I 2017 var det 45 år siden, forårsjagten på skovsneppe forsvandt fra det danske jagtmønster. Forud var gået biologiske undersøgelser og en til tider hed debat, men allerede kort efter dannelsen af Dansk Jagtforening 1884, var der rejst tvivl om forårsjagtens berettigelse

Af Henning Kørvel

Bør sneppen skydes på forårstrækket?

Under denne utvetydige rubrik blev der i augustudgaven i 1884 af Dansk Jagttidende, tidsskrift for Dansk Jagtforening, dannet blot to måneder forinden på et møde i Fredericia, sat fokus på forårsjagten på skovsneppe.

Indledningsvis henvises i indlægget til, at en lignende debat længe havde verseret i Tyskland, og synspunkterne her såvel som i Danmark var delte. Nogle danske jægere var dog af den holdning, at forårsjagten burde afskaffes, fordi den betragtedes som et utåleligt misbrug af naturressourcer.

I overensstemmelse med en af de grundpiller, Dansk Jagtforening var dannet på, nemlig at forsøge at påvirke lovgiverne til at justere jagt- og fredningstiderne, så vildtet i Danmark som en hovedregel blev fredet i yngletiden, slås i indlægget til lyd for, at skovsneppen ikke burde jages på trækket tilbage til ynglepladserne om foråret.

Mere sagligt henvises til, at bekkasiner og hjejler var fredet fra 1. februar, skønt deres yngletid først indledes i maj, og hjejler måtte jages allerede 12. september, uagtet ungerne er fuldt udvoksede allerede i begyndelsen af august. Over for dette formidler indlægget det standpunkt, at det tager sig mærkeligt ud, når jagtloven så giver jægere ret til at fange og dræbe ikke blot skovsneppen, men også pomeransfuglen på enhver årstid.

I indlægget fastslås, at forsvar for forårsjagten ikke har stort krav på at blive hørt. Men hvis det endelig skulle accepteres, så skulle forårsjagt også kunne anvendes på andre trækkende fuglearter, og vi ville så ikke, hedder det videre, være bedre end italienerne, som omtales tidligere i selvsamme indlæg. Desuden anføres, at først om efteråret har skovsneppen værdi som menneskeføde. Her er den fed og velsmagende, og hvis man kunne se en forårssneppe og efterårssneppe side om side, så ville man ikke tro, det var den samme fugl, idet den om foråret er mager.

Over for standpunktet hos tilhængere af forårsjagten, at den hviler på gammel hævd, slår indlægget på, at der nu omsider er bragt en forening (Dansk Jagtforening, red.) i stand til vildtets fredning, og der bør gås til denne opgave med oprigtighed.

“Det ville være en værdig opgave for jagtforeningerne i de forskellige lande, hvorigennem sneppetrækket foregår, at søge vedtaget internationale overenskomster i så henseende, og det ville være en smuk gestus for vores jagtforening, hvis den kunne bringe den første sten til denne bygning ved i en ikke alt for fjern fremtid at udvirke et forbud mod al sneppejagt om foråret her i landet.

Forårsjagtens skæbne besejlet i 1972

Godt brølt. Men hvor meget bid der end var i Dansk Jagtforening, og hvor meget foreningen end var dannet af visionære jægere for vildtets skyld og dermed af hensyn til jagtens beståen, så skulle der dog løbe meget vand i åen, før der kom realiteter på bordet.

Debatter pro/contra forårsjagten dukkede op med jævne mellemrum. Men der skete først noget konstruktivt med Jagtloven af 3. juni 1967, idet det i denne bestemtes, at skovsneppens jagttid om foråret (1. marts – 7. april) skulle tages op til revision i 1972. Forinden skulle den daværende Vildtbiologisk Station, senere DMU og nu Institut for Bioscience, foretage undersøgelser af skovsneppens forekomst og jagtlige udnyttelse i Danmark med henblik på at tilvejebringe saglige oplysninger til brug for de instanser, som skulle tage stilling til, hvorvidt jagttiden om foråret burde ændres eller fortsætte som hidtil.

Betænkningen fra 1965 om revision af jagtloven viser, at medlemmerne af jagtlovskommissionen ikke var enige i deres syn på forårsjagten. Modstanderne mente bl.a., at da skovsneppen yngler i Danmark, ville man ved forårsjagt komme til at skyde en del af den danske ynglebestand, mens den er i færd med eller står over for at skulle påbegynde ynglevirksomhed, hvilket blev fundet at være til skade for den danske ynglebestand og tillige uetisk.

For sin part pointerede tilhængerne, at det ud fra vildtudbyttestatistikken og det almindelige kendskab til skovsneppens yngleudbredelse her i landet ikke kunne påvises, at skovsneppen gik tilbage og var truet som ynglefugl – snarere tværtimod. Tilhængerne fandt det derfor ikke nødvendigt at frede sneppen om foråret, men erklærede sig samtidig villige til at ville drøfte emnet på ny, hvis det senere skulle vise sig, at fortsat forårsjagt truede skovsneppen.

I 1967-1968, hvor Vildtbiologisk Station indledte den femårige undersøgelse af sneppens træk- og yngleforhold, blev der i Danmark nedlagt 4.745 snepper om foråret og 12.282 om efteråret, hvilket giver et samlet jagtudbytte på 17.027, men korrigeret for manglende indberetninger justeredes udbyttet op til 22.000 svarende til 7.600 mindre end i 2010-2011, hvor der blev nedlagt 29.600 snepper mod henholdsvis 64.000 og 66.000 i 2009-2010 og 2008-2009.

Ikke overraskende blev det modstanderne af forårsjagten, der løb af med sejren, der blev ophøjet til lov, da det daværende landbrugsministerium med en bekendtgørelse af 30. juni 1972 ændrede jagttiden for skovsneppe således, at det fra og med 1973 ikke længere var tilladt at drive sneppejagt om foråret, men kun om efteråret, hvor jagttiden var 24. september – 31. december, der senere er ændret til 1. oktober – 31. januar.

Nu er det 45 år siden, forårsjagten på skovsneppe forsvandt fra det danske jagtmønster. Det bliver næppe markeret nogle steder. Retrospektivt er det dog intet mindre end enestående, at der skulle gå 88 år, fra Dansk Jagtforening i 1884 satte fokus på forårsjagten, til dens skæbne blev endelig besejlet i 1972, og danske jægere det år oplevede forårssneppejagten i Danmark for uigenkaldeligt sidste gang.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »