Succes har mange fædre. Og i reglen er det den heldige fisker med favnen fuld, der løber med hele æren. Med udgangspunkt i et nordjysk vandløb går vi bag om succesen

Af Redaktionen

Ikke mange ved, at der kan fanges laks i den lille å, Liver Å, som løber ud i Vesterhavet i det nordvestligste hjørne af Vendsyssel. Flere ved, at der samme sted kan fanges havørreder, og at de også kan være store, men kun få ved, hvorfor det er sådan. Den største havørred i 2003 var 86 cm og vejede ca. 9 kilo.

Fangstrapporter til Lystfiskerforeningen for Liver Å viser, at der i foreningens vand de sidste 15 år mindst er fanget i alt 38 laks med en gennemsnitslængde på 66 cm og en gennemsnitsvægt på godt 3 kilo samt 336 havørreder med en gennemsnitslængde på 61 cm og en gennemsnitsvægt på ca. 3,3 kilo.

Ikke alle tænker på det arbejde, der er grundlaget for, at det kan lade sig gøre at fange så fine fisk. Denne artikel går vi derfor bag succesen i Liver. Men artiklen kunne på mange område også tage afsæt i en af de lidt over 200 lokale lystfiskerforeninger, der på tilsvarende vis har formået af vende en negativ strøm i det lokale vandløb.

Forureningskatastrofer

Der har altid været fisk i Liver Å. Vandløbet har dog været forsømt gennem mange år og levede en ret upåagtet tilværelse Lystfiskeriforeningen for Liver Å blev stiftet i 1986 af det, foreningen selv kalder ”en håndfuld fremsynede borgere fra Vrå”. Så begyndte arbejdet med at gøre åen til et vandløb, det er en fornøjelse for lystfiskere at færdes langs og fiske i. Helt fra begyndelsen har foreningen arbejdet målrettet for at forbedre vandløbene i å-systemet.

Via et målrettet avlsarbejde har man udelukkende taget udgangspunkt i moderfisk fra åen. Det arbejde er blevet hårdt ramt flere gange, for å-systemet har været udsat for små og store forureninger. De seneste og hårdeste slag mod åen skete i 1999/2000, hvor to forskellige virksomheder i Hjørring stod bag en opfattende forurening. Desuden blev åen ramt af et mindre uheld med gylleforurening.

– Det var en meget kritisk og uoverskuelig situation vi stod overfor. Forureningen satte den positive udvikling i vandmiljøet en del år tilbage, da mikroorganismer, insekter og fisk m.v. blev dræbt over en stor del af å-systemet, siger Jan Dahl Christiansen.

– For foreningen betød forureningerne et kæmpe arbejde med at følge situationen, med at kontakte myndigheder som kommuner og politi, og med forhandlinger med de forurenende parter, men efter lang tids hårdt arbejde er sagerne blevet afsluttet med forlig, sådan at vi har fået udbetalt kontante erstatninger som støtte til arbejdet med at rette op på skaderne. Dog er og bliver det kun et plaster på de sår, der vil være mange år om at blive lægt. – Jeg har ikke talt de timer, der er gået til arbejdet, men det var et vigtigt arbejde, som vi i bestyrelsen var enige om at prioritere højt.

Heldigvis går det nu den rigtige vej, så fremtiden tegner ikke så dårligt endda, hvis man både kan undgå fremtidige forureninger og samtidig fra lovgivernes side opnå støtte til bevarelse og forbedring af vandmiljøet. Det håber vi meget på, siger Jan Dahl Christiansen.

Gydesteder under sand

Foreningen har været med til at udlægge grusbanker i åen og dens mange tilløb, så fiskene har fået gode steder, hvor de kan gyde naturligt. Sammen med større sten, der skaber strømhvirvler og skjulesteder, og en nænsom behandling af vandløbet ved grødeskæring, forsøger man at forbedre rammerne for fremtidens fiskebestand. Formand Jan Dahl Christiansen beskriver dette arbejde som resultatet af et godt samarbejde mellem foreningen og de forskellige myndigheder, men fortsætter samtidig.

– Gydestederne trues dog af sand, der skylles ud i vandet og dækker gruset, så fisken ikke længere kan gyde der. I 2000/2001 oplevede vi en forurening med store mængder sand i forbindelse med et stort vejarbejde. Det gav mange problemer og betød samtidig, at vi i foreningen tog yderligere fat i planerne om at få etableret sandfang. I bestyrelsen ser vi nu frem til, at der i de kommende år bliver lavet steder i åen, hvor sandet bliver opsamlet, og det vil betyde endnu et skridt fremad for vandmiljøet i Liver Å.

– Foreningens aktive fiskeriopsynsmænd og andre medlemmer har flere gange fundet garn opsat ulovligt i den nederste del af åen, i selve udløbet og ikke mindst på kysten inden for 100-meter zonen. Garnene har flere gange været sat, så de spærrede hele åen og derfor umuliggjorde enhver opgang af gydeklare fisk.

– De ulovlige garn udgør en seriøs trussel mod fiskebestanden, og garnene er hver gang blevet meldt til Fiskerikontrollen, der har fjernet dem, fortæller Jan Dahl Christiansen, der sammen med andre fra bestyrelsen flere gange har været i de lokale medier om dette tyvfiskeri, som har vakt forargelse.

– Det er endnu ikke lykkedes at tage synderne på fersk gerning, men i foreningen ved vi godt hvilke personer, der oftest er tale om, og vi har besluttet, at vi også i fremtiden vil holde øje med dette tyvfiskeri for at bekæmpe denne trussel mod livet i åen.

Samarbejde med dambruger

– Foreningen har som endegyldigt mål mht. fiskebestanden at få etableret en selvreproducerende bestand af bæk- og havørreder, og det arbejder vi seriøst med på flere felter, siger Jan Dahl Christiansen. Vi vil både prioritere det helt nødvendige arbejde med det fysiske vandmiljø og gennem avlsarbejde medvire til at skabe det nødvendige antal fisk, der skal udgøre bestanden. I 2003 var elfiskeriet usædvanligt godt, mens det tidligere år har krævet mange dages indsats for at opnå det nødvendige kvantum rogn. På foreningens hjemmeside kan man se resultaterne af elfiskeriet.

Den 1. november 2003 blev der fanget følgende fisk med angivelse af gennemsnitslængden: 71 havørredhunner (godt 63 cm.), 31 havørredhanner (godt 68 cm.), 9 bækørredhunner (46 cm.) og 12 bækørredhanner (godt 49 cm.).

Lystfiskerforeningen for Liver Å har en aftale med dambruger Peter Holm i Lundby ved Nibe om at tage sig af arbejdet med at passe foreningens yngel. De elfiskede fisk køres ned til ham, og når de er gydemodne, stryger Peter Holm rogn og sæd fra fiskene, inden de køres tilbage og genudsættes i deres rette element i Liver Å. Han passer således æggene fra klækning til levedygtig yngel og videre i forløbet.

Store æg

– Samarbejdet med dambruger Peter Holm har været fantastisk godt, siger Jan Dahl Christiansen, og det skyldes kombinationen af Peter Holms faglige viden, store entusiasme og rolige væsen. Peter Holms seriøse arbejde og gode resultater har betydet, at langt de fleste foreninger i Vendsyssel og Himmerland nu også benytter ham som samarbejdspartner. – Der er endnu ikke foretaget gentest af fiskene fra Liver Å, men meget tyder på, at der her findes en særlig og oprindelig stamme, og det er den stamme, der også i fremtiden skal holdes genetisk ren, fortæller Jan Dahl Christiansen.

Derfor udsættes der kun fisk fra åens egen bestand af bæk- og havørreder, og for yderligere at bevare den genetiske pulje, som Liver Å bestanden rummer, arbejder vi specifikt efter de retningslinier, der er fremkommet efter forskningsprojekter udført af bl.a. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Ferskvandsfiskeri.
I Peter Holms dambrug går de elfiskede fisk fra Liver Å da også for sig selv uden at blive blandet med fisk fra de øvrige foreninger. Denne adskillelse af fiskestammerne fra de forskellige åer holdes der strengt på i hele forløbet videre til æg, yngel og udsætningsklare fisk.

– Helt fra æggestadiet er der forskel på stammerne fra de forskellige åer, fortæller dambruger Peter Holm. Æggene fra Liver Å er mellem de største blandt æggene fra de mange åer, hvis yngel plejes hos os i Lundby. – De vestvendte vandløb, som Liver Å, har foruden større æg generelt også moderfisk med en højere gennemsnitslængde end både de østvendte vandløb og Limfjordsvandløbene. Desuden har de en anderledes opførsel, bl.a. er de mere sky en de øvrige fisk i dammene.

– Det hele er ikke elfiskeri, avlsarbejde, forureningsproblemer, vandmiljø og forhandlinger med myndigheder og lodsejere samt andre mere officielle pligter. Arbejdet i Lystfiskerforeningen for Liver Å er for bestyrelsen og de mange andre aktive medlemmer båret af et godt miljø i foreningen, der styrker alle ildsjælene i deres arbejde. – Vi har bevidst prioriteret at skabe rammer for en god stemning i foreningen. Venskaber og kammeratskaber næres sammen med ildsjælenes indre glød ved et fællesskab om en sag og om fælles oplevelser på klubaftener, og ikke mindst der hvor det hele skal gå op i en højere enhed: ude ved åen, slutter Jan Dahl Christiansen.

Kontrolleret opvækst

Ynglen vokser op under kontrollerede forhold, og når de opnår en passende størrelse flytter Peter Holm dem fra de indendørs kar ud i damme. Fiskene på billedet (Liver 2,3,4,5) er ca. 1 1/2 år gamle fisk fra Liver Å, mens disse (Liver 7,8,9) er ca. 2 1/2 år. Billederne viser dette ene års store tilvækst, men de største af fiskene er fra en anden å, idet foreningen ikke sætter så store fisk ud i Liver Å. De øvrige størrelser fisk udsættes i Liver Å på forskellige tidspunkter. Allerede i starten af marts udsættes smolt, der er fisk på godt et år, som stadig har trangen til og evnen til at vandre ud i saltvand for senere at vende tilbage som havørreder. Disse sættes især ud i nærheden af åens munding.

– Smolten sættes ud så tidligt som et resultat af mit arbejde med avlen og med baggrund i tests af smoltenes evne til at håndtere saltvand, fortæller Peter Holm. Disse tests bliver foretaget i et tæt samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Liver Å samt Steffen S. Madsen fra Syddansk Universitet. Lidt senere på foråret sætter Peter Holm og foreningen i samarbejde yngel og 1 1/2-års fiskene ud. De største fisk fordeles fra båd over hele vandløbet i de største tilløbsbække, mens yngel udsættes i så små bække, at den eneste måde at komme frem på er at gå langs med bækken og fordele ynglen.

For at skåne fiskene, bliver fiskene transporteret i spande, hvor de er i en lukket plastpose med vand fra kar på bilen, og hvor atmosfæren er ren ilt. Jan Dahl Christiansen fortæller, at det er biologernes erfaring, at en spredning af fiskene, giver en bedre overlevelse for de udsatte fisk. Avls- og udsætningsarbejde er ikke noget, som foreningen bare kan aftale med dambrugeren. Det sker efter en detaljeret plan udarbejdet af biologer i Danmarks Fiskeriundersøgelser. Biologer herfra har først analyseret alle vandløbets dele og har derefter fastlagt, dels hvor mange liter rogn, der må indsamles, og dels hvor der skal sættes fisk ud hvornår og i hvilke størrelser. Udsætningerne af yngel, 1/2-års, 1 1/2-års og smolt, der sker efter denne plan, er betalt af midlerne fra fisketegnet.

Foreningsliv

Lystfiskeriforeningen for Liver Å årsopgaver ser ud som følger:

  • Afholdelse af 10 bestyrelsesmøder
  • Deltagelse i møder i amtskredsen af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)
  • Afholdelse af generalforsamling
  • Deltagelse i samarbejdsmøder med flere kommuner
  • Udarbejdelse af fondsansøgninger
  • Planlægning af udsætninger og møder med dambruger
  • Indhentning af tilladelser til elfiskeri og udsætning
  • Etablering og vedligeholdelse af gydebanker
  • Investeringer i og vedligeholdelse af grej til elfiskeri
  • Planlægning og indkaldelse til elfiskeri
  • Vedligeholdelse af skiltning og broer ved åen
  • Optælling af gydeaktivitet ved åen og i bække
  • Opfølgning af lodsejerskifter og kontakt med lodsejere
  • Fiskeriopsynsmænd på mange kontrolture
  • Klubaktiviteter og klubaftner
  • Faste arrangementer som bl.a. lodsejerfest og fiskedag
  • Regnskab over foreningens aktiviteter
  • Udgivelse af medlemsblad
  • Vedligeholdelse af hjemmeside

Fisketegn

Alle lystfiskere mellem 18 og 66 år skal købe et statsligt fisketegn for at fiske langs kysten og i det, der i reglerne kaldes naturlige ferske vande – dvs. i kanaler, bække, åer og søer men ikke i put-and- take-søer. Prisen for et fisketegn er 125 kr. og det gælder et år fra købsdatoen.

Fisketegn til en uge eller en dag koster 90 og 30 kr. I 2003 gav det i alt indtægter på ca. 21 mio. kroner, som sammen med indtægterne fra fritidsfiskernes garnlicen­ser udgør en pulje på næsten 30 mio. til fiskepleje. Denne pulje styres af Direktoratet for Fødevarer og Erhverv under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

En stor del af ansvaret for den praktiske gennemførelse af forskningsprojekter og vandløbsrestaurering samt udsætning af fisk er placeret hos Danmarks Fiskeriundersøgelser med Afdelingen for Ferskvandsfiskeri (FFI) i Silkeborg til at tage sig af åer m.v. For en del af puljen er der desuden ansat en fiskeplejekonsulent.

Hvorfor sætte fisk ud?

Selv om vandkvaliteten og livsbetingelserne for vilde fisk i Danmarks 36.000 km vandløb bliver stadigt bedre de fleste steder, er der endnu langt til, at en fast bestand af fisk kan klare sig uden hjælp. Menneskeskabte forhold som egentlige forureninger, indvinding af grundvand, udledning af spildevand, udvaskning af næringsstoffer og sprøjterester samt reguleringer af vandløb udgør konstante trusler mod livet i vandet.

Først når de forhold er klaret, og gode gyde- og opvækstområder er etableret, vil en bestand af vilde fisk kunne opretholde sig selv, men indtil da er det målet for udsætninger af især ørreder og laks i forskellige størrelser at skabe en kommende fast bestand. De lokale og oprindelige fisk, der findes i hvert enkelt vandløb, er bedst til det formål. De oprindelige stammer er tilpasset forholdene og derfor benyttes yngel, fremavlet af rogn og sæd fra elfiskede fisk, til udsætninger i stedet for de såkaldt domesticerede bestande.

B.T. – Jeg har også været meget glad for det tætte og gode samarbejde med Lystfiskerforeningen for Liver Å, siger Peter Holm, der er tredje generation i dambruget. Bestyrelsen med Jan Dahl Christiansen i spidsen har også betydet meget for udviklingen af mit arbejde og for mit forhold til myndighederne.

  • Foreningen har også har involveret sig i udsætningsarbejdet i 4 andre små vandløb, der lige som Liver Å munder ud i Vesterhavet. Det arbejde har vi påtaget sig efter en forespørgsel fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, da disse vandløb ikke længere rummer en oprindelig bestand, fortæller Jan Dahl Christiansen, der engageret suppleres af Peter Holm.
  • Disse vandløb er udsætningsegnede, men i og med at de munder ud i Vesterhavet, er det væsentligt, at de udsatte fisk stammer fra en bestand, der har oparbejdet en evne til at håndtere lignende forhold ved udvandringen.
  • Selv om det mest er bækørred, havørred, laks, som optræder i medlemmernes indsendte fangstrapporter, findes der også gedde, aborre, skalle og ål i Liver Å-systemet, fortæller Jan Dahl Christiansen.
  • Vi er i foreningen glade for fangstrapporterne, for på den måde er der skabt et ret godt overblik over, hvordan det står til med bestanden af de forskellige arter. Selv om bæklampret, havlampret og grundling ikke er så interessante i forbindelse med lystfiskeri, er vi glade, for at de også som findes, for de er karakteristiske for et godt vandløb.

Foruden de fangsttal, der er nævnt i begyndelsen af artiklen, er der i samme periode også fanget 802 bækørreder med en gennemsnitslængde på 41 cm og en gennemsnitsvægt på godt 1 kilo. Udviklingen kan følges på foreningens hjemmeside.

– Vi beskytter også fiskebestanden ved at udvide fredningsperioden, fortæller Jan Dahl Christiansen.

Fiskeriet begynder først den 1. marts, og på enkelte trækninger er fiskene endda fredet til 1. maj. Endelig har vi også fastsat mindstemålet for bækørreder til 35 cm, der er 5 cm. mere end i bekendtgørelserne. For at kunne kontrollere belastningen af fiskeriet har bestyrelsen netop bestemt, at der højst kan være 175 voksne medlemmer af foreningen, mens der kan være et ubegrænset antal juniorer. Dette maksimum er opnået, og der er oprettet en venteliste.

Afsluttende informationer om foreningen

Foreningen udgiver medlemsbladet ”Vandposten”. Læs mere om foreningen på hjemmesiden: www.liveraa.dk For en del af puljen er der desuden ansat en fiskeplejekonsulent, der bl.a. står for hjemmesiden www.fiskepleje.dk om fiskepleje i vandløb, søer og kystnære områder. Det er en fremragende og omfattende side med mange gode oplysninger for lystfiskere og naturinteresserede.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »