banner_985x232_nyvraa

Amerikanske ulvejægere udsættes for chikane. – Statens administration har sat en skydeskive på ryggen af os, udtaler jægeren, der skød den første af de 146 ulve i Idaho.

Tidligere har vi her på sitet, berettet om hvordan offentliggørelsen af navnene på heldige, svenske ulvejægere har bragt de berørte jægere mange problemer med hadefulde mails, breve og henvendelser. Nu er det samme sket i Idaho, USA, som i 2009 åbnede for ulvejagt for første gang nogensinde. Som det måske huskes fra tidligere indlæg, udstedte myndighederne i Idaho 220 licenser til ulv for at holde den eksploderende vækst i ulvebestanden i skak.

Indtil videre er der skudt 146 ulve i Idaho, så det er ikke sandsynligt at målet på i alt 220 ulve kan nås inden jagten stopper ved udgangen af marts. På samme måde som i Sverige, har ulvejagten sat sindene i kog. Ikke bare i Idaho, men også mange andre steder i USA hvor jægerne håber at ulvejagten vil blive åbnet i de kommende år. Rick Hobson er advokat i Boise, og derudover helhjertet fortaler for ulvene og ivrig jagtmodstander, har fået aktindsigt hos Idaho Fish and Game, hvilket betyder, at han har skaffet sig navnene på de 122 jægere, der indtil videre har nedlagt ulv i Idaho. Han indrykkede i slutningen af januar en annonce i avisen med henvisning til en hjemmeside, hvor navnene offentliggøres.

De berørte jægere føler sig forrådt af staten i forbindelse med udleveringen af deres navne, og udsættes nu for voldsom chikane fra jagtmodstandere i almindelighed og ulveforkæmpere i særdeleshed. – Statens administration har sat en skydeskive på ryggen af os, udtaler jægeren der skød den første af de 146 ulve i Idaho, da sæsonen åbnede i september 2009. Han har siden fået hundredevis af hademails, angreb på facebook, håndskrevne trusselsbreve og verbale angreb på hans telefonsvarer. Hobson mener at offentligheden har ret til at kende navnene på ulvejægerne, og håber at offentliggørelsen vil skabe en debat om ulvejagt i Idaho. Han noterer sig at tusindvis af mennesker har været inde på hjemmesiden, og at han naturligvis ikke ønsker at ulvejægerne udsættes for chikane, selv om han godt ved at det vil ske …

K