Premieren på Nak & Æd blev på mange måder en skelsættende begivenhed. Et enkelt klip fra programmet, der viser min bedste falks ulykkelige skæbne, har tiltrukket sig stor opmærksomhed, især på de sociale medier . Den lørdag vil blive husket som dagen hvor : “De gode græd , de onde lo … og de ufejlbarlige svingede krabasken”

Af Dansk Falke Jagt Klub

Siden udsendelsen har spørgsmålene og konklusionerne været mange,så derfor er det nu tid til at samle trådene.

Falkejagt er en jagtform helt på naturens præmisser.

Vi plejer at sige, at det altid er en god flyvning, bare vi får falken uskadt og veltilpas tilbage på handsken. Ligesom alle andre dyr i naturen er de fugle vi træner og knytter os til underlagt naturens grundlæggende livsvilkår – “survival of the fittest “. Hvert år bliver der kørt 1,5-2 mio. fugle, dyr, krybdyr, padder etc. ned i trafikken. Tankevækkende for mange når man ser på det årlige udbytte af jagtbare arter, som er lidt over 2 mio. Mange rovfugle og ugler mister livet på vores veje, og her er vores falke altså ikke nogen undtagelse.

Min lille falk mistede livet, fordi den kom rigtig dårligt fra handsken, og i stedet for som planlagt at flyve direkte væk fra vejen og stige op, fløj den ekstremt lavt langs vejen og drejede rundt foran en lastbil. Vi ville have gået længere ind på marken før falken skulle flyve, men uheldet var ude! Jeg havde også selv valgt at stille op til programmet med alt hvad det indebærer, så ansvaret er udelukkende mit.

Det vigtigste for os i udsendelsen var dog at være ærlige om vores jagtform, så lige meget hvor katastrofalt uheldet var, så har det aldrig været på tale at klippe denne del ud. Scenen viser mere end noget andet, hvor kort der er fra stor lykke til dyb ulykke i vores branche. Vi jager simpelthen helt på naturens og det moderne samfunds præmisser. Hele Europa er plastret til med veje, elektriske ledninger, vindmøller, glasbygninger etc. og de vilde rovfugle går heller ikke af vejen for at slå vores fugle ihjel, når de sidder på et bytte. Risikoen for et uheld er der altid og det er vi helt bevidste om, men det overskygger ikke vores glæde ved at leve livet i tæt favntag med naturen og vores jagtfugle.

Hvorfor endte vi overhovedet i Frankrig?

Det gjorde vi, fordi Vildtforvaltningsrådet i Danmark stædigt fastholder, at de ikke vil følge Det Dyreetiske Råds anbefaling om at genindføre falkejagten i Danmark og dermed bringe os i samklang med det meste af EU, hvor falkejagt er tilladt. Ikke fordi der ikke er flertal for det i Vildforvaltningsrådet, det er der nemlig, men særlig to organisationer, DOF og DN, forlanger, at den mest bæredygtige og naturlige jagtform der findes, tilmed uden anskydninger (som den eneste), fortsat skal være forbudt. Falkejagten er anerkendt af Birdlife International som en bæredygtig jagtform.

Dette svarer til, at de samme grønne organisationer forhandlede med landbrugets top ved at sige: “Vi kan godt drøfte svinefarme, burhøns og sprøjtemidler, men til gengæld forlanger vi et totalforbud imod alt økologisk landbrug. Hvis der er en romantisk landmand, som har en gammel sjælden husdyrrace som han vil avle på, så må den under ingen omstændigheder gå i arv til hans familie, men skal uddø sammen med den nuværende ejer”.

Det lyder ikke som sund fornuft, men det er præcis sådan en besynderlig aftale DOF og DN har gennemtrumfet i dansk jagtpolitik og nu fortsat forsøger at holde “forligskredsen” op på i dybeste hemmelighed.

Vi i Dansk Falkejagtklub vil så gerne, at den opmærksomhed der lige nu er omkring falkejagten bliver brugt til at DOF og DN stiller op til en helt åben debat med familien Danmark om, hvad det er for noget jagt, der er bæredygtigt og ønskværdig i et moderne demokrati.
Det er ikke en drøftelse, der har hjemme bag lukkede døre, for det handler grundlæggende om menneskets ret til at udfolde sig bæredygtigt i naturen.

Hvis vi ikke kan gå på jagt på naturens egen måde med en rovfugl, hvilke andre ting er der så plads til i naturen?

Det er menneskeligt at fejle, og jeg ville hjertens gerne kunne gøre filmklippet om. Men trods den overvældende opmærksomhed er jeg stadig glad for, at vi var ærlige, ønskede en oprigtig debat, og ikke sammen med min lille falk mistede troværdigheden for vores 4000 år gamle UNESCO-anerkendte verdenskulturarv.

Premiereafsnittet på den nye sæson kan ses her: NAK & ÆD EN AGERHØNE

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »