Godt begyndt er halv fuldendt, men hvordan ser Carsten Skakkebæk, indehaver af First Class Trophy, på den gode begyndelse, der starter hos jægeren og dennes guide under jagtrejsen

Af Redaktionen 

KLIK og læs mere om TROFÆ

Hvordan sikre man sig den bedst mulig begyndelse på den montering, som man skal have glæde af i hjemmet, på kontoret eller i jagtstuen de næste mange år. 

Netnatur.dk har spurgt indehaver af konservatorfirmaet First Class Trophy, som herunder giver erfaringer videre. Både til dem, der rejser på jagt i udlandet og til dem, som primært jagter i Danmark og vores nærmeste nabolande, hvor man ofte står alene med de mange spørgsmål, der knytter sig til skinning og opbevaring af de skind, der skal afleveres til konservatoreren.  

Netnatur.dk: Er dårlig behandling af skind til montering af jagttrofæer et generelt problem? Og i givet fald er der lande, områder eller sæsoner etc., hvor jægerne skal være særlig opmærksomme på at behandlingen af skindene foretages korrekt? 

Carsten Skakkebæk: 
 
Jeg vil ikke sige, at dårlig/forkert behandling af trofæer er et generelt problem. Generelt er det vi modtager behandlet korrekt. 
 
Men der er undtagelser: Vi ser ofte at rengøringen af kranier er utilstrækkelig, når trofæerne kommer fra Asien, Tyrkiet og Tanzania. 
 
Det kan betyde, at trofæerne bliver afvist af grænsedyrlægen med meget store omkostninger for jægeren til følge.
 
Med hensyn til skind, sker det i omkring 5-10 % af tilfældene, at der opstår hårtab i forbindelse med garvningen. Hårtab kan være fra ubetydeligt til skind, der er uegnet til montering.
 
I de fleste tilfælde kan der repareres på skindet, således at det endelige resultat bliver acceptabelt. 
 
Der kan være problemer med skin på de tidspunkter, hvor dyret skifter fra vinterpels til sommerpels – og omvendt.
 
Mange jægere kender det fra forårsjagten på råbuk herhjemme i Danmark, hvor der i mange tilfæde vil sidde rester af vinterhår, når bukken nedlægges i maj måned.
 
 
Og hvis man har nedlagt en råbuk i Sverige sidst i september, vil man ligeledes kunne se, at de korte sommerhår helt eller delvist er erstattet af de længere og mere volumniøse vinterhår.
 
Så generelt kan man sige, at skindet er bedst til montering, når dyret er nedlagt udenfor “overgangsperioder”. 

Netnatur: Hvor går det typisk galt i processen, når skind ikke kommer frem til konservatoren i ønskeligt tilstand. 

Carsten Skakkebæk: 

Der er flere fejlkilder, men helt generelt opstår problemerne, når skindet ikke bliver nedsaltet saltet og tørret tidsnok: 
 
1. Der går for lang tid inden skinning: 
 
   a)  dyret ligger for varmt i solen / ved høje temperaturer på bilen / i båden i for lang tid efter skuddet
   b) dyret bliver ikke skinnet umiddelbart efter ankomst til skinner huset. 
2. Utilstrækkelig nedsaltning af skindet efter skinning. Man kan med fordel skylle skindet i en kraftig (nedkølet) saltlage, der trænger ind i alle kroge og sprækker, inden egentlig nedsaltning.
3. At saltet er for dårlig kvalitet 
4. At saltet ikke bliver udskiftet ofte nok i takt med at skindet tørrer / fugten trækkes ud af skindet. 
5. At skindet er foldet inden det er helt tørt – således der udvikles varme/fugt i folden. 
Allerede når du har nedlagt dit trofæ, kan du ved hjælp af en lille smule viden og teknik sikre dig, at dit trofæ bliver behandlet korrekt. Det er ærgerligt, hvis skindet går i forrådnelse eller bliver ødelagt af insekter pga. af dårlig feltbehandling.
 
 
Medmindre du selv har erfaring i dette arbejde, anbefaler vi, at du lader din jagtarrangør/outfitter om at foretage dette arbejde.
 
De seriøse udbydere af jagt har normalt en del erfaring i dette. Hvis du er i tvivl om deres evner i denne henseende, kan du (hvis muligt) bede om at få hjemsendt dit skind på frost og lade din konservator foretage det videre arbejde.
 
Det samme gør sig gældende, når du f.eks. nedlægger vildt uden en jagtguide/outfitter (f.eks. herhjemme). Så kan du blot skinne dyret  (se nedenfor) og lægge skindet på frost – evt. med hele hovedet. Hellere det end at ødelægge trofæet. De fleste konservatorer modtager gerne skind og hoveder på frost.
 
Hvis du ikke er helt afklaret på, hvorvidt du vil have trofæet hovedmonteret eller fuldmonteret, anbefales det, at du beder om at få skindet til fuldmontering. Så er du frit stillet, når du beslutter dig.
 

Feltbehandling til skuldermontering og hovedmontering

 
Det første snit skal lægges hele vejen rundt om dyret lige bag forbenene. Skær hellere lidt for langt tilbage end for kort. Og husk: Trofæer til hovedmontering må ALDRIG skæres op i halsen.
 
Hvis man har mulighed for at lægge trofæet på frost, er det bedst at lade os klare arbejdet med at skære skindet fra kraniet:
 
Løsn skindet hele vejen rundt om halsen og træk/rul skindet helt op til nakken og skær hovedet fra halsen. Og kom så hele hovedet m. trofæ med skind i fryseren og aflevér eller send herefter til os.
 
Har man ikke mulighed for at lægge skind/trofæ på frost eller er trofæet for stort til fryseren, skal hovedskindet skæres af kraniet: der lægges et snit i nakkeskindet, og der skæres fremad til et punkt mellem ørerne.
 
 
Fra punktet mellem ørerne lægges der et snit ud i Y- form til hver af hornbaserne/rosenstokken.
 
Ørerne skæres fri ved kraniet. Herefter skal skindet løsnes rundt om rosenstokkene/hornbaserne. Herefter skæres skindet af frem til øjnene. Pas på med at skære øjenlåget i stykker. Man kan evt. placere en en finger i øjet på dyret, mens man skærer. Herved får man en en god fornemmelse, hvor man skal skære.
 
Pas på med at skære i tårekanalen, som findes hos nogle vildtarter. Tårekanalen kan være forankret i selve kraniet – løsn forsigtigt skindet ud af fordybningen med spidsen af en kniv.
 
Efter at skindet er skåret omhyggeligt fri af øjnene, skæres resten af skindet fri af kraniet.
 
Næsen skæres gennem brusken, så næsen er hel.
 
Herefter kan kraniet gøres rent, koges og bleges.
 
Og nu kommer en vigtig del af trofæbehandlingen: Ørerne!
 
Ikke så få har oplevet at få et skind hjem, hvor ørerne er gået i forrådnelse, fordi de ikke er blevet vendt og saltet ordentligt.
 
Man vender ørerne nemmest ved at presse og vride en pind eller en skruetrækker op under skindet på ørets bagside.
 
Når skindet er gjort fri helt ud til spidsen af øret, vendes øret – dvs. med vrangen ud.
 
Det næste er at skære skindet fri af munden – indsæt din finger i mundvigen og træk læben væk, mens du skærer tæt til kraniet.
 
Skær brusken, der danner næsen, igennem.
 
Nu er skindet klar til nedfrysning – rul sammen og forsegl i en tæt plastpose. Husk at mærke skindet. Lad være med at tilsætte salt, hvis skindet skal nedfryses. Saltet nedsætter frysepunktet.
 
Hvis du ikke har adgang til frost, skal skindet nu saltes og tørres.
 
Først splittes læberne, dvs. at man skærer læben op indvendig, således at saltet kan trække ind i huden og hårsække. Salt kan kun trække ca. 5 mm ind i skindet, så det er vigtigt, at læberne splittes tilstrækkeligt, så saltet kan trænge godt ind.
 
Nu lægges skindet med kødsiden opad.
 
Alt kød fjernes/skrabes af skindet. Gnid skindet godt ind i salt. Hvis skindet er meget tykt, kan man ridse skindet på kødsiden med en kniv, så saltet kan trænge længere ind.
 
Sørg for at få saltet gnedet grundigt ind i skindet, og vær især omhyggelig omkring ører, mund, omkring øjnene samt skudhuller. Der skal bruges 1-2 kilo salt afhængig af størrelsen på hovedskindet.
 
Læg skindet et skyggefuldt sted (aldrig i direkte sol og aldrig i plastpose) og lad saltet dræne skindet for væske i 24 timer.
 
Udskift herefter saltet. Når skindet er næsten tørt, pudres det med insektpulver, det er vigtigt, at man kommer godt ind i ører og alle folder i hovedet.
 
Efter ca. 14 dage er skindet tørt og klar til forsendelse. Husk at fastgøre trofæmærke til horn/kranie, hovedskind og evt. backskind. 

Feltbehandling til fuldmontering

Læg snittet på bagsiden af forbenene, og lav snittet i retning mod “armhulen” til midten af brystet.
 
På bagbenene lægges snittet i den naturlige hårlinie på bagsiden af benene – snittet skæres lægges helt op til området foran endetarmen. Herefter skæres skindet på midten af bugen (skær til den ene side af testiklerne og pensel så de “ædle dele” bevares). Klovene skal blive på benene, men fodknoglen skæres ud helt nede ved kloven.
 
Fra et punkt ca. 5 cm bag gevirer/horn skæres skindet i toppen af ryglinien, men kun lige akkurat langt nok til, at man få hovedet ud igennem åbningen i skindet.
 
Fra punktet mellem ørerne lægges der et snit ud i Y-form til hver af hornbaserne/rosenstokken.
 
Ørerne skæres fri ved kraniet hvorefter skindet løsnes rundt om rosenstokkene/hornbaserne. Herefter skæres skindet af frem til øjnene.
 
Pas på med at skære øjenlåget i stykker. Man kan evt. placere en finger i øjet på dyret, mens man skærer. Herved får man en en god fornemmelse af, hvor man skal skære.
 
Pas på med at skære i tårekanalen, som findes hos nogle vildtarter. Tårekanalen kan være forankret i en fordybning i selve kraniet – løsn forsigtigt skindet ud af fordybningen med spidsen af en kniv.
 
Efter at skindet er skåret omhyggeligt fri af øjnene, skæres resten af skindet fri af kraniet.
 
Næsen skæres gennem brusken, så næsen er hel.
 
Herefter kan kraniet gøres rent, koges og bleges.
 
Og nu kommer en vigtig del af trofæbehandlingen: Ørerne!
 
Ikke så få jægere har oplevet at få et skind hjem, hvor ørerne er gået i forrådnelse, fordi de ikke er blevet vendt og saltet korrekt.  Man vender ørerne nemmest ved at presse og vride en pind eller en skruetrækker op under skindet på ørets bagside – se tegning.
 
Når skindet er gjort fri helt ud til spidsen af øret, vendes øret – dvs. med vrangen ud.
 
Det næste er at skære skindet fri af munden – indsæt din finger i mundvigen og træk læben væk, mens du skærer tæt til kraniet.
 
Skær brusken, der danner næsen, igennem.
 
Nu er skindet klar til nedfrysning – rul sammen og forsegl i en tæt platpose.
 
Husk at mærke skindet. Lad være med at tilsætte salt, hvis skindet skal nedfryses. Saltet nedsætter frysepunktet.
 
Hvis du ikke har adgang til frost, skal skindet nu saltes og tørres.
 
Først splittes læberne, dvs. at man skærer læben op indvendig, således at saltet kan trække ind i huden og hårsække. Salt kan kun trække ca. 5 mm ind i skindet, så det er vigtigt, at læberne splittes tilstrækkeligt ,så saltet kan trænge godt ind.
 
Nu lægges skindet med kødsiden opad. Alt kød fjernes/skrabes af skindet.
 
Gnid skindet godt ind i salt. Hvis skindet er meget tykt, kan man ridse skindet på kødsiden med en kniv, så saltet kan trænge længere ind.
 
Sørg for at få saltet gnedet grundigt ind i skindet, og vær især omhyggelig omkring ører, mund, omkring øjnene samt skudhuller. Der skal bruges 2-5 kilo salt afhængig af størrelsen på dyret.
 
Læg skindet et skyggefuldt sted (aldrig i direkte sol og aldrig i en plastpose) og lad saltet dræne skindet for væske i 24 timer. Udskift herefter saltet.
 
Når skindet er næsten tørt, pudres det med insektpulver – f.eks. myrepulver. Det er vigtigt, at man også pudrer pelssiden, og man kommer godt ind i ører og alle folder i hovedet.
 
Efter ca. 14 dage er skindet tørt og klar til forsendelse. Husk at fastgøre trofæmærke til horn/kranie, hovedskind og evt. backskind. 
 
Trofæmærkerne kan fås hos de fleste konservatorer eller trofætransport firmaer
 
 
 
 
For yderligere information, send en e-mail til : office@firstclasstrophy.com

Feltbehandling fugle

Saml fuglen op i hånden, hvis det overhovedet er muligt. Send ikke hunden!
 
Saml fuglen op forsigtigt ved fødderne, så man ikke ved et uheld trækker fjer ud.
 
 
Undgå at lægge fuglen i fugletasken – bær den istedet i hånden eller hold den i fødderne. Tør så vidt muligt blod af fjerene med en blød klud og eventuelt lidt vand. Krog ikke tarmene/indvoldene i fuglen, men lad fuglen være intakt.
 
Vær forsigtig med transport af fuglen og undgå at bøje fjerene. Hvis man er nødt til at hænge fuglen op, bør løkken være omkring fødderne og ikke halsen.
 
Det er vigtig at undgå, at fuglen mister eller brækker fjer. Man skal ikke bekymre sig så meget om våde fjer, men det skal selvfølgelig holdes på et minimum. Vær specielt opmærksom på, at hovedfjer er intakte.
 
Fuglen skal luftafkøle, inden den lægges i en lufttæt plastpose.
 
Så snart det er muligt, skal fuglen lægges på frost. For at beskytte lange halefjer på f.eks. fasaner, er det en god idé at “forlænge” fuglen med langt stykke stift pap, før fuglen pakkes i fryseren.
 
Indpakningen skal være så lufttæt som muligt for at forhindre udtørring/fryserforbrænding.
 
Hvis fuglen skal sendes til konservatorer skal den pakkes ind i noget kuldeisolerende materiale – f.eks. en avis. Yderemballagen skal kunne beskytte fuglen mod knubs og slag under transporten.

Specielt vedr. sæl

Fedt fra indersiden af skindet / dyret må absolut ikke komme i kontakt med pelsen. 
 
Fedtet gør skindet gult (misfarvning). Man kan med fordel smøre alm. opvaskemiddel på pelssiden inden man skinner dyret, således at fedtet ikke kan “få fat” i hårerne. 
 

Netnatur.dk: Hvad skal man som jæger være særlig opmærksom på, hvis man ønsker at give konservatoreren det mulige udgangspunkt for monteringen? Bør man f.eks. selv skinne eller salte – eller overvære procesen?

Carsten Skakkebæk:
 
Hvis man er seriøs trofæjæger sætter man sig grundet ind i feltbehandlingen som ovenfor beskrevet, og “selvtræner” på dyr, som måske ikke har så meget værdi som trofæ.
 
 
 
Når man selv kender processen 100% og selv behersker teknikken,  er det nemmere at informere sin PH’er eller skinner ude i felten.
 
Det er altid en god idé at overvære feltprocessen, herunder skinning og saltning.
 
Ikke mindst er det vigtigt at checke, at det er det korrekte dyr, der er ommærket med sit navn. 

Netnatur.dk Kan I nævne nogle typiske fejl der begås i procesen?

Carsten Skakkebæk: 

Se ovenfor plus: 
 
1. Dyret er skåret op i halsen. 
2. Der er skåret huller i skindet
3. Skindet er skåret for kort (til skuldermontering)
4. Øjenlåg/øjenvipper er skåret af 
5. Ører er ikke vendt – så rådner de og hår falder af
6. Hår omkring rosenstokken er skåret af, således at den nederste del af hornene/rosenkrans ikke er dækket af hår
7. Læberne er skåret af
8. Der sidder knoglerester / brusk tilbage som bevirker at skindet omkring rådner
9. Trofæerne mærkes forkert op (forkert navn)
 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »