Ungarn lukker grænserne for udenlandske jægere. Men dog ikke for alle 

Af Redaktionen 

Siden fredag har udenlandske jægere været nægtet adgang til Ungarn – uanset om de har en jagtinvitation eller eller har booket en jagt.

Det oplyser Jagdzeit, som desuden skriver at ” Statens skovbrugsmyndigheder har fået instruktion om at stoppe med at udstede invitationer fra nu af.”

Ifølge oplysningerne kan udenlandske jægere, der af en eller anden grund allerede er i Ungarn, dog fortsat udøve jagt. 

Men helt lukket for indrejse er Ungarn dog ikke.

Det oplyser Carsten Skakkebæk, der er indehaver af konservatorfirmaet First Class Trophy. 

– Hvis man har en forretnings relateret jagtinvitation er det stadig muligt at komme ind i landet, lyder det fra Skakkebæk.

Jægere der har planer om at rejse på jagt i Ungarn bør dog holde sig opdateret. Reglerne kan skifte meget meget hurtigt i både den ene og anden retning. 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »