The Glorious Twelfth, som er åbningsdagen for Storbritanniens eksklusive jagt på de lynhurtige grouse, er i år flyttet til den 13.

Af Redaktionen

Traditionelt starter jagten på Storbritanniens grouse d. 12. august, men i år er The Glorious Twelfth, som åbningsdagen kaldes, flyttet til den 13.

Årsagen er, at den 12. august i år falder på en søndag og ligesom den 12. august har været åbningsdagen i årtier, har det i lige så lang tid været forbudt at drive jagt på fuglevildt om søndagen. I hvertfald i England, Wales and Nord Irland. Og eftersom d. 12. ind indimellem falder på en søndag, betyder det, at den fantastiske 12. august må skubbes til en sikkert lige så fantastisk 13. august.

Jagtsæsonen begynder

Grouse-sæsonen varer 121 dage og når The Glorious Twelfth har fået den betydning blandt britiske jægere, som den har, hænger det ikke kun sammen med, at det er den dato jagten starter på højlandets grouse.

Det er også datoen, hvor den nye jagtsæson skydes igang, selv om jagt på f.eks. agerhøne og fasan først indledes senere på året.

Den 13. august bliver langt fra alle steder fantastisk i Storbritanien i år, da bestanden af grouse er den laveste i årtier. Mange distrikter – især i  England og Wales – aflyser derfor alle planlagte jagter og peger på en hård vinter og en efterfølgende meget tør sommer som forklaring.

En meget stor del af de grouse, som falder i løbet af sæsonen, skydes på drev, hvor de passerer skytterne i lav højde og i meget høj fart. Faktisk flyver nogle af de hurtigste fugle forbi de opstillede skjul med over 110 km i timen.

Også i England, Wales, Skotland og Irland reguler udbytte og efterspørgsel jagtpriserne og eftersom kun de færreste godser har så mange fugle på deres terræner, at de kan levere en drivjagt med så mange fugle, at det giver mening at tælle dem i par, hvilket er den traditionelle metode til optælling af dagens resultat, påvirker det naturligvis prisen.

Prisen “per brace” svinger, men vil typisk være cirka 1.000 danske kroner og den høje pris har betydet, at enkelte godser kan retfærdiggøre udgifterne til en helhjertet indsats til glæde for de hurtige hønsefugle og alle dem, som sætter pris på bevidstheden om fuglenes eksistens.