Ulf Scheibye ser på de oprindelige ideer bag begrebet ”Rewilding”, og foreslår udsætning af kødædere som ulv og – på sigt – bjørn i nogle af de nye og højt-indhegnede naturnationalparker

Læserbrev af Ulf Scheibye

For nogen tid siden læste jeg artiklen ”Rewilding i metermål” på Netnatur.dk. Der var her i nogle interessante betragtninger om den ”rewilding”, der nu skal forsøges i Danmark i de kommende naturnationalparker.

LÆS mere:

REWILDING I METERMÅL

Der blev i artiklen sat spørgsmålstegn ved, om det hele ikke er tankespind fra nogle få mennesker, som har været i stand til at påvirke de politiske beslutningstagere. Man kan få den tanke, at tilsagnet fra politikerne er kommet for at slippe for yderligere lobbyvirksomhed.

Ser man på de oprindelige ideer bag ”rewilding”, var det at ”genskabe et areal til sin naturlige ukultiverede tilstand (brugt specielt med hensyn til re-introduktion af vilde dyrearter, der var blevet fordrevet eller udryddede)”.

I den danske model af begrebet har man valgt at genudsætte elge bag høje (sikre) hegn sammen med forskellige arter af tamdyr – kvæg og heste – som erstatning for urokser og vildheste, der forsvandt fra den danske natur for mange tusinde år siden.

Et enkelt sted – på Bornholm – er der udsat europæisk bison. På sigt kan man forestille sig, at også vildsvin vil blive udsat i naturnationalparkerne. Det man egentlig genindfører, er mere korrekt benævnt ”græsningsskov”.

Et vigtigt element i ”rewilding” internationalt har været at etablere

  • kerneområder, hvor vildtet kan trives,
  • korridorer, som forbinder kerneområderne, og
  • kødædere til at regulere bestandene.

I Danmark indhegner vi kerneområderne, som i mangel af korridorer skal være ekstra store for at tilgodese vildtets behov for variation i fødegrundlag, men vi udelader kødæderne, hvorfor regulering af de græssende dyr må ske efter nøje tilsyn og vurdering af ansatte ved myndighederne.

Det vil derfor være naturligt i de områder, der skal indhegnes med høje hegn, også at genintroducere kødædere for at få hele den naturlige fødekæde repræsenteret bag et hegn.

Ulven er som bekendt genindvandret til Danmark efter mange års fravær. Der findes i dag store hegnede arealer (Klelund Dyrehave og Tofte Skov/Lille Vildmose), og begge steder er der konstateret ulve.

Klelund Dyrehave skriver selv om ulve:

I Klelund Dyrehave opfattes og forvaltes hjortedyr og vildsvin som vilde dyr, der på grund af områdets størrelse lever et naturligt, vildt liv. I den forbindelse er det også naturligt, at der forekommer store rovdyr som ulv. Der er intet som tyder på, at ulvene under deres jagt benytter hegnet som hjælp og dermed er der ingen principiel forskel på den måde, som ulve jager på indenfor som udenfor indhegningen, hvor byttedyrene har samme muligheder for at undvige og forsvare sig. Vores daglige observationer viser, at både kron-, rådyr og vildsvin fortsat udviser samme gode trivsel, som de gjorde inden ulvenes ankomst.

I Tofte Skov (Lille Vildmose) er ulv først konstateret for nyligt.

Der er altså allerede nu eksempler på hegnede arealer, hvor ulve af sig selv er ”indvandret”.

På disse arealer er der ikke udsat tamdyr, til at øge græsningstrykket, så afgræsningen sker alener med hjortevildt og vildsvin. Og det giver åbenbart ikke problemer i forhold til publikums adgang.

Myndighederne bør derfor udsætte ulve i de høje, sikre hegn bl. a. i Nordsjælland, for at få kødæderne repræsenteret i naturnationalparkerne. Kun derigennem kan vi få genskabt naturen, som det overordnede mål er.

Næste skridt må være at udsætte brune bjørne, som jo også er top-rovdyr og kødædere, på de hegnede arealer. Rester af brune bjørne i Danmark er dateret til at være ca. 6.500 år gamle – det vil sige samme periode som rester af urokse og vildheste er fra.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »