En passiv knopsvane på isen er sjældent i nød. Den er blot gået over på et energispare-program. I reglen er det ikke nødvendigt at fodre svaner på grund af en måned med frost

Af Redaktionen

Når vinterfrosten bider i længere perioder, modtager redningskorpset erfaringsmæssigt et stigende antal henvendelser fra danskere, som frygter, at svanerne er ved at dø på isen, hvorfor de beder om hjælp til de nødstedte fugle.

Men i danske vintre er der yderst sjældent behov for at fodre eller tage særlig hånd om knopsvaner, for fuglene er i mere end seks uger i stand til at overleve uden hverken at æde eller drikke. De svageste fugle vil naturligvis altid bukke under, men langt de fleste kan sagtens klare en vinteren.

Svanerne lægger sig kort og godt til at sove på isen, hvis vinteren er streng. Man kan sige, at de går over på en slags energispareprogram, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kilo, hvoraf de 3 kilo er fedt. Når svanen er i ro, forbrænder den cirka 65 gram fedt om dagen. Med 3 kilo fedt på kroppen, rækker det til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad.

Sjældent med ekstreme vintre

Det er meget sjældent, at vintrene her i landet er så hårde og langvarige, at de bringer svanerne ud over kanten, hvor de har brugt alle deres fedtreserver. Men det er altafgørende, at fuglene får fred og ro. Hvis de forstyrres gentagne gange i løbet af en dag, tærer de af deres fedt, og så stiger risikoen for, at de bukker under, fortæller biologen.

En svane kan tåle at tabe mellem en tredjedel og halvdelen af sin legemsvægt og fortsat være i stand til at overleve vinteren. Det kritiske punkt opstår først, når svanens fedt efter adskillige ugers sult er opbrugt, så kroppens motor må tage af fuglens muskelmasse for at få energi.

– I gennemsnitlige vintre er der ingen grund til at fodre vinterens svaner. En massiv fodring kan ligefrem skade mere, end den gavner, påpeger biologen.

Hvis man sætter en svane i bevægelse, vil den bruge mere energi, end den gør, når den bare ligger stille med benene oppe i fjerdragten og næbbet under en vinge. Da vil fodringen kunne resultere i, at fuglen tærer mere på sine reserver af fedt, end den modtager til gengæld, siger Knud Flensted. Biologen slår fast, at det er fint nok at fodre til husbehov. Fodringen er dog mere for ens egen fornøjelses skyld, end den er for fuglenes.

Det er bestemt dejligt at opleve børn fodre ænder og svaner om vinteren, men for bestandene som helhed betyder fodringen intet.

Nationalfuglen knopsvanen er Danmarks tungeste fugl. En voksen han kan veje op imod 16 kilo. Selv i meget hårde vintre har de voksne, erfarne knopsvaner gode chancer for at overleve.

Dødeligheden ligger i reglen under 10 procent. Men isvintre tolder kraftigt i bestanden. I vinteren 1978/1979 døde næsten en hel årgang af de unge grå svaner, der ikke havde fedtreserver nok til at klare omkring to måneder med hård frost og sne. Og godt 30 procent af de gamle hvide knopsvaner bukkede under dén vinter.

For svanebestanden har en ekstrem hård vinter en gang hvert andet årti kun kortvarig virkning.