En for mennesker og hunde lydløs alarm til blot 125 kroner monteret på bilen, motorcyklen eller lastbilen kan forhindre sammenstød med hjortevildt, kan man læse på dansk hjemmeside

Af Redaktionen

Stop Dyret er navnet på en amerikansk udviklet dyrealarm, der monteret på fronten af køretøjer kan foreforebygge påkørsel af rådyr og andet hjortevildt.

Hjemmesiden “Stopdyr.dk” oplyser, at der på verdensplan er solgt over 2 millioner alarmer.

I Danmark er den testet på 50 biler og lastbiler gennem tre år og ifølge hjemmesiden har testpersonerne observeret, at hjortevildtet har ændret adfærd ved lyden af alarmen.

Når råvildtet hører de højefrekvente lyde, som stopdyr-alarmen udsender, standser de ofte op i stedet for at krydse vejen med risiko for at kollidere med trafikken. Denne høje frekvens skulle ikke kunne høres af mennesker og tamme dyr som hunde og katte.

Stopdyr alarmen virker først ved hastigheder over 55 km/t og kan anvendes på alle køretøjer fra motorcykler, til personpiler og lastbiler.

PS: Netnatur-Redaktionen vil meget gerne i kontakt med personer, der har erfaringer med den omtalte dyrealarm.

Send venligst mail til kenditvildt@netnatur.dk 

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »