Verdens tigerbestand er i fremgang, men bæredygtig trofæjagt er næppe indenfor rækkevidde og alt tyder på, at  tiger som jagttrofæ er en saga blot

Af Redaktionen

Som jagttrofæ er tigeren et afsluttet kapitel. I modsætning til f.eks. løve og leopard på det afrikanske og puma på det amerikanske har tigeren ikke i nyere tid været genstand for tidssvarende og bæredygtig trofæjagt.

LÆS OGSÅ: DEN SIDSTE TIGERJAGT

I de seneste par år er der ellers meldt om en mindre fremgang i den samlede bestand, men dette kan desværre ikke ændre ved indtrykket af bestandens udvikling.

Tigeren har nemlig i bogstaveligste forstand tabt terræn og selv om krybskytteri har været medvirkende til den store tilbagegang, er det især befolkningstilvækst og det enorme pres på tigerens leveområder, der har reduceret fabelfyret til en skygge af sig selv.

I løbet af de sidste hundrede år har tigeren mistet mere end 90% af sine oprindelige leveområde og tigeren er nu helt udryddet i det sydvestlige og centrale Asien, Java og Bali og fra store dele af det sydøstlige og østlige Asien.

Dermed er bestanden i samme periode reduceret fra omkring 100.000 endivider i begyndelsen af 1900 tallet til anslået 4.500-5.200 i dag.

LÆS OGSÅ: BESKYTTELSE AF VILDE TIGRE HAR MANGE SIDEGEVINSTER

Tigerbestande
Land Anslået
Bangladesh Bangladesh 440
Bhutan Bhutan 103
Cambodja Cambodia 20
Kina Kina 45
Indien Indien 2.226
Indonesien Indonesien 500
Laos Laos 17
Malaysia Malaysia 500
Burma Myanmar 85
Nepal Nepal 198
Nordkorea Nordkorea ukendt
Rusland Rusland 562
Thailand Thailand 200
Vietnam Vietnam 20
Total 5.241

KILDE: Wikipedia

De fleste vilde tigere lever i Indien og bestanden er mange steder kendetegnet ved usammenhængende og fragmenterede bestande i beskyttede områder omgivet af by, plantage og landbrug. Ifølge Wikipedia har tigeren alene i de sidste 25 år tabt mere end  40% af sine oprindelige leveområder.

Alligevel er det tilbageværende tigerland af en betydelig størrelse – samlet set – og ifølge nævnte kilde udgør det omkring 1.184.911 km². Tysklands samlede areal er til sammenligning opgjort til 357.582 km².

LÆS OGSÅ: ANTALLET AF TIGERE STIGER I INDIEN

Tigerskind og udstoppede tigere hører som jagttrofæer en anden tid til og det er vanskeligt at forestille sig at bæredygtig tigerjagt indenfor overskuelig fremtid kan få et ben til jorden i debatten om artens fremtid. De fleste af de lande, hvor tigerne optræder, tillader end ikke turist-baseret trofæjagt på andre og ikke truede arter.

Billedet af tigeren i dette opslag tilhører underarten sumatratiger og den regnes som den mindste af de i alt seks nulevende underater. En fuldvoksen hantiger fra Sumatra kan i levende kampvægt veje op til 140 kilo og opnå en kropslængde på godt 2,5 meter.

I dag er der kun omkring 400 tilbage på øen Sumatra mellem Thailand og Australien. Sumatra er verdens sjette største ø, men også verdens mest befolkede.

Den udstoppede sumatratiger herover levede i Aalborg Zoo indtil den i en alder af 18 år blev så syg, at den måtte aflives. Den meget sjældne underart er udstoppet hos konservatorfirmaet Nordjysk Trofæmontering, hvorfra det oplyses, at tigeren er sendt tilbage til udstilling i den nordjyske hovedstads zoologiske have. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »