Stallingen skal fortrinsvis findes i det vestjyske vandløb, og helst helt opstrøms, hvor vandet er rent og løber raskt afsted

Af Redaktionen

Stallingen (Thymallus thymallus) er en stålgrå laksefisk, der har en særlig høj og lang rygfinne med sorte pletter. Den har en lang og slank krop med spidst hoved og lille mund samt en fedtfinne mellem ryg- og halefinnen.

Stallingens udbredelse

Stallingen findes i Mellem- og Østeuropa, Skandinavien og i et bælte mod nordøst til Barentshavet samt i den nordlige Østersø.

I Danmark findes stallingen fortrinsvis i de vestjyske vandløb. Før i tiden sagde man altid, at stalling kun var at finde i åer, der løber mod vest. Udsatte stallinger findes dog i dag også i Gudenåens øvre løb samt i Uggerby å.

Krav til levesteder

Stallingen findes som oftest højt oppe i vandløbet, hvor der er god strøm og dybe huller med sten eller rødder, hvor stallingen ofte står stille i stimer.

Når en stalling bliver over 40 centimeter, kaldes den ofte for en “blåmand”

Stallingens føde består af insektlarver, krebsdyr, orme, landinsekter, fiskeyngel, småfisk samt rogn fra andre fisk. Derfor er det som oftest fluefiskeren, der kan lande sig en stalling.

Stallingen gyder tidligt om foråret og kræver grus- eller sandbund til gydepladserne.

Hvad kan hjælpe arten?

Stallingen er som sine nære slægtninge ørred og laks en koldtvandsfisk og stiller således store krav til vandets renhed, iltindhold og temperatur.

“Den danske lystfiskerrekord er fangsten af en 1,4 kilo tung stalling.”

Fredningstid

15. marts til 15. maj

Midstemål

33 centimeter

Kilde: Naturstyrelsen