Vildtforvaltningsrådets nye jagtpolitik har lidt endnu et skibsbrud og det giver anledning til at se tilbage på væsentlige begivendeheder i den syv år lang debat om fremtidens jagtpolitik

Kommentar af Netnatur Redaktionen

Vildtforvaltningsrådets forslag til en helt ny politik for jagt i Danmark har lidt endnu et skibsbrud. Det står klart da regeringen har valgt at sætte forslaget på pause. 

Det betyder, at den danske jagtmodel, baseret på jagttider, lever videre. I hvertfald for en tid endnu. 

Der er meget at sige om den lange debat, som er gået forud for regeringens beslutning. Og for dem, som ikke har fuldt diskussionen, bør det nævnes, at forsalget bygger på følgende nye principper:

Arealkrav
Samforvaltning

Den kuldsejlede plan giver anledning til at se lidt tilbage i tiden. En mere minutiøs gennemgang af den cirka syv år lange proces, må vi vende tilbage, men herunder begivenheder, som findes væsentlig at nævne – nu, hvor det hele er forbi for denne gang. 

Men inden gennemgangen bør det nævnes, at det her på siden er blevet til omkring 500 artikler om hjortedebatten. Nogle af dem har vi skrevet som nyheder og kommentarer. Andre er tilsendt som indlæg, læserbreve eller pressemeddelelser. De fleste kan ses via dette link 

HJORTEDEBAT

500 er blot et tal, men bag hver artikel på netnatur.dk er der en længere skriveproces, korrekturlæsning, og kommentering inden offentliggørelse. Dertil kommer den ofte tidskrævende proces med at finde egnede opslagsbilleder, designe fængende og dækkende over- og underoverskrifter og sætte artiklen op på hjemmesiden, så den præsenterer sig bedst mulig. Slutteligt kommer arbejdet med udsende artiklen i nyhedsbreve og på sociale medier. Alt i alt et meget stort arbejde, der har trukket meget dybe veksler på alt fra familie og venner til økonomi og almene netværk. Og ja. Det skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil huskes for denne indsats. 

Men nok om det. Tilbage til oversigten.

Det hele begyndte d. 31. maj 2014 med nedenstående artikel: 

ABSTRAKTE OG NYE VILDTFORVALTNINGS-BEGREBER MØDER MODSTAND

https://www.netnatur.dk/abstrakte-og-nye-vildtforvaltnings-begreber-moder-modstand/

Netnatur forholdte sig både undrende og kritisk overfor de helt nye tanker om adaptiv vildtforvaltning, som dog allerede havde vind i sejlene hos toppen af Danmarks Jægerforbund, hvor formand Claus Lind Christensen fra starten overgav sig begejstret til de nye principper. 

Her på redaktionen var vi knap så imponeret. Ikke mindst fordi tankerne bag principperne til forveksling mindede om det man i jægerkredse kalder den hollandske syge. 

Læs også:

“DEN NYE DANSKE MODEL” LIGNER “DEN HOLLANDSKE JAGTMODEL”

Artiklerne om adaptiv forvaltning blev begyndelsen på det som senere udviklede sig til hjortedebatten, selv om hjortedebatten – set her fra – handler om meget mere end “blot” hjortevildt. Det handlede om principper og hele grundlaget for fremtidens jagt- og vildtforvaltning.

Begrebet adaptiv forvaltning blev dog ikke tilstrækkelig defineret fra starten og det prægede debatten, der ikke fik den opmærksomhed, som den burde – de gennemgribende forandringer om dynamiske jagttider og tvungen lokal samforvaltning med regulering helt ud på matrikelniveau taget i betragtning. 

Den 11. juli 2015 bliver det hele dog meget mere konkret, da vi bringer artiklen 

AREALBEGRÆNSNINGER PÅ VEJ I NY HJORTEVILDTSFORVALTNING

Artiklen afslører planer om at indføre arealkrav på hjortevildt og den nyhed udløser et stormvejr på de sociale medier. Artiklen blev den måske mest debatterede artikel i den meget lange række af tilsvarende. 

Dermed blev d. 11. juli 2015 en mærkedag i hele processen. 

Artiklen blev nemlig begyndelsen til det, som vi i dag kalder hjordedebatten og debatten som vi kender den … Desværre med den konsekvens, at det blev til en debat om hjortevildt og i mindre grad en debat om principper, som er – og altid har været – denne redaktions udgangspunkt.

Vores formål har været at skabe debat. En så omfattende forandring, som Danmarks Jægerforbund og andre organisationer var parat til at indføre, kræver en lang række overvejelser.  Plusser og minusser ved det nye og det etablerede system bør placeret på vægtskålen. Og den afvejning har vi endnu – syv år efter de første udkast – stadig til gode. 

 Arealkravs-debatten havde dog den positive effekt, at der nu for alvor kom spot på de planer, som var under udarbejdelse. Og det viser sig at være en debat med mange ansigter og mange underliggende lag. 

Udover de helt overliggende principper handlede det om jura, økonomi og forskellige opfattelser af etik og retfærdighed. Men det burde jo primært handle om biologi og hjortevildtets tarv. 

Den del af debatten kom der for alvor fokus på d. 7. september 2015, hvor vildtbiolog Egon Bennetsen sender sit første faglige indslag til netnatur.dk 

Allerede få dage senere sender han atter en artikel, som viser sig at komme til at blive helt afgøende for den almene forståelse af jagt og kronvildt. 

FLERE VOKSNE HJORTE KAN OPNÅS UDEN BUREAUKRATISKE REGLER

Artiklen blev begyndelsen til en langt mere faglig begrundet debat om fremtidens forvaltning af hjortevildt. 

Den nordjyske vildtbiolog har efterfølgende skrevet omkring 75 faglige artikler til Netnatur, hvor han redegør for hvordan man via jagttiderne og en tilpasset afskydning kan realisere de mål, som man både i og uden for Vildtforvaltningsrådet syntes at være enige om at styre efter. 

Det viser sig dog meget vanskeligt at påvirke medlemmerne af det rådgivende råd. De havde efter alt at dømme stirret sig blind på eget løsningsforsalg, udarbejdet af et underudvalg af rådet kaldet Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Forslaget ender da også som indstilling til den daværende blå regering med Esben Lunde Larsen som ansvarlig for området miljø og jagt. 

Esben Lunde Larsen valgte at indkalde til åben høring, da han ønskede alle synspunkter på bordet inden han traf en så afgøende beslutning på vegne af vildtet og de danske jægere.

Det var første gang, der blev kaldt til høring i spørgsmål om jagt og fyldte busser med berørte jægere satte kurs mod Christiansborg for at tage del i debatten. 

Inviteret til talestolen var bl.a. Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet, hjorteforsker Peter Sunde fra DCE, Århus Universitet og vildtbiolog Egon Bennetsen. En nu tidligere ansat fra Danmarks Jægerforbund var også indbudt og han redegjorde for forbundets syn på forslaget. Desværre var ingen fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, der havde udformet forslaget, til stede under høringen. 

Men forslaget faldt ikke i god jord hos regeringen og den 7. december 2016 faldt afgørelsen. 

HJORTEPLANEN ER FALDET – FOLKESTYRET HAR SEJRET

I følge den daværende regering var der ikke grundlag for at erstatte principperne i den danske jagttids-model med en mere omkostningstung og bureaukratisk model baseret på Vildtforvaltningsrådets indstilling. 

Rådet modtog tak for indstillingen, men der blev også løftet en pegefinger, da regeringen fandt det vigtigt, at rådet overlod politiske beslutninger til politikerne. Rådet var først og fremmest nedsat for at rådgive fagligt. 

Jæger og venstremanden Søren Gade var blandt dem, der forkastede ideen om en  grundlæggende ændring af den nuværende forvaltningspraksis. Det kan der læses mere om i nedenstående artikel, hvor man også kan se et kort videoindslag, hvor synspunket underbygges.   

SØREN GADE: IKKE BRUG FOR NYT BUREAUKRATISK SYSTEM

Gade begrundede sin modstand med, at der ikke skal indføres et nyt bureaukratisk system, som “blot skal give arbejde til Jægerforbundets ansatte” 

Dermed var der sat et eftertrykkeligt punktum i debatten …

Men tiderne skifter. Den 27. juni 2019 fik Danmark ny regering og Vildtforvaltningsrådet vejrede morgenluft. 

De kuldsejlede principper blev pudset af og det hele startede forfra … 

Vildtforvaltningsrådet holdt på sit og indstillede atter en plan, der brød fundementalt med den danske model. 

Tilhængere af den danske jagttidsmodel protestede og iværksatte underskriftindsamlinger mod forslaget og afholdte afstemninger på de sociale medier. En Facebookgruppe kaldet Hjortevildtforvaltning i Danmark voksede og voksede og Danmarks ældste og mindste jagtforening Dansk Land og Strandjagt (DLS) indsamlede cirka 70.000 kroner til en advokatundersøgelse, der skulle belyse forslagets juridiske bæredygtighed. 

Resultatet af den bestilte undersøgelse viste sig at bakke op om den udlægning, som Bæredygtig Landbrugs chefjurist tidligere har fremlagt – både her på siden og under åben høring i Folketinget.

I en pressemeddelse fra DLS hed det: 

ADVOKATUNDERSØGELSE: FORSLAG OM AREALKRAV ER GRUNDLOVSSTRIDIGT

Men lige meget så det ud til at hjælpe og den første septemper 2021 – samme dag som jagten gik ind på en lang række danske vildtarter –  kunne man læse følgende:

AREALKRAV OG ETABLERING AF FORVALTNINGSOMRÅDER SENDT I HØRRING

Tilliden til høringsrunden virkede dog ikke overvældende og mange tilhængere af jagttidsmodellen anså det store slag om den danske model som tabt. Måske ville arealkravet af juriske årsager vise sig grundlovsstridig, men i tilbage var stadig forsalget om samforvaltning. Et begreb der udspringer af tankerne i adaptiv forvaltning og som slet ikke er tilstrækkelig defineret og debatteret.  

Det så lidt mørkt ud for dem, der ikke gik ind for arealkrav og jægerforbudnets tilslutning til samforvaltning.

Ganske stor var overraskelsen derfor, da man 8. oktober 2021 kunne læse, at regeringen havde valgt at sætte forslaget på pause. Dermed kunne det konstateres at: 

DEN DANSKE MODEL LEVER ENDNU

Dermed blev der sat endnu et punktum i den lange debat, der startede i slutningen af maj 2014.

Blandt tilhængerne af den nuværende danske model, kan der spores fornyet håb og optimisme mens Danmarks Jægerforbund på egen hjemmeside udtrykker ærgrelse over at planen er skudt til hjørne.

Hvorvidt forslaget forbliver i skuffen eller bliver støvet af om et år eller to til ny vurdering må tiden vise. 

Uanset har debatten fået et pusterum … en våbenhvile om man vil, da debatten i perioder har mindet mere om debatkrig end frugtbar udveksling af erfaringer og modsatrettede synspunker.

Med våbenhvilen er der opstået en helt ny mulighed. Nemlig muligheden for at Vildtforvaltningsrådet tager teten og udarbejder et langt mere inddragende og fagligt grundlag for den næste debatrunde. For en ting er sikker: Debatten vil med sikkerhed rumstere i det danske jagtmiljø i tiden der kommer …

Men med den rigtige indstilling kan vi håbe og tro på, at den næste gang bliver langt mere frugtbar.  

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »