Den dødelige sygdom CWD, der rammer hjortevildt som f.eks. elg, kronvildt og råvildt, er konstateret hos svensk elg. Myndighederne undersøger nu smitterisikoen

Af Redaktionen

Den dødelige sygdom Chronic Wasting Disease, (CWD), som rammer hjortevildt som f.eks. elg, kronvildt og råvildt er konstateret i Sverige.

Sygdommen findes allerede i Norge, hvor den har ført til nedslagtning af mere end 2.000 rener for minimere smitterisikoen.

KLIK og læs også: CWD fører til udryddelse af 2.200 rensdyr

Norge har midlertidig også konstateret CWD hos elge, og efter meget at dømme, er det den samme variant af sygdommen, som nu er konstateret hos elgko i nabolandet Sverige.

Hvilken form for CWD, der er tale om, er dog endnu for tidligt at vide med sikkerhed, lyder det i følge pressemeddelse fra Statens Veterinärmedicinska Anstalt.

Men eftersom det smittede dyr er en gammel elko – vurderet til cirka 16 år – er forskerne ikke sikre på, at der er tale om den meget smitsomme variant af CWD. Den konstaterede og ikke smitsomme variant er nemlig set hos ældre elge i Norge og Finland.

Hvor udbredt CWD er i området, vil nu blive undersøgt og jægere og andre, der konstaterer syge dyr, opfordres til at rette henvendelse til myndighederne. Ligeledes vil forskerne gerne have oplysninger om trafikdræbte dyr mhp at foretage prøver.

Sverige er i lighed med mange andre lande indenfor EU på vagt overfor CWD i håb om at kunne sætte ind med de nødvendige foranstaltninger, hvis der skulle identificeres hjortevild smittet med Chronic Wasting Disease.

Chronic Wasting Disease (CWD)

Herunder kan læses hvad den danske fødevarestyrelse skriver om CWD.

Chronic Wasting Disease (CWD) er en dødelig fremadskridende neurodegenerativ sygdom, der hører til gruppen af Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE).

​​​Sygdomsgruppen TSE omfatter blandt ​​andet BSE, scrapie, Creutzfeldt-Jacobs sygdom og variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom.

CWD blev konstateret første gang hos hjorte i slutningen af 1967 i Colorado, USA og anerkendt som TSE-sygdom i 1978.

Sygdommen ​findes hos hjortefamilien, hvor kronhjort (Cervus elaphus nelsoni), storøret hjort (Odocoileus hemionus) og virginiahjort (Odocoileus virginianus) samt krydsninger heraf er naturligt modtagelige overfor sygdommen.

Mennesker og husdyr er ikke naturligt modtagelige overfor CWD, hvorfor CWD ikke anses som en risiko for mennesker.

Kliniske symptomer

En smittet hjort viser som regel en kombination af nedenstående symptomer:

  • Adfærdsmæssige ænd​​ringer forekommer i de fles​te tilfælde med neurologiske forstyrrelser såsom: depression, isolation fra resten af flokken, stive øjne, sænkning af hovedet, tænderskæren og gentagne bevægemønstre
  • Den inficerede hjort kan endvidere udvise nervøsitet og ataksi (forstyrrelse i koordinationen af sammensatte muskelbevægelser)
  • Desuden kan det inficerede dyr miste frygten for mennesker
  • Forøgelse af spytflåd, som resulterer i konstant savlen
  • Fremadskridende vægttab, som fører til kronisk afmagring og svaghed
  • Sygeligt øget tørst, som resulterer i unormal forøget urinudskillelse – muligvis som følge af forøget indtagelse af vand på grund af spytflåd, som resulterer i væsketab
  • I nogle tilfælde dør det inficerede dyr af aspirationspneumoni, populært kaldet fejlsynkningspneumoni (lungebetændelse, efter at fremmed materiale som fx mundindhold og/eller opkast er kommet ned i lungerne). Pneumonien kan være en følge af vanskelighederne med at synke og forøgelsen af spytflåd.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »