En midtjysk jæger – Kuno Hesel – har siden premieren den 1. september haft svært ved at tørre et glad smil af ansigtet … 

KLIK på billede herunder og go direkte til SEKTION OM TROFÆJAGT

Af Peter Thisted 2013. Foto: Kuno Hesel

På premieredagen lykkedes det ham nemlig at nedlægge en ulige 16-ender kronhjort. 7 ender på den ene stang og 8 på den anden.

Hertil kommer, at hjorten er hvid. Og det er ikke en albinohjort, men derimod én af de to hjorte, som tidligere er blevet observeret i området omkring Silkeborg.

Ulige 16-ender kronhjort nedlagt i Midtjylland

Foto af den flotte hvide hjort, der blev nedlagt ved Silkeborg Klik og læs mere om RIFFELJAGT i Danmark og udlandet: Foto: Kuno Hesel

Hjorten er da også blevet nedlagt i det selvsamme område, hvor JÆGER’s journalist Max Steiner tidligere var så heldig at kunne forevige de to hjorte på et billede.

Den heldige jæger kunne faktisk have nedlagt begge hjorte, men undlod dog at lade sig friste og “nøjedes” med at nedlægge den ene.

Umiddelbart bedømmes hjorten til at være omkring 4 år, så det er således ikke nogen gammel hjort, hvorfor den så også næppe vil kunne opnå medaljestatus.

Vi bringer på et senere tidspunkt hele historen sammen med flere billeder.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »