Af Redaktionen
Jacob Risgaard fra Coolshop.dk har banet vejen for en ganske betydelig donation til Jægere mod Cancer.
Microsoft og Coolshop donerer i samarbejde 50 kroner pr. spil der er solgt via Coolshop.dk i pre-order og af de spil der sælges til og med fredag den 20 november.
Der er stor jubel i gruppen bag Jægere mod Cancer over denne donation, som er kommet i stand efter initiativ af Jacob Risgaard.
Jægere mod Cancer skal arrangere en bueskydningsdag for vinderne af konkurrencen i forbindelse med release af det nye Tomb Raider spil. Glenn Hegaard fra Jægere mod Cancer fortæller:
– Vi har fået to af de fremtrædende bueskytter i Danmark til at donere en dag til formålet. Således er vi repræsenteret af Martin Damsbo og Dennis Havsager på dagen til at hjælpe med at give de to vindere fra konkurrencen en uforglemmelig dag i bueskydningens tegn.
Martin er en af Danmarks bedste bueskytter og skyder for det danske landshold. Og Dennis er formand for DJ’s bueudvalg og næstformand i FADB (Foreningen af Danske Buejægere).
Køb spillet på coolshop.dk inden fredag den 20 november for at støtte Jægere mod Cancer og deltage i konkurrencen om en bueskydningsdag for dig og din bedste ven.