banner_985x232_nyvraa

“Når hylden blomstrer, så gyder suderen”. Sådan lyder i al fald en gammel talemåde, og den passer fint, for suderen gyder nemlig omkring Skt. Hans, og det kan være et fantastisk syn

Af Redaktionen

Suderen (Tinca vinca) er almindelig i det meste af landet, men er mindre almindelig i Vest- og Nordjylland. Desuden mangler den på en række af de mindre øer.

En del af udbredelsen skyldes sandsynligvis udsætninger, men dette er svært at afgøre, da suderen er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Udseende

Suderen har en robust og relativt høj krop. Haleroden er kraftig, snuden er bred og øjnene røde. Ved munden sidder i hver side en kort skægtråd. Skællene er små og sidder dybt i den slimede, læderagtige hud. Kroppen er normalt olivengrøn, men kan variere fra gullig-grøn til brun eller næsten sort i søer med mørkt vand og bund. Ryggen er mørk, mens bugen er lysere.

Hanner kan skelnes fra hunner på at bryst- og bugfinner er større og kraftigere. Den anden finnestråle i bugfinnerne er hos hannen fortykket.

Den maksimale størrelse er cirka 70 centimeter og 6-7 kilo, men i Danmark bliver de sjældent over 60 centimeter og cirka 4 kilo. Der er fremavlet en gylden, sjældent hvid, variant af suderen, kaldet guldsuder. Denne er dog mest fundet som enkeltindivider i gadekær, og yngler så vidt vides kun få steder i Danmark.

Voksne sudere er svære at forveksle med andre arter, men suderyngel kan forveksles med yngel af karusse. Begge arter har, i modsætning til yngel af karpe en sort plet ved haleroden, men kendes fra hinanden på at basis af rygfinnen, som hos suder er kort, mens den hos karusse er relativt lang.

Suderens levevis

Suderen foretrækker varme, lavvandede søer og moser med blød bund, og kan i disse søer udgøre en stor andel af fiskebiomassen. I større søer er sudere ofte relativt fåtallig. Suderen lever desuden i langsomt flydende vandløb, og i mindre udstrækning i små vandhuller og damme. Suderen er knyttet til vegetation, og i lavvandede søer hvor planterne er fordelt i hele søen, kan suderen ligeledes finde overalt.

I dybere søer vil suderen som regel holde til nær bredden i udkanten af rørskoven og grødebæltet.

Suderen kan gå i dvale på bunden, som regel når vandet bliver koldt, men også hvis vandtemperaturen når over 30⁰ C.

Suderen æder dyreplankton, invertebrater og plantemateriale. Typisk finder suderen sin føde på eller ved bunden, men ved store opblomstringer af dafnier kan selv store sudere overgå til primært at æde disse.

Forplantning

Suderen gyder sine æg af flere omgange, fordelt over op til to måneder. En hun forfølges af flere hanner, der alle forsøger at befrugte æggene. Gydningen foregår i tæt vegetation, og æggene klæber til vandplanterne. I mange vande lader det dog til at suderynglen har en dårlig overlevelse, og rekrutteringen af nye voksne sudere er lav.

Suderen kan, ligesom karpe og brasen, have en negativ indflydelse på vandkvaliteten, idet den under sin fødesøgning hvirvler bundmateriale op. Dette giver både uklart vand og frigiver næringsstoffer til vandet hvilket fremmer væksten af alger.

Suderen ophvirvler dog ikke bundmateriale i samme grad som karpe og brasen. Suderen æder ligesom mange andre karpefisk dyreplankton, hvilket yderligere kan gavne.

Læs mere om suderen på fiskepleje.dk

“Suder er et gammelt navn for skomager, navnet skyldes fiskens mørke farve, der minder om skomagerens forklæde. I gamle dage troede man desuden at suderen havde helende kræfter, og brugte blandt andet de pulveriserede øresten som medicin.”

Beskyttelse og regulering

Suderen er ikke truet, og der er derfor hverken fredningstid eller mindstemål for arten. Lokalt har nogle fiskeklubber dog indført egne regler.

Fiskeri og opdræt

Suderen er en sky fisk, hvilket gør den udfordrende at fange, og samtidig fighter den godt. Suderfiskeri dyrkes dog ikke målrettet af så mange, men den fanges ofte som bifangst ved fiskeri efter karpe. Suderen er sejlivet, og tåler længere ophold over vand, hvis bare den holdes fugtig.

Suderen har desuden været holdt i mindre antal ved opdræt af karpe, idet de to arter har lidt forskellige fødenicher, og man derfor kan holde en mindre andel sudere i en karpedam uden at påvirke karpernes vækst negativt.

Herhjemme har suderen aldrig været opdrættet i store mængder, men i Kina er der siden 1998 opstået et stort suderopdræt i dambrug

Kilde: Naturstyrelsen