Når storspoven kommer flyvende, er dens største særkende nok dens melankolske fløjten, som kan høres viden om

Af Redaktionen

Med et vingefang på 80 til 100 centimer, er Stor regnspove – eller som den retteligt hedder – Storspove, vores største vadefugl.

Storspoven (Numenius arquata), er Danmarks største vadefugl. Den er let genkendelige på det lange, nedadbøjede næb og sin størrelse.

Hunnen er den største og har tillige et markant længere næb end hannen.

Fjerdragten er plettet brungrålig hele året rundt. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

To gange årligt raster op mod 3.000 store regnspover i Danmark, når de er på vej mellem yngleområderne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster.

Fuglene ankommer juni-september, når de er på vej sydpå og igen i marts-april, når de er på vej mod ynglelokaliteterne.

Stor regnspove blev fredet i Danmark i 1944.

En del fugle bliver i Danmark og overvintrer, såfremt vinteren er mild, og omkring 300 par yngler her i landet.

Vadehavet, Nissum Fjord og Læsø er blandt de vigtigste rasteområder.

Stor regnspove finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær.

Det er specielt hunnen, som vader. Hannerne fouragere mere på engarealer, på grund af deres noget mindre næb.