Alt i grej og udstyr. Jagt og Outdoor 2022 åbner i dag  og ud over en række aktiviter og 150 udstillerstande kan man også opleve en kæmpe udstilling af jagttrofæer

Af Netnatur

Danmark topper med trofæer. Ingen andre steder i Europa udstoppes der så mange trofæer.

Heller ikke andre steder på kontinentet er der så mange konservatorer, som der er i Danmark.

Sådan lyder det fra dommerne Jan Frediksson, Markku Natri og Jack Fishwick.

Alle tre er inviteret til at dømme i en stor åben nordisk trofæmonteringskonkurrence, hvor de mange deltagere fremviser deres håndværk, som nærmer sig rene kunststykker, hvor de fremstillede dyr virker næsten levende …

Dommerne ser udstilling og brancen – herunder jagtrejsebrancen – som en del af den globale naturbevarelse. Interessen for jagt og den økonomi den skaber i ikke mindst Afrika, gør vildtet værdifuldt i den lokale og regionale økonomi.

Ud over de mange dyr, der indgår i konkurrencen, er der også byget landskaber med en lang række dyr fra de områder, de f.eks. lever i. Endelig deltager der en lang række konservatorer på messen ligesom de mange rejsudbydere også medbringer monteringer – herunder bl. a. en verdensrekord for sibirisk råbuk.

Endelig er der også en troopmåler til stede under messen, og har man et jagttrofæ, der endnu ikke er vurderet af en trofæopmåler vil Jacob Strunge tilbyde opmåling under de tre messedage ligesom konservatorfirmaet First Clas Trophy har åbent værksted, så man kan følge procesen fra skind og horn til færdigt trofæ.

Messen åbner i dag kl 14. og lukker igen søndag eftermiddag.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »