Tidligere medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse genopstiller, da han ikke kan acceptere, at fremtidens hjortepolitik tromles igennem uden egentlig debat …

Af Redaktionen

Norbert F. V. Ravnsbæk har valgt at lade sig opstille i en af landets mest kronvildtrige regioner.

”Jeg har valgt at opstille som kandidat til hovedbestyrelsen for kreds 2 i Danmarks Jægerforbund”, skrev Norbert F. V. Ravnsbæk i går på de sociale medier.

Dermed ser det ud til, at Ravnsbæk går direkte efter den plads, som p.t. bestrides af nuværende HB medlem Lars Jensen fra region 2, som er Jægerforbundets repræsentant i den fire mand store nationale hjortevildtgruppe.

Kendt for Jægerforbundssagen

Mange jægere husker Norbert F. V. Ravnsbæk, da han i sin tid som HB-medlem spillede én af de centrale roller i afsløringen af forbundets omfattende misbrug af medlemmernes penge. En sag som Netnatur dækkede massivt fra start til slut.

En ekstern kulegravning dokumenterede mistanken om, at forbundets øverste ledelse havde misbrugt medlemsmidler til bl.a. private jagter. Jægerforbundssagen kostede forbundets medlemmer millioner og trak overskrifter i flere af landets største medier. Skandalen kostede daværende formand Kristian Raunkjær formandsposten.

LÆS MERE: Skandale koster jægerformand posten

Norbert F. V. Ravnsbæk trådte senere ud af hovedbestyrelsen, men efterårets omfattende debat om kronvildtjagt har medført, at han agter at tage endnu en periode som medlem af forbundets bestyrelse.

Baggrunden for denne beslutning bunder i utilfredshed med de forslag, som Den Nationale Hjortevildtgruppe vil indstille til behandling i Vildtforvaltningsrådet.

Beslutning skal udsættes

”Første prioritet er at få beslutningen udsat så der bliver tid til at komme med nye forslag, som har lokal indflydelse. Men også for at sikre, at de løse ender som præger forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe bliver bundet sammen”.

Det skriver Ravnsbæk, som mener det er en fejl, at der indføres generelle jagttider, som skal gælde for hele landet, da han påpeger, at man også fremover bør anvende lokale jagttider i forvaltningen af det danske kronvildt.

Desuden langer han ud efter arealbegrænsningerne, som det nye forslag anbefaler skal gælde for nedlæggelse af mere end en ældre hjort. Ligeledes finder han den såkaldte SMS-model uanvendelig, da man ikke kan fastsætte alderen på en nedlagt hjort ud fra et indsendt mobilfoto.

Ravnsbæk mener desuden, at mange af de målsætninger, der er udformet af Vildtforvaltningsrådet kan løses lokalt og derfor finder han det uhensigtsmæssigt, at det lokale engagement nedtones i det nye forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.

”Med et pennestrøg fjernes alt det lokale arbejde ved at forslå generelle jagttider uden hensynstagen til de markant store forskelle, der er i bestandene og i udbredelsen af nye bestande” hævder han.

Det røde kort

Den Nationale Hjortevildtgruppe har taget en kovending i spørgsmålet om lokale contra nationale jagttider.

I det første forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, der sivede til de sociale medier i sensommeren 2015, kunne man læse, at man arbejdede med en model, som ville gøre jagtrettigheder delvist afhængige af et medlemskab af et lokalt hjortelaug, som agerede myndighed i området.

Denne model mødte voldsom modstand. Bl.a. på de sociale medier med også hos organisationen Bæredygtig Landbrug, der mener, at forslaget var et indgreb i de grundlovssikrede private jagtrettigheder.

Den Nationale Hjortevildtgruppe udformede derfor et nyt forslag, hvor man reducerede jagten på kronhjort til 6 uger. En regel, som man mener skal gælde for hele landet.

Nævnes skal det, at de enkelte regioner ifølge et efterfølgende forslag kan vælge at skubbe den nye korte jagttid på kronhjort. Et forslag, som den nordjyske region nok vælger at gøre brug af, hvis altså forslaget bliver gjort til lov. I Nordjylland har man ikke tradition for brunstjagt i september og oktober.

”Alt lokalt engagement og indflydelse er fjernet. Ja mildes talt har både Jægerforbundet og de lokale grupper fået det røde kort, skriver Ravnsbæk som besluttede at stille op d. 27/1, hvor det gik op for ham, at Den Nationale Hjortevildtruppes forslag slet ikke er til debat.

DJ’s ultimatum

”Det er forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe eller intet” skulle det ifølge Norbert Ravnsbæk være udtalt på Jægerforbundets møder.

En udtalelse som Ravnsbæk mener er i direkte modstrid med den melding, der er udgået fra Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen, som har lagt op til debat på forbundets regionale møder, som afvikles i januar og februar.

Men når man kun kan stemme ja eller nej, er der ikke tale om debat, mener Ravnsbæk, der også finder det forkert, at debatten om kronvildtjagten på et af møderne først kom til ”debat” klokken 22, hvor de fleste mødedeltagere var begyndt at se efter udgangen.

”På baggrund af nævnte lave prioritering af hjortevildtsagen og det faktum, at diverse drøftelser ifølge Lars Jensen i princippet er overflødige, da det bliver som beskrevet, valgte jeg derfor at forsøge at skaffe mig indflydelse via en plads i hovedbestyrelsen igen”, lyder det fra Norbert F. V. Ravnsbæk.