Et ulvelignende dyr har i følge TbNewsWatch angrebet canadisk kvinde. – Vi bor i et ulveområde, og man skal være forsigtig, når man lufter sine hunde, forklarer en talsmand fra de canadiske myndigheder

Af Redaktionen

En 38-årig canadisk kvinde er i følge canadiske TbNewsWatch.com Staff blevet angrebet af, hvad der beskrives som et ulvelignende dyr.

Angrebet fandt sted ved aftenstid den 7. februar 2019 i nærheden af Red Lake Margaret Cochenour Memorial Hospital, da kvinden luftede sin hund i området.

I følge de tilgængelige oplysninger, blev kvinden angrebet, da hun forsøgte at stille sig mellem hunden og det ulvelignende dyr, der beskrives som mørk og meget høj.

Ulveangreb på mennesker med dødelig udgang er endog meget sjældne. Det har dansk ulveforsker konkluderet ved at se på statistik i hhv. Nordamerika og Europa. Det dyr, som angreb den canadiske kvinde, beskrives også som “ulvelignende”.

Politiet har efterfølgende forsøgt at finde dyret, som angreb kvinden, men dog uden held, da det sneede så kraftig at det ifølge CBC.news var umuligt at følge sporene

Sgt. Mike Golding, der overfor medierne fungerer som talsmand for Ministry of Natural Resources and Forestry mistænker et enligt, sort ulvelignende dyr, der er set i området, for at stå bag angrebet.

Dyret beskrives i følge iagttagelser, som en stor sort ulv og i følge talsmanden, er der noget, som tyder på, at dyret har en skade på det ene forben.

– Vi bor i nord og der er ulve herude. Folk skal derfor være forsigtige, når de er ude at gå tur med deres kæledyr, lyder det i følge TbNewsWatch.com Staff fra de Ministry of Natural Resources and Forestry.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...