Naturstyrelsen,  Jammerbugt og Brønderslev kommuner skyder nu gang i en kortlægning af Store Vildmose, der er en af Danmarks største højmoser

Af Naturstyrelsen

I foråret sætter Naturstyrelsen sammen med Jammerbugt og Brønderslev kommuner gang i en kortlægning, som skal resultere i konkrete idéer til udviklingen af Store Vildmose. I løbet af kortlægningen vil lodsejere og interessenter få mulighed for at spille ind med deres syn på hele områdets fremtidige udvikling.

Store Vildmose rummer i dag både aktiv højmose og værdifulde fattigkær og enge samt tørvegravede arealer. Her er der mulighed for at genskabe store sammenhængende områder med aktiv højmose af dimensioner i Danmark. De statslige arealer er nu samlet hos Naturstyrelsen, og det giver en unik mulighed for at sikre den værdifulde natur.  Før dette arbejde kan gå i gang, er det afgørende for os at kommuner, lodsejere og interessenter bliver hørt, så vi sammen kan finde en holdbar løsning, der giver plads til både natur og erhverv, siger Naturstyrelsens direktør Peter Ilsøe.

Engang på over 6.000 hektar

Store Vildmose har oprindeligt været en aktiv højmose på over 6.000 hektar og dermed en af Danmarks største højmoser.

I dag udgør de tilbageværende mosearealer ca. 1.850 hektar – primært i den nordlige og vestlige del af området, mens ca. 4.000 hektar anvendes til tørveindvinding, græsningsarealer og landbrug – herunder dyrkning af vildmosekartofler. Naturstyrelsen ejer over 1.000 hektar i mosen og er nu områdets næststørste lodsejer.

Den bedst bevarede del af Store Vildmose omfatter et område med aktiv højmose, som det lokale gods Birkelse Hovedgård har solgt til Aage V. Jensen Naturfond.

Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade:

Store Vildmose breder sig over et meget stort areal og mindst lige så mange interessenter. Derfor giver det også rigtig god mening, at kommunerne og staten nu er fælles om at kortlægge mulighederne for området, der både kan tilgodese naturen, klimaet og det lokale erhvervsliv.

Borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard:

Min erfaring siger mig, at der altid opnås en bedre løsning, når opgaverne løses sammen med borgerne. Opbakningen fra staten og en åben dialog betyder, at vi nu har alletiders mulighed for at sikre, at udviklingen i Store Vildmose sker i tråd med de samlede interesser i området.

Kortlægningsprocessen medfinansieres af en bevilling fra EU’s regionalfond og Aage V. Jensen Naturfond. Arbejdet udføres af Naturstyrelsen og de to kommuner i et partnerskab, hvor også den lokale producent Pindstrup Mosebrug medvirker. EU har via Interreg-ordningen givet et beløb svarende til den samlede nationale finansiering, så den samlede finansiering for idefasen udgør 6,9 mio. kr.

Vi har et ønske om at tilbagelægge de afgravede områder til natur, efterhånden som vi trækker os ud af dem. Den forestående proces med at finde et samspil mellem natur og erhverv passer derfor godt med de planer, vi har for vores egne arealer, udtaler Jan Astrup, direktør for Pindstrup Mosebrug A/S.

SE OGSÅ: Store Vildmose i droneperspektiv

Fakta

Højmoser er en naturtype, som er ved at forsvinde – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Derfor har Danmark særlige forpligtigelser til at passe godt på højmoserne og gerne genoprette dem gennem EU’s habitatdirektiv.

En højmose er en næringsfattig naturtype, som består af et flere meter tykt lag af sphagnum-mosser, der rejser sig over det omgivende landskab. Højmosen får ikke tilført grundvand eller vand fra vandløb – i stedet virker sphagnum-mosserne som en svamp, der får tilført alt sit vand fra nedbøren.

Højmosen er derfor meget næringsfattig, og da sphagnum samtidig virker forsurende, opstår et yderst specialiseret økosystem. Her vokser ingen træer, men lever kun få, tilpassede plantearter, som tiltrækker en række sjældne insekter og fugle. Højmosefladen kendetegnes ved en mosaik af tuer og små lavereliggende våde partier, også kaldet høljer.