Henning Kørvel genfortæller her historien fra Dansk Jagttidende 1888 om to bukke, der endte deres dage i et dødeligt livtag 

Af Henning Kørvel, april 2013

I maj 1887 blev der i Fuirendal Skov under Holsteinborg Gods på Sydsjælland fundet to forendte store råbukke, som havde været oppe at toppes, og hvis opsatser var så sammenflettede, at det kostede dem livet. Vi genfortæller her historien fra Dansk Jagttidendes januarudgave 1888 

I maj 1887 fandt skovfoged Jacob Nielsen i Fuirendal Skov på Sydvestsjælland under Holsteinborg Gods to forendte råbukke, der havde været oppe at toppes, og hvis abnorme opsatser herunder var blevet indflettet i hinanden, således de ikke kunne gøre sig fri af det fatale livtag og derfor døde sammen af tørst og udmattelse.

Historien om de to bukke, begge abnorme, stærke seksendere, fortælles i januarudgaven 1888 af Dansk Jagttidende, tidsskrift for landets eneste jagtorganisation på den tid, stiftet 1884.

For den ene af bukkene har indfiltringen af opsatserne utvivlsomt været lidt mere smertefuldt end for den anden.

I teksten fortælles nemlig, at den ene buks gehør – øre – var kommet i klemme under en abnorm sprosse på modstanderens opsats.

Om findestedet fortælles, at det stærkt nedtrådte og på findetidspunktet allerede visne græs i kombination med en flere centimeter dyb fordybning der, hvor bukkene blev fundet af skovfogeden, vidnede om, at der havde fundet en heftig kamp sted, mens de kæmpende bukke endnu var i stand til at stå oprejst, og efter at være faldet omkuld har kæmpet forgæves for at komme fri af hinandens hovedprydelse.

Hvor længe bukkene har kæmpet for at komme fri af hinanden og lidt, indtil de døde sammen af tørst og udmattelse, vides af indlysende grunde ikke. Men for forfatteren af teksten – C.C. Holstein – var der derimod ingen tvivl om, at de to bukke fik en pinefuld død.

Da skovfoged Jacob Nielsen fandt bukkene, var forrådnelsen allerede indtrådt. Han skar derfor opsatserne af og bandt dem sammen, således at de blev fastholdt i den sammenflettede stilling, som han havde fundet dem i.

C.C. Holstein skriver, at han var bekendt med, at det på den tid ikke var så sjældent, at der er blevet fundet opsatser af råbukke, der på lignende måde var viklet ind i hinanden, og at han havde kendskab til, at der i “Der Waidmann” var blevet berettet om flere fund af slagsen.

Alligevel, mente han, at det vist var et ret enestående tilfælde, da skovfoged Jacob Nielsen hin dag i maj 1887 fandt de to forendte bukke på kamppladsen.

Det må der vist nikkes samtykkende til.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »