelse, hastighed og tryk samt chockenes udformning såfremt geværet skal CIP godkendes til stålpatroner.

På gamle geværer med trykprøvning på 850/960 bar må der kun anvendes standardstålpatroner og en haglstørrelse på maksimum 3,25mm (haglstørrelse 4).

På nyere geværer med trykprøvning på 1.200/1.370 bar må der kun anvendes full choke op til haglstørrelse 3 (3,5 mm) og fra haglstørrelse 2 (3,75 mm) og opefter, må der ikke anvendes mere end halv choke.

Konklusion

En stor del af det ovenstående går sikkert direkte imod, hvad mange jægere tror er sikkert og i orden at gøre, da der selv blandt erfarne jægere er manglende viden og forståelse om CIP reglerne, eller endnu værre er der ofte direkte ligegyldighed.

Mange vil måske argumentere, at Danmark jo hverken er medlem af CIP eller SAAMI, men skulle uheldet være ude, vil forsikringsselskabets advokater meget sandsynligt henholde sig til de regler, der gælder i de lande, der har fremstillet de pågældende våben og ammunition.

Jeg vil kraftigt anbefale, at man følger CIP reglerne både af hensyn til egen og andres sikkerhed, men også af hensyn til tegnebogen, hvis uheldet skulle være ude.