Skal man bruge sin hund til prøver eller som avlshund kan valg af stambog vise sig afgørende

Af Redaktionen

Valg af hunderace er i dag er vanskelig beslutning for den, som ikke kender racerne. En række faktorer skal tages i betragtning, men valg af race og opdrætter medfører i reglen også valg af specialklub og valg af stambogsførende organisation.

Dette valg kan få afgørende indflydelse på hvilke prøver og kurser, man kan deltage i, ligesom det i sagens natur vil påvirke afkommets evt. registrering.

Indtil marts 1996 var Dansk Kennel Klub (DKK) det absolut mest almindelig sted, hvor man kunne få sine jagthundehvalpe registreret.

I dag er der dog flere stambogsførende organisationer, som tilbyder jægerne og andre hundefolk at stambogsføre avlen.

Især Dansk Jagthunde Registrering (DJR) har sat sig på en ikke ubetydelig del af de nye stambogsføringer. Specielt inden for racerne spaniels og labrador.

Dansk Kennel Klub

Dansk Kennel Klub er dog stadig Danmarks største stambogsførende organisation og arbejder sammen med F.C.I., som er en international stambogsførende organisation. Dansk Kennel Klub blev stiftet i 1897 af en gruppe jægere fra Dansk Jagtforening og DKK er i dag Danmarks største organisation for hundeejere.

Det er klubbens formål at skabe interesse for typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde samt at varetage hundeejernes og hundenes almene interesser i samfundet. Følgende specialklubber for jagthunde er i dag tilknyttet Dansk Kennel Klub:

Dansk Pointer Klub

Engelsk Setter Klub i Danmark

Dansk Irsk Setter Klub

Dansk Gordon Setter Klub

Dansk Breton Klub

Dansk Ruhår Klub

Korthårsklubben

Klubben for den Langhårede Hønsehund

Dansk Vizsla Klub

Klubben for den Gamle Danske Hønsehund

Dansk Münsterländer Klub

Dansk Weimaraner Klub

Dansk Støverklub

Dansk Retrieverklub

Dansk Gravhundeklub

Spaniel Klubben

Terrier Klubben

Dansk Drentche Patrijshond Klub

Dansk Jagthunde Registrering

Dansk Jagthunde Registrering (DJR) er stiftet i 1996. DJR satser på at avle på sundhed, godt temperament og gode brugsegenskaber. DJR har foreløbig indgået overenskomst med to specialklubber og arbejder med mottoet: Stambogsføring af jagthunde tilbage til jægerne! Specialklubberne, som samarbejder med DJR, beskæftiger sig udelukkende med jagthunde.

Klubben for Field Trial Spaniels

Formålet med Klubben for Field Trial Spaniels er at bevare og udvikle f. t. spaniels som stødende hunde i Danmark. Desuden arbejder man på at bevare f.t. spaniels øvrige jagtlige egenskaber. Temperament og brugsegenskaber prioriteres højere end udseendet. Klubben arrangerer ikke udstillinger.

Retrieverens Jagthunde Klub (RJK)

RJK har som formål at bevare og udvikle retrieveren som apporterende jagthund i Danmark og endvidere at sikre, at retrieverens jagtlige egenskaber altid prioriteres højere i avlen end eksteriøret. Således skal fastholdelse af typen ske ud fra en vurdering af temperament og brugsmæssige egenskaber. Klubben arrangerer ikke udstillinger.

DET GODE HUNDELIV BESØG NETNATURSHOP

 

DET GODE HUNDELIV BESØG NETNATURSHOP

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »