I år gentages successen, så kan du komme til en række arrangementer om naturpleje for landmænd og rådgivere. Arrangementerne afholdes hen over sommeren og kommer rundt i hele landet. Det er gratis at deltage

Af Miljø- og fødevareministeriet

På arrangementerne kan du høre om reglerne for tilskud til naturpleje, kontrol og hvordan du får det bedste ud af at pleje dine græs- og naturarealer.

  • Du får nyeste viden om mulighed for tilskud til naturpleje
  • Du oplever andre landmænds praktiske erfaringer med naturpleje
  • Du hører om, hvordan du sikrer at overholde reglerne for tilskud

Deltagelsen er gratis, og du er velkommen til at deltage i både temadage og kortere infomøder.

Det er SEGES, der afholder arrangementerne, der udbydes af Landbrugsstyrelsen og finansieres af EU under Landdistriktsprogrammet.

Temadage for landmænd

Temadagene er heldagsarrangementer, hvor der er faglige indlæg om tilskudsregler og effekten af naturpleje. Vi tager ud til naturområder, hvor du kan se naturpleje i praksis og møde landmænd, der har gode erfaringer med naturpleje.

Du kan også tale med en medarbejder fra Landbrugsstyrelsen, kommunens naturmedarbejder og konsulenter med speciale i naturpleje. Du kan høre om, hvordan man håndterer dyr på naturarealer, og om muligheder og udfordringer i forhold til tilskud og kontrol. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Temadage for rådgivere

Disse temadage er for specialiserede naturrådgivere. På disse heldagsarrangementer vil der blandt andet være fokus på naturplejens betydning og effekten for naturen, og der vil være rig mulighed for at erfaringsudveksle med andre rådgivere.

Vi vil tage på ekskursion til naturområder, hvor deltagerne vil få mulighed for at diskutere mulighederne for at søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer, samt hvilken græsningsmetode, der vil være bedst egnet. Landbrugsstyrelsen vil også være deltage på disse temadage.

Informationsmøder

Du kan deltage i et tre timers aftenmøde, hvor du bliver opdateret på reglerne for tilskud til pleje af græs- og naturarealer og kontrollen heraf. Du kan også høre erfaringerne fra en landmand, der arbejder med naturpleje.

Møderne er både rettet mod konsulenter, som ønsker at blive opdateret på tilskudsreglerne, og landmænd, som gerne vil høre mere, og måske finde ud af, om naturpleje er noget for dem.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan se datoerne for arrangementerne og læse mere om plejegræsordningen på vores hjemmeside: plejegræs.dk

Læs mere om temadage og informationsmøder her, hvor du også kan tilmelde dig


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.

%d bloggers like this: