Bukken på Enø på Sydsjælland med et stykke tov om halsen er still going stron, men flere mennesker, der er bekymrede for bukkens ve og vel, har kontaktet Dyrenes Beskyttelse

Bukken på Enø på Sydsjælland med et stykke tov om halsen er still going strong. I brunsten gjorde den ”sin pligt”, og sammen med sin rå er den nu tilbage i gængen med at æde og tygge drøv. Flere mennesker, der er bekymrede for bukkens ve og vel, har kontaktet Dyrenes Beskyttelse, som siger, at så længe bukken har det godt og er i god kondition, lader man lade den være i fred.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Tovbukken alias bukken med et stykke tov om halsen på Enø på Sydsjælland er still going strong. I brunsten gjorde den ”sin pligt” og jagede rundt med sin rå og beslog den igen og igen.

Bukken og råen er nu tilbage i den gamle gænge med at æde og tygge drøv. Bukken holder meget til i en sommerhushave, og den er tillidsfuld og tillader folk at komme tæt på den, uden at den springer op og farer af sted for ”fuld musik”.

Selv om bukken på trods af tovet om halsen ser ud til at have det godt og er i fin kondition, så er flere mennesker på Enø alligevel bekymret for dens ve og vel.

Kvinden, i hvis have Tovbukken holder til, fortalte mig i sidste uge således, at hun tidligere i år kontaktede Vagtcentralen (1812) hos Dyrenes Beskyttelse og gav udtryk for bekymring for bukken. Oplyst om, at bukken på trods af tovet om halsen tilsyneladende har det godt og er i god kondition, fandt Dyrenes Beskyttelse ikke anledning til at skulle foretage sig noget i forhold til bukken på nuværende tidspunkt.

Personen på vagtcentralen fortalte kvinden, at andre beboere på Enø også havde kontaktet foreningen i samme anledning, og at man havde givet dem den information, som kvinden fik.

I det øjeblik, situationen skulle blive forværret, og bukken således ikke kan omsætte den indtagne føde og afmagres, og dens kondition således forringes, så er situationen en anden, og Dyrenes Beskyttelse vil så overveje at kontakte en lokal schweisshundefører for at få vedkommende til at opsøge og aflive bukken.

Da bukken blev spottet i vinter med tovværket om halsen med en kastestang fra dens forrige opsats hængende nede under halsen, var tovet der er af hamp to-tre meter langt, og den slæbte det efter sig under sin færden på øen.

Immobilisering ikke risikofrit

Men fordi tovet er af hamp, så har bukkens færden på øen slidt så meget på tovet, at der nu kun er en stump tilbage, der knapt nok når ned til jorden. Det mindsker risikoen for, at bukken kommer til at sidde fast, og i værste fald kan blive kvalt.

Hvordan bukken har fået tovet om halsen, er uvist. Nogle teoretiserer om, at bukken er blevet lassoet.

Hvis det er tilfældet, hvordan har den så fået en kastestang i tovet, der sidder under halsen?

Andre teorier går på, at tovet har hængt på et hegn eller stakit, og bukken har fået det om halsen ved, at den har rørt ved det, da den var ved at kaste sin forrige opsats, og en kastestang derved blev viklet ind i tovet.

Fordi tovet er af hamp, der i modsætning til et tov af nylon, bliver mørt med alderen, har man lov til at håbe på, at det med tiden bliver så mørt, at det en dag falder af helt af sig selv.

Man kunne også overveje at alliere sig med en dyrlæge med ekspertise i immobilisering og få vedkommende til at immobilisere bukken og skære tovet af, når bukken er bedøvet.

Det er imidlertid en større operation, fordi man først er nødt til at sikre sig, at man har adgang til de sommerhushaver, som det er sandsynligt, at bukken vil søge ind i efter at være blevet ramt af pilen med bedøvelsesstoffet.

Dernæst skal bukken findes lynhurtigt og tovet skæres af, før bukken injiceres med modgift og får sin mobilitet tilbage.

Men immobilisering er ikke risikofri. Man skal nemlig kende dyrets omtrentlige vægt for at kunne give den rette dosis bedøvelsesmiddel, og pilen skal være forsynet med gps-chip, så man hurtigt kan spore sig frem til den immobiliserede buk, skære tovet af og give modgift.

Der kommer naturligvis en regning for sådan en operation, men den er måske alligevel værd at overveje, med mindre det foretrækkes at lade bukken der er i god kondition, være i fred og se tiden an.

Tovbukken trives tilsyneladende godt på trods af, at den har et stykke tov om halsen, men beboere holder øje med den. Hvordan bukken har fået tovet om halsen med en kastestang fra formentlig den forrige opsats, er uvist.

Tovbukken (til højre) går ikke af vejen for at forsvare sit territorium imod en indtrængende rival, og i brunsten gjorde den også ”sin pligt” som enhver anden velkonditioneret buk.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »