Våbenshoppen i Horsens er ikke ”kun” en fysisk butik med fokus på service og kvalificeret kundekontakt. Det er også en webshop, som vækster dag for dag

Af Netnatur.dk

I en sidegade i Horsens gådegade finder man Våbenshoppen. En butik, der trods navnet, tilbyder meget mere end jagtrifler, haglbøsser og andre former for jagtvåben.

Våbenshoppens udvalg spænder vidt. Fra lokkefugle, tøj og kikkerter til stort set alt indenfor for våbenudstyr, outdoor og lystfiskeri.

Våbenshoppen er dog også en webbaseret virksomhed og på hjemmesiden Våbenshoppen.dk kan man se, at butikkens udvalg er delt i tre sektioner: jagt, fiskeri og friluftsliv.

– Den fysiske butik er naturligvis på alle måder vigtig for forretningen. Det gælder vores kundekontakt såvel som vores omsætning.

Det forklarer indehaveren Bjarne Mosegaard Jensen, som snart kan fejre 10-års jubilæum med Våbenshoppen i Horsens.

– Selv om det går fremad med den fysiske butik, taber den dog terræn set i forhold til den indtjening, der i dag genereres på nettet.

– Cirka 60% af vores omsætning kan henføres til websalget og andelen stiger stadig, forklarer Bjarne Mosegaard Jensen, som selv udfører mange af de markedsføringsmæssige tiltag, der skal til for at skabe succes og vækst på nettet.  

Men effektiv markedsføring og gode priser gør det ikke alene, har indehaveren erfaret. Man skal også føre en knivskarp lager- og økonomistyring, hvis man vil optimere sin forretning og dermed fastholde og øge sin position i markedet.

Derved vil man være i stand til at præsentere kunderne for nye og interessante tilbud.

Noget som han mener er meget vigtigt.

Har man ikke fokus på den del af forretningen, kan man risikere at komme til at køre i ring med varer, som hverken er årstidsaktuelle eller aktuelle for det som kunderne efterspørger i almindelighed.

Og når det gælder optimering af forretningsgangen, kommer butiksindehaverens baggrund ham til gavn.

 

En del af de kunder, der besøger Våbenshoppen i Horsens er kunder på jagt efter en gave til deres mand, søster eller bror etc. der er jæger eller lystfisker. På den måde nyder butikken godt af sin centrale placering i centrum af Horsens. Også på hjemmesiden Våbenshoppen.dk har butikken fokus på gaver til den aktive jægere og lystfisker og har derfor oprettet en særlig sektion for gaveartikler.

Bjarne Mosegaard Jensen er nemlig uddannet bogholder og inden han overtog butikken i Horsens, fungerede han som del af ledelsen i en stor, dansk virksomhed med fokus på jagt- og fritidsudstyr. 

Selv om den fysiske butik fylder mindre og mindre i forhold til den digitale, er den stadig omdrejningspunktet for Våbenshoppens forretningsgang.

Den direkte kundekontakt og den snak og service, der følger med, når man driver en jagtbutik, vil Bjarne Mosegaard Jensen ikke undvære. 

Han peger dog på nogle indlysende fordele ved at drive en webshop set i forhold til en fysik butik.

– En fysisk butik kræver, at man ”altid” selv er til stede. Man kan sjældent overlade den del til andre, da kunderne kan have spørgsmål, som kræver man selv er i butikken og kan hjælpe med svar.

– Med en webshop er det lidt anderledes. Der kan man godt tillade sig at være lidt mere fleksibel og på den måde optimere sin dagligdag.

Men bortset fra det, er forskellen ifølge Bjarne Mosegaard Jensen ikke så stor.

– Både butik og hjemmeside skal passes og serviceres og kunderne skal have en god oplevelse – uanset om de handler i butikken eller i vores webshop. Jeg er kun tilfreds, hvis kunden er tilfreds.

Det påpeger Bjarne Mosegaard Jensen, der i lighed med flere andre selvstændige har erfaret at fritid kan være en mangelvare.

Det mærkes ikke mindst, når det kommer til det som det hel drejer sig om nemlig jagt og fiskeri.

– Jeg sætter pris på de fleste former for jagt og fiskeri. Ikke mindst vildsvinejagt og en fisketur til Det Gule Rev. Men det bliver desværre ikke til helt så ofte, som jeg gerne ville, lyder det afsluttede fra Bjarne Mosegaard Jensen.

Bjarne Mosegaard Jensen, indehaver af Våbenshoppen i Horsens og Våbenshoppen.dk har selv fingeren på pulsen i sin forretning – uanset om det gælder bogholderi, lagerstyring eller online markedsføring etc.
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »