Ulvebestanden i Sverige trues ikke af den nyindførte ulvejagt. Faktisk mener forskere, at de nuværende 27 fældningstilladelser bør øges til 41 næste sæson.

Den første svenske ulvejagt, der startede d. 1. Januar 2010, modtager ros fra det svenske jægerforbund. Deltagerne var velforberedte og jagten blev afviklet tilfredsstillende, fremhæves det på Jaktjournalen.se Baggrunden for at indføre den kontroversielle ulvejagt er først og fremmest et politisk ønske om at holde bestanden på de nuværende cirka 210 individer. Men med mindre man ønsker endnu flere ulve mener rovvildtforskere, at man næste år bør øge afskydningen fra de nuværende 27. – Faktisk anbefaler vi, at op til 41 ulve kan nedlægges uden at det påvirker bestanden, siger Olof Liberg fra Grimsö Forskningsstation. – Til gengæld kan det blive nødvendigt at tilføre bestanden nye individer, da den genetiske sammensætning i den svenske bestand er for smal og baseret på for få individer, hævder han og fortsætter: – Beslutningen om at indføre jagt er en klog beslutning, da det vil gøre det nemmere at acceptere den førte rovdyrpolitik blandt de personer, som dagligt skal leve side om side med ulvene, siger Olof Liberg.

Til trods for en hidsig debat for og imod ulvejagt ser det altså ud til at forskere og jagtens organisation er tilfredse med afviklingen. Torbjørn Lövbom, formand for den Svenske Jægerforbundets rovdyrsråd glæder sig bl.a. over at jægerne, der deltager i dette års jagt på ulve, er godt forberedt. – Men der er helt sikkert nogle ting for at forbedre til næste års jagt på ulve. For eksempel indførsel af et SMS-system, som kan være med til at oplyse om hvordan jagten udvikler sig. Systemet blev afprøvet i del i Värmland og fungerede godt …

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »