banner_985x232_nyvraa

Kronvildtfilet kan gå til andet en flødesovs og kartofler. Prøv denne utroligt lækre mexikansk inspirerede opskrift. Retten går fantastisk godt i sammenspænd med en en rigtig god special-øl

Opskrift fra Nikolaj Juel-Christiansens vildtkogebog “Walk on the wild side”, Gyldendal 2017 

Jeg rejste rundt i Mexico med min kæreste for nogle år siden og blev fuldstændig forelsket i det mexikanske køkken. Jeg havde ikke så høje gastronomiske forventninger, inden vi tog afsted, da man på det tidspunkt ikke kunne nde rigtig, autentisk mexicansk mad i Europa.

På det tidspunkt var det tætteste, man kom på mexicansk mad, forfærdelige temarestauranter med enchiladas begravet i et bjerg af selvlysende ost og dårlig tequila. Ja, den med den røde hat. Du ved, hvad jeg snakker om.

“Det mexicanske køkken er noget helt andet end tex-mex-versionen, vi er blevet bundet på ærmet”

Heldigvis er der skyllet en mexicansk bølge ind over Europa i de seneste år, som har gjort, at vi kan få autentisk mexicansk mad.

Det mexicanske køkken er noget helt andet end tex-mex-versionen, vi er blevet bundet på ærmet, og har heldigvis fået nogle gode ambassadører rundt omkring. I København har vi Hija de Sanchez, som laver sublim mexicansk mad.

Så køb dig et tacojern og noget majsmel, og kom i gang. Det er sjovt at lave og ikke spor svært.

“Rigtig mexicansk mad smager fantastisk og vil sprede solskin i dit køkken.”

SALSA PICO DI GALLO

Kom alle ingredienserne i en skål, og rør godt rundt. Smag til med salt, peber og limesaft. Sæt til side.

GUACAMOLE

Stød avocadoerne i en morter, til du har en grov mos. Tilsæt løg, chili og koriander, og rør godt rundt. Smag til med limesaft, salt og peber. Sæt til side.

HOTSAUCE

Kom chili, gulerødder, ananas, oregano og eddike i en kasserolle. Hæld vand på, så det lige dækker. Tilsæt salt, og bring vandet op til kogepunktet. Lad det hele simre, til gulerødderne er bløde. Tilsæt honning, og kom det hele op i en blender. Blend, til du har en glat sauce. Sæt til side.

TORTILLA

Kom alle ingredienserne i en skål, og ælt, til du har en fast glat dej.
Tag en klump dej på størrelse med en golfkugle. Skær en fryse- pose op i siden. Læg dejen imellem to sider plastik, og pres den i en tortillapresse.

Steg tortillaen på en tør pande, ca. 1 minut på hver side, så den lige får lidt farve. Fortsæt med de øvrige tortillas. Læg tortillaerne i en kurv, og dæk til med et viskestykke, til du skal bruge dem.

KØDET

Kom kødet i en skål med hvidløg, chili og appelsinsaft, og lad det marinere i minimum en 1⁄2 time.
Krydr kødet med salt og peber, og grill det på alle sider, til det er rosa. Pak det ind i folie og et rent viskestykke, og lad det hvile i 10 minutter.

Læg tortillaen sammen med en skefuld guacamole, et par skiver kød og en skefuld salsa. Kom et par dråber hotsauce på din tortilla, hvis du har brug for lidt ekstra krudt.

Servér med kolde mexicanske øl og måske et shot mescal eller tequila.

“Buen provecho, amigos!”

Her er alt, hvad du skal bruge

Salsa pico de gallo

10-12 solmodne cherrytomater, grofthakkede

1 lille rødløg, nthakket

1 jalapeño-chili, nthakket, uden kerner

et lille bundt koriander, finthakket

saften af 1-2 lime 2 spsk. olivenolie

salt og peber

Guacamole

2 avocado

1⁄2 rødløg, finthakket

1 jalopeñochili, finthakket, uden kerner

1 lille bundt koriander, finthakket

saften af 1 lime

salt og peber

Hotsauce

5 habanero-chilier, grofthakket, uden kerner

2 gulerødder, skåret i 1 cm’s tern

1 skive ananas, 2 cm tyk, skåret i tern

1 rødløg, skåret i 1 cm’s tern 100 ml cidereddike

4 spsk. honning

1 kvist oregano eller merian 1 tsk. salt

vand

Tortilla

400 g masa harina, mexikansk majsmel specielt fremstillet til tortillas

200 ml lunkent vand

2 spsk. olivenolie

Kødet

800 g kronhjorte let

saften af 1 appelsin

1 chili de abol, eller friske røde chili

2 fed hvidløg, knust, med skal på

olivenolie

salt og peber

Mens du laver maden, kan du jo passende lytte til “Walk on the wild side”: