Få årtier tilbage ynglede blot 15-20 par stor skallesluger i de kystnære skove i Sønderjylland og Sydøstdanmark. Mindst 500 redekasser har hjulpet på andefuglens boligmangel og ført til en markant fremgang

Af Jan Skriver, dof.dk

Mangel på gamle hule træer ved søbredder og i kystnære løvskove har i årtier gjort det vanskeligt for en af Danmarks sjældne andefugle, stor skallesluger, at finde naturlige redehuller i løvtræer tæt på vandområder, hvor den kan lægge sine æg.

Men i løbet af de senere årtier har et korps af frivillige ornitologer i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med støtte fra en række kommuner sat rundt regnet 500 specialdesignede redekasser op på et halvt hundrede lokaliteter for at friste skalleslugere til at flytte ind.

Og missionen er lykkedes, så den tidligere meget sjældne danske ynglefugl, der på rødlisten hører til i kategorien af sårbare arter, de senere år har været i markant fremgang.

Udsigt til flere indflytninger

– Vi vurderer, at Danmarks bestand af stor skallesluger dette forår tæller mindst 150 ynglepar, der stort set alle yngler i de redekasser, som ornitologer har sat op i artens kerneområder, siger Jan Blichert-Hansen, der er DOF’s artscaretaker for stor skallesluger.

Det vil sige, at han holder et særligt vågent øje med arten og samler tallene for den nationale bestand.

– Ved Sydøstsjællands kyster fra Stevns til Vordingborg og videre til Lolland, Falster og Møn er der sat 300 redekasser op i løvskove nær kysterne. På Bornholm har stor skallesluger fået cirka 55 redekasser at bo i, mens kystskovene ved Sønderborg og på Als er blevet beriget med mindst 75 redekasser, som er sat op af en gruppe frivillige ornitologer. Også i Svendborg har der været en lokal gruppe, der på eget initiativ har sat redekasser op til skalleslugere, fortæller Jan Blichert-Hansen, der spår, at den skovrugende dykand har udsigt til mere fremgang de kommende år.

Stor skallesluger yngler naturligt i hule træer i kystnære skove, ved søer eller langs større vandløb.

På Møn er det for eksempel kendt, at den kan yngle i hule, stynede popler.

Men mangel på gamle og hullede træer, der mange steder i Danmark er forsvundet på grund af fældninger i det rationelle skovbrug, fik bestanden til at gå dramatisk ned i forrige århundrede.

– I 1980’erne var der kun en snes ynglepar tilbage i Danmark. At der nu er mange muligheder for at finde ynglesteder i form af redekasser, vil kunne bane vejen for en ny epoke for arten og endnu flere ynglepar end de omkring 150, vi har kendskab til i år, siger Jan Blichert-Hansen.

Afgang efter to dage som ællinger

Sønderborg Kommune har ydet økonomisk støtte til redekasserne i den sydøstjyske skovnatur nær kysten, mens kommunerne Vordingborg, Faxe, Stevns og Guldborgsund har bidraget med praktisk hjælp til kasserne og deres opsætning i denne sydøstlige del af landet.

Stor skallesluger har tidoblet sit antal

Også Naturstyrelsen har bidraget til kassesuccesen ved at støtte opsætningen af redekasser i statsskove.

– De fleste redekasser holder typisk 15-20 år, før de skal skiftes ud, men de mest robuste har været intakte i op imod 30-40 år, siger DOF’s artscaretaker, der tror, at der snildt kan gemme sig flere ynglepar af stor skallesluger, end de cirka 150 par, man i dag har kendskab til.

– Husk at taste jeres observationer af ynglende skalleslugere ind i DOFbasen, siger han.

I disse dage ruger den store skalleslugerhun på kuld, som tæller 7-12 æg. Hun begynder først at ruge, når alle æg er lagt, for det er vigtigt, at æggene efter godt 30 dages rugning klækker på samme tid, så de dunede ællinger i samlet trop kan kravle ud af redehullet og dumpe ned i det vand, der skal brødføde dem med småfisk.

Skalleslugerens ællinger opholder sig kun i redekassen i 1-2 dage, før der er afgang ud i det fri.

FAKTA OM STOR SKALLESLUGER