Der er nu faldet en ny afgørelse i den stærkt omdiskuterede sag om organiseret og kriminaliseret ulvejagt. Landsretten har især taget stilling til anvendelse af den såkaldte mafiaparagraf, som jægerne var dømt efter.
Af Redaktionen
Den opsigtsvækkende dom over en gruppe norske jægere, som blev dømt for at drive organiseret ulovlig ulvejagt, er nu blevet afprøvet ved Eidsivating Lagmannsrett.
Ulvejægerne var dømt efter en såkaldt mafiaparagraf, som kan anvendes i sager om organiseret kriminalitet. Jægerne blev dømt lidt forskelligt alt efter deres engagement i den ulovlige og organiserede jagt, hvor en ulv blev nedlagt under en i øvrigt lovligt gennemført rævejagt. (anstandsjagt ved udlagt foder, som i Norge er lovligt også om natten)
Læs også:
Fem norske ulvejægere fundet skyldige
De dømte jægere mente dog de var udsat for et justitsmord og ankede derfor dommen til landsretten.
Landsretten var åbenbart delvist enig. Landsretsdommene kom til den konklusion, at der ikke er belæg for at anvende den omtale mafiaparagraf.
Det skriver TV2.no
Det betød, at en af de fem blev frikendt, mens de andre fire modtagne kraftigt reducerede domme, da de kun blev dømt efter Norges Naturmangfoldslov.
Jægeren, som hævdede han skød en ulv på ådslerne udlagt under rævejagten, blev anset som en ledende skikkelse i et organiseret uvlvejagtmiljø, blev idømt 9 måneders fængsel.
Det er en strafreduktion på næsten et år eftersom han blev idømt et år og otte måneder i tingretten.
To af de andre, der er dømt for forsøg på ulvejagt, modtog 120 dages fængsel, mens sidste mand fik seks måneders fængsel. Alle slap dermed med en betydelige lavere straf end den, som de var idømt i tingretten.
Hovedpersonen i den tiltalte gruppe blev frataget sit jagttegn i fem år, mens de andre tre jægere mistede retten til at gå på jagt i tre år.
“Landsretten fandt det bevist, at alle fire havde deltaget i jagten på ulve ved Björnåsen i Elverum Kommune i februar 2014. Den vigtigste tiltalte blev også dømt for at have skudt en ulv under baiting (lokkemadsjagt red.) i Åmot en måned senere. Begge sager fandt sted i den såkaldte ulv-zone, hvor ulven har en særlig stærk beskyttelse”
Sådan hedder det i pressemeddelelsen fra Eidsivating lagmannsrett.
Dommerne var for det meste enige, men en af dommerne hævdede, at jagten blev organiseret som en del af aktiviteterne i en kriminel gruppe, mens en anden dommer mener, at det ikke var bevist, at den fjerde jæger faktisk deltog i ulvejagten den dag.
Fristen for anke er to uger.
Læs også: