Overvågningen af ulve i Danmark skal sikre det bedst mulige overblik over ulvens færden og udbredelse. Der er afsat godt 1,5 millioner kroner til opgaven, som sendes i EU-udbud i dag

Af Redaktionen

Med et nyt udbud vil Miljøstyrelsen sikre, at der er overblik over ulvens færden og udbredelse i Danmark. Overvågningen vil foregå løbende, så Miljøstyrelsen får besked, så snart der er nye oplysninger om ulven. Overvågningen er vigtig for den fremtidige forvaltning af ulven, og den skal skabe overblik over, hvor ulven har etableret sig, og hvor mange individer vi har i landet.

Ulveangreb på naturpleje-får giverkonflikt

Der er frist 5. september 2017 til at byde ind på overvågningsopgaven. Se udbudsmaterialet her

Det kan f.eks. foregå ved at samle prøver af afføring, som analyseres for DNA-spor for at vise hvilken ulv, der er tale om og om ulven f.eks. er vandret til Danmark fra Tyskland eller fra Polen.

Flerårig overvågning

Overvågningsopgaven kommer til at løbe til og med 2019, hvor den nuværende forvaltningsplan for ulve skal revideres. Der er afsat 750.000 kr. pr. år (1,5 mio. i alt) til opgaven.

I dag baserer Miljøstyrelsen bl.a. sin viden om forekomsten af ulve i Danmark på de oplysninger styrelsen får, når der undersøges for ulv i forbindelse med nedlagte husdyr – samt på oplysninger fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus, som hidtil har forestået overvågning bl.a. ved hjælp af fondsmidler.

Læs mere om Ulve i Danmark

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »