En tysk ulv står bag mindst tre angreb på får mellem Tønder og Løgumkloster

Af Erik Poulsen

Det er nu fastslået, at det er en ulv, der står bag en række angreb på får mellem Tønder og Løgumkloster.

DNA-spor afslører, at det er ulv i seks ud af de syv tilfælde, mens man endnu afventer svaret på det seneste angreb. Og i foreløbigt tre tilfælde er det klarlagt, at det er den samme tyske tæveulv, GW1700f, der står bag. 

Det oplyser vildtkonsulent Thomas Iversen, Naturstyrelsen Vadehavet, til TV Syd:

“Vi ved, at tre af angrebene er begået af en tæve registreret GW1700F, der kommer fra egnen nord fra Berlin. Vi mangler endnu analyser fra to angreb, som kan fortælle hvilken ulv, det er, og så er der ét tilfælde, hvor det er konstateret, at det ér en ulv, men den kan ikke individbestemmes”. 

Læs mere på https://www.tvsyd.dk/samfund/det-var-en-ulv-det-er-nu-dokumenteret-at-en-ulv-har-draebt-60-far-pa-logumkloster-egnen 

 
 

Erik Seidelin, der den 18. oktober mistede 22 slagtelam ved et angreb af GW1700f tæt på Visby by, fortæller, at de resterende får var meget skræmte, og at han fem dage senere formentlig forhindrede et tilsvarende angreb på en flok moderfår.

“En nabo i nærheden fik foto af en ulv på sit vildtkamera, og da vi kom ud til fårene, var de skræmt sammen i den ene ende af folden”

Det siger Erik Seidelin til ‘Her er ulven i Danmark’.

Billedet er fra angrebet hos Henrik Drøhse den 28. oktober, hvor han mistede 11 får ved Løgumkloster.

Der er ingen forlydener om, hvorvidt fårene var indhegnet bag ulvesikret hegn eller ej.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »