Hvalpens forståelse for at holde sig stueren grundlægges tidligt og hvis den helt nye hundeejer kan nå at få hunden båret ud på græsset i tide, er det halve slag vundet 

Af Michel Sand

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

Hvalpens forståelse for at holde sig ren grundlægges ofte hos opdrætteren. Den hvalp, som er vokset op i omgivelser, hvor der var mulighed for at trække sig til side på et eller andet materiale, når trangen meldte sig, vil også i de nye omgivelser føle trang til at skifte terræn og underlag, når stort eller småt presser sig på.

Hvis man de første gange har held til at undgå uheld på gulvet og få hunden båret ud på græsset i tide, er det halve slag vundet. Når først hunden har besørget på græs, er det, som om den instinktivt ved, at det er det rigtige sted.

Måske skyldes det også, at græsset forhindrer, at tissesøen breder sig og når poterne, inden hvalpen er færdig. På træ-, parket- og klinkegulve vil det næsten uden undtagelse medføre våde poter, hver gang hvalpen sætter sig og tisser.

For nye hundeejere kan det volde store problemer at få hunden gjort stueren. Problemet med en urenlig hund skyldes så at sige altid, at hundeejeren glemmer at lukke hvalpen ud tit nok. Som grundregel kan man sige, at hvalpen skal ud hver gang, den har spist, leget eller sovet.

Fra naturens side er hunden et renligt dyr, men en hvalps tryghedsverden er meget lille, og den vil nødig lette sig, hvis den er utryg. Dog kan den komme til at slippe en lille tår af ren og skær angst. Fungerer samspillet mellem den nybagte ejer og hvalpen, vil hvalpens verden hurtigt blive større, og når først den helt tidlige hvalpealder er overstået, vil hvalpen kun modvilligt svine sit hjem til.

Hvalpen skal ud mange gange daglig, og hvis den begynder at søge væk fra legepladsen ved man med det samme, at man har sovet i timen, og at det er for længe siden, hvalpen har været på græs. Da skal man være hurtig, hvis uheld skal undgås.

Det er sjældent, at der sker uheld om natten, men til gengæld skal den ud om morgenen, inden den begynder at gå på opdagelse i den nye dag. At lufte den unge hvalp skal faktisk være det første, man gør om morgenen. Makeup og kaffebrygning har hunden ikke tid til at vente på. Omvendt er det om aftenen, hvor det er det sidste, man gør, inden man går i seng.

Fodring af hvalpen har også betydning for, hvor hurtigt det lykkes at få hvalpen gjort renlig. Hvalpen bør kun have tørfoder sidst på dagen f.eks. kl. ca. 18, og vandet bør tages fra den senest kl. 20. Derved opnås, at blæren kan tømmes inden natten.

Når man lufter hvalpen, kan det være et nyttigt fif at opfordre hvalpen til at gøre sig ren, eksempelvis ved at sige tis. Naturligvis vil hunden ikke tisse, fordi den de første gange hører ordet tis, men ved konsekvent at koble ordet til handlingen, vil hunden før eller siden føle trang til at lette sig i samme øjeblik, den hører ordet tis, eller hvad man nu ønsker at anvende for denne handling.

Når hunden senere i livet flyttes til hundehuset, hvor den hele tiden har adgang til en løbegård, vil den kun sjældent svine selve hundehuset til.

Langt de fleste vil foretrække at besørge udenfor, og hvis man anskaffer sig en hundegårdshund, kan man som regel føle sig ret sikker på, at den allerede er stueren. Alligevel er det vigtigt, man holder øje med hunden de første dage og sikrer sig, at den får de ønskelige vaner indlært fra starten.

Daglig omgang

En hvalp, som kommer fra en seriøs opdrætter, der har taget de første ugers vigtige prægning alvorligt, er godt rustet til at falde ind i de nye omgivelser. Den prægede hvalp er tryg ved mennesker og har allerede snust lidt til den store verden. Alligevel er det vigtigt, at man fortsætter, hvor opdrætteren slap, og viser hunden endnu mere af den store verden. De mange forskellige miljøer, hunden skal indgå i, skal den møde så tidligt som muligt, så den mentalt rustes til at færdes i forhold, den ikke kender.

Det er dog også vigtigt, at man tilbringer tid sammen med hvalpen uden at være omringet af en række forstyrrende indtryk. Man kan faktisk ikke bruge for megen tid sammen med en lille ny hvalp, og samkvemmet medfører, at hvalpen præges på dens nye fører og lærer dennes sprog og kropssprog at kende. Senere i arbejdet med hunden viser det sig at være en stor fordel.

I begyndelsen skal træning baseres på en form for leg. En leg med klare regler. Det siger sig selv, at hundens motivation er i top, når alt foregår som sjov og leg. Så snart hvalpen begynder at virke umotiveret, bør indlæringen standses.

Sit, bliv siddende og hjemkald er typiske træningslektioner til græsplænen.

Pas dog på med at indkalde den unge aflagte hund. Husk at begynde og slutte hver lektion med øvelser, som hunden allerede kan. Det motiverer den og giver den et behageligt første- og sidstehåndsindtryk af træningen.

Allerede fra begyndelsen kan man tillægge sig nogle faste adfærdsmæssige mønstre. På den måde forbereder man hunden på, hvad der er i vente.

Eksempelvis er det en god idé at anvende de samme gummistøvler, den samme jakke og ikke mindst samme rem og fløjte fra gang til gang. På den måde associeres genstandene med arbejdet. Hunden lader op, når den ser sin fører i skoleuniformen og vil være tændt og koncentreret, når lektionen starter.

Man bør altid starte nyindlæring i områder, som hunden kender eller under forhold, hvor man ved, den ikke risikerer at blive fristet over evne.

En afsidesliggende græsplæne uden andre hunde og tobenede tilskuere er som regel et godt sted at lære hunden nye tiltag.

Andre hunde, vildt og vildtfært på træningspladsen er ensbetydende med problemer. Hunden vil have svært ved at koncentrere sig, og man nærmest opsøger problemer ved at vælge en sådan lokalitet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »