Den britiske regering vil ifølge talsmand forsøge at forhindre udenlandske jægere i at jage f.eks. kronhjort og råbuk i Storbritanien

Af Redaktionen

Den britiske regering med den konservative premiereminister Boris Johnson i spidsen har set sig sur på begrebet trofæjagt. 

Men hvis man troede, at kritikken alene var rettet mod nedlæggelse af eksotiske dyr, som f.eks. elefanter og løver i Afrika, tager man efter meget at dømme fejl (se nederst i denne artikel).

Den britiske regering arbejder også på et forbud, der vil forbyde f.eks. danske jægere i at drive trofæjagt i Storbritanien,

Det bekræfter en talsmand fra den britiske regering overfor Field Sports Channel.

– Det ser ud til, at Boris Johnson nu planlægger at stoppe oversøiske jægere i at komme til Storbritannien. Det samme gælder briter, der vil rejse til udlandet for at jage.

Det oplyser omtalte jagtmedie i et udsendt nyhedsbrev d. 19.11. 2019, hvor der henvises til en talsmand for det britiske Department
for Environment Food & Rural Affairs DEFRA, der bekræfter, at det nye tiltag i følge regeringens ønsker vil omfatte “deerstalking” i Storbritannien.

DEFRA-talsmanden Oliver Rogers uddyber

… at forslaget indeholder et forbud mod import og eksport af alle jagttrofæer fra alle arter til og fra Storbritannien.

Det er ikke begrænset til dem, der er anført i et CITES-appendiks, forklarer han. 

Forbud mod Trofæjagt

Der kan være stærke følelser knyttet til trofæjagt, hvor man udover kødet fra de nedlagte dyr også anvender skind og horn som minder om jagten. Meget tyder på, at den britiske regering vil imødekomme modstanderne og bl.a. forsøge at forbyde udenlandske jægere i at udøve trofæjagt i Storbritanien 

Forbud endnu Ikke vedtaget

Det er endnu uklart om den britiske regering gør alvor af sine angreb mod trofæjagten. I givet fald vil det være et alvorligt anslag mod de mange briter, der har gjort organiseret jagtturisme og herunder trofæjagt til en levevej.  

Hvor meget deres synspunkter vejer på vægtskålen, kan kun fremtiden vise. 

” It looks like Boris Johnson now plans to stop overseas stalkers from coming to the UK, as well as Britons going overseas to hunt.”  Field Sports Channel

 

Indtil videre ser det dog ikke ud til at advarsler fra langt over 100 internationale forskere og videnskabsfolk – sendt direkte til Boris Johnson, har været i stand til ændre Johnsons syn på trofæjagt. 

Selv om skrivelserne påpeger, at indtægterne fra trofæjagt er helt afgørende i den internationale naturbevarelse, fortsætter den britiske premiereminister sit felttog mod de jægere, der har gjort det til en lidenskab af gemme f.eks. skind og horn fra det vildt, som de nedlægger.

 

Trofæjagt og jagtrejser

En 12-ugers høringsrunde afsluttes jfr. britiske DEFRAlørdag den 25. januar 2020 og de fire forslag, der er til debat, er:

Et forbud mod import og eksport af jagttrofæer fra visse arter

Skærpede krav for at demonstrere fordele for beskyttelse af dyrelivet og bevarelse af lokalsamfundet, før trofæer fra bestemte arter kan få tilladelse til at komme ind i landet eller til at forlade Storbritannien

Et import/eksport forbud mod alle jagttrofæer, der kommer ind eller forlader Storbritannien

Fortsættelse med anvendelse af den nuværende kontrol baseret på internationalt aftalte regler.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »