Mest mulig frihed til den enkelte jæger, lyder det fra jagtens populære minister, som dog alligevel gøder bevægelser, som vil noget helt andet

Kommentar af Netnatur

De danske jægere har de sidste år været begunstiget med en regering og ikke mindst en minister på området, der vil jagten og jægerne det godt.

Det tør nævnes i tillid til, at læserne ikke tager sitet til indtægt for de øvrige politiske dispositioner, som er truffet i eller uden for regeringen. Men der kan næppe herske divergerende meninger om, at jagten – isoleret set – har været i gode hænder under den siddende regering uanset om man i almindelighed ser verden med røde eller blå briller.

Kommentar og ulve og hjorte og ræverøde dræbersnegle

Uanset om man sympatiserer med Danmarks Jægerforbunds førte jagtpolitik eller ej, er man tvangsindlagt til at betale til driften, da forbundet årligt modtager et tocifret million tilskud fra jagttegnsmidlerne. Nu forhøjer regeringen tilskuddet til forbundets markvildtlav med 2 millioner årligt

” Mest mulig frihed til den enkelte jæger”, har det lydt ved flere lejligheder fra Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Dette princip gjorde, at han uden at ryste på hånden kunne afvise det forslag, som Vildtforvaltningsrådet (VFR) indstillede vedr. forvaltning af hjortevildt. Rådets indstilling var nemlig baseret på det modsatte og var et forsøg på at begrænse den private jagt- og ejendomsret.

Vildtforvaltningsrådets magtfulde epoke

Ministeren har åbenlyst valgt at lægge arm med det magtfulde Vildtforvaltningsråd, der i årevis har formået at omdanne siddende regeringer til et ekspeditionskontor for rådets indstillinger.

Tag over skydetårne, falkejagt og buejagt på store hjortevildtarter er foruden ministerens egen hjorteplan alt sammen eksempler, som vil blive husket i meget lang tid. Ikke kun på grund af de konkrete tiltag, men mere fordi de varsler et paradigmeskifte, hvor folkevalgte politikere er klar til at tage et langt større ansvar for jagt- og vildtforvaltningen.

” Mest mulig frihed til den enkelte jæger” har vist sig at være mere end blot tomme ord. Der har også været handling bag det velklingende refræn.

Derfor er det også med en vis undren, at ministeren nu vælger at gøde de bevægelser, der ønsker at trække jagten i en helt anden retning.

Danmarks Jægerforbund har netop fået to millioner ekstra til deres markvildtlav. Dermed er det årlige statstilskud til lavet oppe på 4 millioner kroner. Det samlede tilskud de sidste år – inkl. tilskud fra private fonde nærmer sig 20 millioner.

Den røde tråd

Det er naturligvis positivt, at regeringen ønsker at støtte det trængte markvildt. Men at pengene er givet til en interesseorganisation med en stærk politisk agenda vækker i høj grad bekymring. De allerede tildelte tilskud har nemlig efter meget at dømme en stor aktie i de sidste års meget splittede jægerstand.

Der mere end anes en rød tråd mellem de statsfinansierede tilskud og de tanker, der i stigende grad ser ud til at tage form i Jægerforbundet og Vildtforvaltningsrådet.

Hos DJ og VFR er agendaen “mest mulig frihed til den enkelte jæger” ikke det fyrtårn, som der styres efter.

Dette var tydeligt, da det danske kronvildt skulle under administration. Jægerne kunne nemlig ikke finde ud af det. Sådan hed det sig i Vildtforvaltningsrådet, når man talte om dansk jagts måske største-succes, nemlig kronvildtet, som er vokset markant i antal de sidste årtier. Og værktøjerne, der var skulle rette jægerne ind, var arealbegrænsning, kvoter og ikke mindst oprettelse af lav.

Lavene fik sammen med de øvrige og mest yderliggående forsøg på at begrænse den enkelte jægers frihed en meget hård medfart – ikke mindst her på sitet. Efterfølgende blev ideerne da også modereret af Vildtforvaltningsrådet. Selv Jægerforbundet fik kolde fødder, da de erfarede, at man ikke bare kunne ophæve den private ejendomsret med et knipseslag.

Hvorfor Jægerforbundet valgte at sætte sig i spidsen for det, som mere end noget andet lignede socialisering af den private jagt- og ejendomsret, kan der kun gisnes om.

Men et flere millioner stort tilskud til markvildt-lavene har efter meget at dømme medvirket til, at man – af alle løsninger – forelskede sig i en model, der frivilligt skulle ”tvinge” jægerne sammen i lav, hvor dem i lavene kune få en langt række beføjelser, som dem uden for lavene ikke kunne opnå.

Tilskudsmider som alternativ indtægt

I dag har Jægerforbundet i alt modtaget omkring 18 millioner kroner i tilskud til sit markvildtlav. Og måske drømmer forbundet om et lignede tilskud til administration af et lav for kronvildt og måske et for gæs og en række andre arter. Det kunne for alvor sætte forbundet på finansloven.

Under en åben høring, afviklet på Christiansborg fik tilhørerne dog det klare indtryk, at regeringen ikke ønskede at støtte administrative initiativer, der alene havde til formål at give de ansatte i Danmarks Jægerforbund mere arbejde. Ja, det var mere eller mindre gruppeformand Søren Gades (V) egne ord.

De syv millioner, som Jægerforbundet havde stilet efter, blev da også efterfølgende barberet ned til 2 millioner kroner i årligt tilskud. Det nedsatte tilskud kunne måske virke som dæmper på en mere og mere tilskudsstyret jagtpolitik.

Men vurderet ud fra en skrivelse fra Miljøministeriet, d. 11. september 2017, ser det ud til, at regeringen alligevel vælger at gøde de tanker, som har været medvirkende til, at Jægerbundet taber medlemmer som aldrig før. Ja til at jægerne ikke alene debaterer,  men også skændes, så det fløjter. Jægerne savner nemlig svar på rejste spørgsmål og mange føler, at fagligheden til stor undren ignoreres i den monopoliserede jagtpoltik, der føres bag lukkede døre i Vildtforvaltningsrådet.

Med det nye tilskud, der kommer oven i et årligt og tocifret statstilskud til Jægerforbundet, sender landets siddende regering et helt nyt signal til forbundet: Tilskud er fremtiden, traditionel medlemsbaseret støtteindtægt er fortid. Der skal trods alt mange kontingent-kroner til at opveje provenuet ved et tilskud på fire millioner kroner til administration af et lav.

Krav om demokratisk proces

Derfor er der næppe tvivl om, at ministerens forhøjede tilskud vil virke som brændstof til de tanker, der allerede gennemsyrer forbundet, der ikke forsømmer en lejlighed til at argumentere for en langt mere administrativ tung vildtforvaltning.

Dog er det redaktionen uvist, om der i halen på det forhøjede tilskud, er knyttet forudsætninger om mere åbenhed. Og måske ligefrem et krav om, at forbundet deltager langt mere aktivt i den demokratiske proces. Og svarer fyldestgørende på simple spørgsmål relateret til undersøgelser, indsamlinger og administration, som mere eller mindre direkte er finansieret med offentlige midler. I givet fald vil det i det mindste virke som en slags forklaring på regeringens og ministerens overraskende kovending.

Dog er der ikke grund til at tro andet end at ministeren har valgt at støtte jægerne og vildtet og de gode tanker, som er formuleret i markvildtprojektet. Men uanset om han vil det eller ej, har det forhøjede tilskud sendt et signal, som på den lange bane kan føre til det stik modsatsatte af regeringens ønske, som vel stadig er formuleret som mest mulig frihed til den enkelte jæger.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »