Det internationale samfund har mange meninger om hvordan Afrikanske lande skal forvalte sine naturrigdomme. Nu er en af de mest kontroversielle anvendelser genstand for debat 

Af Redaktionen

Bør Swaziland få lov til at sælge horn fra næsehorn?

Dette spørgsmål rejses efter at kongeriget i det sydlige Afrika har fremsendt forslag til CITES, som har til formål at kontrollere handel med truede dyre- og plantearter.

Læs mere: Viden om CITES

Swaziland ønsker at sælge sit lager på 330 kg næsehorns horn. Horn, som er indsamlet fra naturligt døde næsehorn.

De indsamlede horn ønskes afsat til et lille antal licenserede forhandlere i Fjernøsten og salget forventes at indbringe $ 30.000 per kg. I alt vil det bringe omkring US $ 9,9 millioner til det afrikanske kongerige.

Såfremt CITES tillader eksporten er det måske kun begyndelsen. Da forventes det, at man efterfølgende vil kunne eksportere omkring 20 kilo årligt fra naturligt døde næsehorn.

Indtægterne vil ifølge The Conservation Imperative gå til et godt formål. Det vil hjælpe Swazilands parker med at finansiere de omkostninger, der forbundet med at beskytte næsehornene mod et stadig mere velorganiseret krybskytteri.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »