Var det en ulv, der bed en mand i hånden sidste tirsdag? Den tyske miljøminister er nu klar med DNA-analyserne, som han dog havde ønsket, var mere entydige end tilfældet er
Af Redaktionen
Et klart bevis for, at det var en ulv, der bed en tysk mand i hånden i sidste uge, eksisterer ikke.
Det forklarer miljøminister Olaf Lies (SPD) i følge NDR.de under en pressekonference tirsdag d. 4. december.
– Det er dog stadig uklart, hvilken slags dyr, der var involveret i hændelsen i Steinfeld og jeg ville have ønsket, at vi stod med et mere entydigt resultat,” siger Lies ifølge det tyske medie.
For at fremskaffe det bedste mulige udgangspunkt for DNA-analyserne, blev mandens tøj og den hammer, som han slog ud efter det efter sigende ulvelignende dyr med, ellers sendt med kurer til Senckenberg-instituttet nær Frankfurt.
Alligevel er resultatet ifølge Olaf Lies ikke helt så sikkert, som det kunne ønskes.
KLIK og læs også: Mand bidt af ulvelignende dyr