Fremtiden ser dyster ud for knopsvaner, knortegæs og blishøns i de danske fjorde

Når klimaændringerne slår igennem, vil der opstå større problemer med iltsvind, og mere nedbør vil øge udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden. Vegetarerne blandt vandfuglene risikerer at blive de store tabere

De røde advarselslamper blinker på vegne af en række vandfuglearter, som Danmark har et stort internationalt ansvar for at sikre gode levevilkår i kystlandskabet. Det gør de i den netop udkomne NOVANA-rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der opridser konklusionerne af en systematisk naturovervågning siden 2004. NOVANA-programmet er det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og Natur.

En af konklusionerne i overvågningen påpeger, at store fuglemængder risikerer at miste deres traditionelle spisekamre med ålegræs i fjordene og saftigt græs på strandengene. I stedet vil fuglene blive tvunget højere op i landskabet på dyrkede marker med flere konflikter til følge. Den aktuelle NOVANA-rapport er et fagligt værktøj, som fortæller, hvordan en række udvalgte arter af fugle, dyr og planter har det i det danske landskab. Med rapportens værktøj af aktuel viden i hånden kan politikerne træffe beslutninger om natur og vandmiljø på et kvalificeret grundlag.

Og NOVANA-rapportens sammenfatning i afsnittet om ”forventede effekter af klimaforandringerne” på planteædende vandfugle kalder i høj grad på kvalificerede nationale beslutninger, der kan sikre vandfuglenes muligheder for at søge føde. Der tegner sig nemlig et sort fremtidsbillede af et stigende antal danske fjorde, der vil være fattige på den plantevækst, som er vital for en lang række arter af svaner, gæs og svømmeænder.
Ålegræsset risikerer at forsvinde over langt større områder, end det er sket de senere årtier, hvor planten ellers har været i krise. En yderligere nedgang i forekomsten af ålegræs vil fødemæssigt rive tæppet væk under arter som knopsvane, lysbuget knortegås, pibeand og blishøne, som Danmark huser nogle af verdens største forekomster af.

I fremtidens skrækscenarium vil fuglene kun i ringe grad kunne søge op på strandenge for at græsse, når deres føde i fjorden kollapser. For også engene risikerer at forsvinde, fordi vandstanden stiger og sætter lave strandenge under vand. Det vil sige, at sultne vandfugle i stigende grad af bitter nød må søge længere ind i landet og op på dyrkede arealer for at finde føde. Det mønster ses allerede hos den lysbugede knortegås, hvis Svalbard-bestand på blot cirka 7.000 individer er 100 procent afhængig af Danmark i vinterhalvåret.

I løbet af de seneste cirka 20 år har flere og flere knortegæs forladt fjordområder, hvis bundvegetation er forsvundet. I stedet er de søgt ind på marker med korn, og så lurer konflikterne med landbruget, for tusinder af græssende fugle kan give markskader. I NOVANA-rapporten bliver det ridset op, hvad der sker, når temperaturen stiger og mængderne af nedbør vokser. Da vil der komme en større udvaskning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra dyrkede marker.

Spildet af gødning fra landbruget vil give grobund for en øget vækst af alger, der vil nyde godt af de højere temperaturer. Med flere alger og varmere vand vil ålegræsset og de andre vandplanter blive kvalt, og der vil hyppigere opstå iltsvind og forekomster af giftige blågrønalger.

Varmere vande vil generelt nedsætte vandets evne til at mætte ilt, hvilket vil forstærke problematikkerne med iltsvind og deraf følgende udvikling af giftige svovlbrinter, som kan fjerne grundlaget for en stabil plantevækst i det lavvandede marine miljø. Erfaringer fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, hvis vandmiljø og bundplanter kollapsede i 1980’erne, fortæller, at planterne har yderst vanskeligt ved at komme tilbage og på ny få rodfæste, hvis de først er forsvundet fra et fjordområde.

Også Nibe og Gjøl Bredninger i Limfjorden, hvor ålegræsset stort set fuldstændigt forsvandt for 10 år siden, er fortsat præget af en alt for ringe plantevækst. Se NOVANA-rapporten på: http://www.dmu.dk/Pub/FR713.pdf

Del gerne artiklen hvor du ønsker...