Netnatur.dk satte ny rekord i oktober og har i 2017 allerede modtaget over 2 millioner besøg
Af Redaktionen
Netnatur’s server var i oktober måned på overarbejde.
Aldrig har der været så meget trafik på den computer, som hver dag sørger for, at de i gennemsnit 7.000 besøgende finder frem til det indhold, som de søger.
Oktober måned var – målt på antal besøg – årets anden mest besøgte måned. Men målt på trafik og antal sidevisninger var situationen anderledes. Her toppede oktober sammenholdt med årets øvrige måneder.
Det betyder, at hjemmesidens brugere læser mere indhold på Netnatur.dk end tidligere.
Hjemmehørende placering
På Netnatur.dks redaktion er man naturligvis glade for, at de danske jægere kvitterer positivt for den redaktionelle linje.
En linje som siden sitets begyndelse har satset på at placere jagt og jægere som en hjemmehørende og helt naturlig del af den danske og internationale naturdebat.
Den positive vækst i besøg og sidevisninger tolkes som udtryk for interesse for denne linje.
Netnaturs brede platform
Netnatur er udover hjemmesiden .dk også Netnatur nyhedsbrev og Netnatur APP.
Desuden er Netnatur involveret i udgivelse af jagtbøger på Forlaget Michael Sand, som netop nu er aktuel med bogen Verden Rundt – som jæger, lystfisker og far.
Endelig er Netnatur aktive på de sociale medier og en stor del af dem, som dagligt læser sitets nyhedsbreve, Apps, samt opslag på sociale medier, besøger Netnatur.dk, som er kernen i de mange aktiviteter.
Tilknyttet Netnatur er desuden hjemmesiden Bukkeopsats – som er en gør det selv opmålingsservice for bukkejægere. Endelig er der tilknyttet en Webshop samt et marked for køb og salg alt jagtrelevant – herunder også jagtvåben.
[su_slider source=”category: 83″ limit=”100″ link=”post” width=”1000″ height=”600″ pages=”no” mousewheel=”no” autoplay=”7000″] [/su_slider]