Jæger vil indsamle underskrifter, der skal bevare den danske jagtmodel og forhindre overgang til arealkrav i forbindelse med jagt på hjortevildt

Kasper Engsbye har iværksat indsamling af underskrifter, der skal sende et politisk signal om, at de danske jægere, landmænd og andre naturbrugere  ønsker at bevare “den danske model”, hvor hjortevildt som dåvildt og kronvildt reguleres via nationale og lokale jagttider – uden brug af arealkrav. 

Af Kasper Engsbye

Arealkrav for jagt på hjortevildt er unødig lovgivning

Miljøministeren vildledes, når der opfordres til at indføre arealkrav for retten til at jage kronvildt og dåvildt i Danmark. Vildledningen føres an af interesseorganisationer repræsenteret i miljøministerens eget vildtforvaltningsråd. 

Det er bl.a. en forkert påstand, når man begrunder arealkravet med, at der skydes for mange kronhjorte. 

Faktum er at:

  • Særinteresser i hjortejagten samt udokumenterede påstande kan vildlede miljøministeren og medføre at der fremlægges lovforslag, der måske er i strid med grundloven om den private ejendomsret og som helt sikkert er i strid med danske jagtmodel, der har fungeret i årtier og som har været medvirkende til de seneste års enorme vækst i bestanden af hjortevildt. 
  • Kønsfordelingen i den polygame kronvildtbestand er i balance (40/60)
  • Kronvildtet har bredt sig så meget, som biotoperne giver mulighed for
  • Det ønskede bestandsniveau på ER nået
  • 5% af forårsbestanden af kronhjorte er over 8 år (Mål formuleret af Vildtforvaltningsrådet) 
  • Vildtudbyttestatistikken for 2019/2020 viste, at den anbefalede afskydning på krondyr er opnået med afskydning af 21% kronhjorte, 25% kronhinder og 54% ungdyr
  • Værktøjet for i givet fald at opnå endnu flere ældre hjorte er at bruge jagttiderne og indskrænke eller fjerne jagten i brunstperioden, hvor hovedparten af hjortene skydes. Det vil give en hurtig og umiddelbar effekt på hjortebestanden. 
  • Man vil stadig blive bedre til at regulere bestanden i forhold til målsætningen ved hjælp af sprosseskydning (ældre hjorte med et kronebærende gevir har kort jagttid) og sprosseskydning (yngre hjorte med et bestemt antal sprosser) har længere jagttid.
  • De frivillige hjortelaug er gennem årene blevet markant bedre i deres formidlingsopgave og etisk korrekt jagtudøvelse fremmes ved oplysningskampagner og mental forståelse – ikke ved lovgivning.
  • Den etiske korrekte jagtudøvelse generelt er i orden og jægerne nyder stor respekt blandt andre medborgere 
  • De meget få såkaldte ”brådne kar” kan aldrig helt undgås, men lovgivning er ikke løsningen på de få lokale udfordringer 
  • Alle danskere har i dag mulighed for at se dagaktive krondyr (krondyr er meget nataktive)
  • Markskader skal afhjælpes ved etablering af flere fodermarker på offentlige arealer. Hjortevildtet skal ikke hegnes ude eller inde.
  • Jægere med både store og små arealer bruger mange penge på tiltag, der gavner flora og fauna og herunder hjortevildtet
  • Det er vigtigt at fastholde jægernes motivation for naturpleje og -etablering og dermed sikre, at de mange oaser i det danske landskab opretholdes som levesteder og fristeder for det danske hjortevildt. Dette gøres bedst ved anvendelse af de nuværende værktøjer, der gælder for ALLE, som driver jagt i Danmark.  
  • Lovforslag eller ønsker om arealbegrænsning for jagtudøvelse i Danmark skal stoppe nu.

LÆS MERE OM UNDERSKRIFTINDSAMLINGEN HER

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »