DMU har udarbejdet en stor rapport, som vildtart for vildtart, vurderer tendens for den pågældende art. Ikke overraskende viser rapporten, at agerhøne-, hare- og ederfuglebestanden er i knæ, hvilket rejser debat om jagt på vildtarter i tilbagegang. Kan det kaldes bæredygtig jagt?

Af Redaktionen

Agerhønen er knyttet til det dyrkede land, og er en af de fugle der er gået mest tilbage gennem de sidste 50 år. Det afspejles fx i at det årlige jagtudbytte er faldet fra 300.000-400.000 agerhøns i 1940’erne til kun 20.700 i den senest opgjorte jagtsæson 2007/08. Årsagen er primært intensiveringen i landbruget, der har ført til dårlig overlevelse af agerhønsenes kyllinger og tab af egnede yngleområder. Hertil kommer at rovdyr tager deres del af især de rugende fugle. Foto: DMU/Jørn Pagh Berthelsen.

De fleste bestande af de jagtbare arter har det rigtigt godt, men tre af de klassiske vildtarter, hare, agerhøne og ederfugl, er i problemer. Det fremgår af en 284-siders udredning som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) har udarbejdet som fagligt grundlag for revisionen af jagttiderne i 2010.

Udredningen gennemgår bestandsudvikling og jagtlig udnyttelse for 42 jagtbare arter og vurderer for hver enkelt, om der er behov for ændringer i jagttiden. Udredningen vil være en væsentlig del af grundlaget når Vildtforvaltningsrådet skal anbefale de nye jagttider til miljøministeren. Udredningen fremlægger det biologiske grundlag for revisionen af jagttiderne i 2010. Af de 44 vildtarter, der aktuelt har en jagttid, gennemgås de 42, idet mufflon og vildsvin ikke er behandlet. For hver enkelt art gennemgås den eksisterende viden om, hvilke bestande, der udnyttes jagtligt i Danmark, deres størrelse og udvikling samt jagtudbyttet (antal nedlagte individer, køns- og alderssammensætning og tidsmæssig- og geografisk fordeling), ligesom der gives en vurdering af jagtens indflydelse på bestanden og det eventuelle behov for justeringer af jagttiden.

Til brug for drøftelserne i Vildtforvaltningsrådet har Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening anmodet om en vurdering af, om jagt på bestande i tilbagegang kan være bæredygtig, og Danmarks Jægerforbund har anmodet om en gennemgang af yderligere 33 arter af fugle og pattedyr uden jagttid med henblik på at få en biologisk vurdering af mulighederne for jagt. Disse ønsker er imødekommet i rapporten, der giver en grundig gennemgang af begrebet “bæredygtighed”. Ud fra denne gennemgang kan jagten i Danmark umiddelbart vurderes som bæredygtig for 31 af de 42 arter, der vurderes (Tabel 1).

For fire arter kan bæredygtigheden ikke vurderes, mens den må vurderes som usikker for syv arter (Tabel 2). Der er dog indikationer på, at jagten på seks af disse 11 arter reelt godt kunne være bæredygtig. Problemer for hare, agerhøne og ederfugl.

DMUNyt har spurgt rapportens hovedforfatter, seniorrådgiver Henning Noer, hvad de væsentligste resultater i rapporten er. ”Jeg hæfter jeg mig mest ved, at bestandene af tre af de mest betydningsfulde vildtarter, nemlig hare, agerhøne og ederfugl, alle går tilbage. Når bestande er i tilbagegang, kan en jagtlig udnyttelse øge hastigheden, så her er der behov for at få nedbragt jagtudbyttet. Det gælder ikke mindst hare og agerhøne, der i nogle dele af landet er ved at forsvinde lokalt.” Henning Noer forklarer at det ikke altid hjælper at afkorte jagttiderne.

For ederfuglen anbefaler DMU’s biologer fx at begrænse udbyttet af hunner, fordi der i dag er en stor overvægt af hanner i bestanden af voksne fugle, hvor hannerne udgør 70 %. Ederfuglen er presset. DMU foreslår at begrænse jagten på hunnerne. Fotos: DMU/Anders Mosbech Jagttid på flere arter? Syv af de 33 arter som ikke har jagttid i dag, men som Danmarks Jægerforbund har ønsket vurderet, betragtes som invasive. De må i dag nedlægges hele året, fordi de er uønskede i den danske fauna. DMU anbefaler at denne praksis fortsættes.

Det drejer sig om mink, der allerede findes vidt udbredt i naturen, samt om de mere sporadisk forekommende arter vaskebjørn, mårhund, sumpbæver, bisamrotte, nilgås og amerikansk skarveand. Bæveren er genudsat, og bestanden er aktuelt for lille til at kunne bære en jagttid, og fire fuglearter kan ikke gives en jagttid i Danmark, fordi det ville være i strid med EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Af de resterende 21 arter kan egernet ikke vurderes på grund af manglende viden om bestanden. DMU’s biologer vurderer at spættet sæl kan bære en vis afskydning, men ikke en egentlig jagttid, og at bestanden af stor kobbersneppe er for lille og sårbar til en jagttid.

Biologerne vurderer at de øvrige 18 arter i princippet kunne bære en vis afskydning, men for en række af dem må det dog påpeges, at der kan være andre problemer, såsom forstyrrelser og risiko for forveksling med fredede arter, forbundet med en jagt. Om rapporten Jagttiderne i Danmark fastlægges af miljøministeren. Forinden høres Vildtforvaltningsrådet, der er rådgivende for ministeren. Siden 1994 er jagttiderne revideret hvert 3. år. For at tilvejebringe et biologisk grundlag for drøftelserne om nye jagttider udarbejder DMU hvert 6. år en rapport, der samler data om udviklingen i bestandene og jagtudbyttet. Ud fra en biologisk synsvinkel vurderes om jagten er bæredygtig, og om der er behov for ændringer af jagttiden for hver enkelt art. Det er denne rapport som nu foreligger. Rapporten er et vigtigt led i DMU’s rådgivning af Miljøministeriet på vildtforvaltningsområdet.

Tabel 1.

Art Bestand, stk. Tendens Jagtudbytte, stk.
Krondyr 15.000 Voksende 4.400
Dådyr 9.000 Voksende 4.000
Sika 900 Stabil? 200-500
Rådyr Ukendt Stabil-voksende 110.000
Ræv Ukendt Stabil 40.000
Husmår Ukendt Stabil 4.000
Grågås 100.000-200.000 Voksende 25.000
Blisgås* 1.000.000 Stabil 700-1.300
Kortnæbbet gås* 60.000 Voksende 1.800-2.800
Krikand* >500.000 Voksende 42.600-92.400
Spidsand* 600.000 Stabil-voksende 6.000
Pibeand* 1.500.000 Voksende 28.600-66.500
Skeand* 400.000 Voksende 1.360-5.500
Knarand* 60.000 Voksende 600-800
Taffeland* 350.000 Faldende? 1.000
Troldand* 1.200.000 Stabil 9.000
Bjergand* 310.000 Faldende? 300
Hvinand* 1.000.000-1.300.000 Stabil 12.000
Havlit* 4.600.000 Stabil 1.500-2.000
Sortand* 1.600.000 Stabil 5.000
Fløjlsand* 1.000.000 Ukendt 1.200
Stor skallesluger* 266.000 Faldende? 1.000
Toppet skallesluger* 170.000 Stabil 1.200
Blishøne* 1.750.000 Stabil 20.000
Skovsneppe* 10.000.000-25.000.000 Stabil? 40.000-50.000
Sildemåge* 900.000-1.100.000 Voksende** 200-300
Sølvmåge* 1.700.000-3.600.000 Voksende 15.000-16.000
Svartbag* 330.000-540.000 Voksende 7.000-7.500
Ringdue 1.500.000-5.000.000 Voksende 150.000
Krage, sort og grå 1.500.000-4.000.000 Voksende 90.000
Husskade 500.000-900.000 Voksende 40.000

*) Angivelsen af bestand er for den samlede flyway-bestand. Ud fra en bestandsbiologisk betragtning bør forvaltning af trækfuglebestande udføres på bestands- eller flyway-niveau. ** Der er tre racer af sildemåge i Danmark. De to er i fremgang på europæisk plan, mens bestanden af den såkaldte baltiske sildemåge er i tilbagegang.

Tabel 2: Arter som i dag har jagttid, men hvor jagten ikke umiddelbart kan vurderes som bæredygtig.

Art Bestand, stk. Tendens Jagtudbytte, stk. pr. år Udsætning, stk. pr. år
a) Bæredygtighed kan ikke vurderes
Agerhøne* 47.000 par (2003) Faldende 20.000-25.000 20.000-25.000
Fasan* 200.000 par Faldende? 750.000 1.000.000
Gråand* 4.500.000 Faldende? 600.000 400.000
Canadagås* >65.000 Voksende 2.000-7.000 0
b) Bæredygtighed vurderes som usikker
Hare Ukendt Faldende 57.000 0
Vildkanin Ukendt Stabil-svingende 5.000 0
Sædgås** Skovsædgås: 80.000

Tundrasædgås: 600.000

Faldende
Stigende
1.400-1.600 0
Atlingand*** 20.000-50.000 Faldende 100-150 0
Ederfugl*** Usikker, men formentlig lidt under 1.000.000 Stabil (flyway faldende) 60.000-70.000 0
Dobbeltbekkasin*** >2.500.000 Faldende? 15.000 0
Tyrkerdue 20.000-50.000 par Stabil 4.000 0

*) Bæredygtigheden af jagten på agerhøne, fasan og gråand kan ikke vurderes, fordi der indgår et stort antal udsatte fugle i udbyttet. For gråand og canadagås angives den såkaldte flyway-bestand, og canadagås kan ikke vurderes fordi der er stor usikkerhed om bestandens størrelse. Der er dog indikationer på, at jagten på fasan, gråand og canadagås er bæredygtig, mens det er sandsynligt, at den ikke er det for agerhønen.

**) For sædgås angiver udbyttet det samlede antal sædgæs, der nedlægges.

Jagten på skovsædgås er sandsynligvis ikke bæredygtig, mens jagten på tundrasædgås med sikkerhed kan vurderes som bæredygtig.

***) Bestandstallene er de såkaldte flyway-bestande, for atlingand dog kun den del af den samlede bestand, der vurderes at passere Danmark på efterårstrækket. Uanset usikkerheden om jagtens bæredygtighed er udbyttet af atlingand, dobbeltbekkasin og tyrkerdue så begrænset, at det sandsynligvis ikke har større effekter på bestandene. Den jagtlige udnyttelse af ederfugl er sandsynligvis ikke bæredygtig.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »