Det burde være muligt for lovlydige jægere, at tilegne sig tilladelse til lovlige jagtvåben. Det påpeger læserbrev, der hævder, at våbentilladelser kan havne i politiets syltekrukke 

Læserbrev af Ib Lund

Vil vi jægere blive ved med at finde os i, at Rigspolitiet skal forvalte, hvilke våben vi må anvende til jagt i Danmark og i udlandet ?

Problematikken omkring halvautomatiske rifler, er simpelthen gået for vidt …

Det er ikke en del af våbenloven ej heller en del af våbenbekendtgørelsen, men derimod et cirkulære, som Rigspolitiet og justitsministeriet har fået strikket sammen.

Deri står, at man kun i ganske særlige tilfælde kan få tilladelse til erhvervelse af en halvautomatisk riffel, og ansøger man til nr. 2, er det helt sikkert, at du får afslag og med baggrund i hvad ?

Spørgsmålet er: Hvad indeholder “ganske særlige omstændigheder”?

Begrebet spænder vist vidt, men et tilfælde kunne være helbredsmæssige årsager, hvilket var det, som fik mig til at skrive denne artikel.

Min ansøgning har nu ligget hos Rigspolitiet i over et år, uden der er kommet noget videre ud af det, hvilket jeg syntes, er uforskammet.

Der er jægere i dette land, som af helbredsmæssige årsager er nødsaget til at overgå til brug af halvautomatisk riffel. F.eks. pga. af ladesystemet, den utrolig svage rekyl i de kaliber, der er nødvendige for at nedlægge evt. vildsvin og de større hjortevildtarter, som f.eks. kron- og dåvildt. 

Nogen fornuftig forklaring kan ingen komme med.

Vi har at gøre med et våben, der er godkendt til jagt i Danmark og i udlandet, et våben der handles af autoriserede våbenforretninger.

Ser man historisk på det, udgør de ikke større trussel mod sikkerheden end en repeterriffel eller et haglgevær.

I indeværende sag handler det om ansøgning til halvautomatisk riffel nr. 2. 

Den første anvendes som eftersøgningsvåben og er derfor sat op til brug under eftersøgning af påkørt eller anskudt hjortevildt. 

Derfor er det reelt ikke et jagtrelevant våben og derfor har jeg ansøgt om nr. 2 med henblik på at have et reelt jagtvåben opsat til jagt.

Men man kan ikke umiddelbart forklarer myndighederne, at de to ting er markant forskellige, og man kan ikke rende til bøssemager hver anden dag og skifte fra jagt til eftersøgningsopsætning og omvendt …  Og det er vist en uoverkommelig opgave.

Derfor er man henvist til ikke at kunne udøve jagt, på baggrund af at Rigspolitiet og Justitsministeriet ikke kan kende forskel på jægere og bøller. 

Men nu erhverver jægerne sig våben hos autorisererede våbenhandlere og bøllerne, ja de får fat i deres våben andet steds, og det vil de altid gøre uanset hvor meget man strammer våbenloven, opsætter bekendtgørelser mv.

Men man må undre sig over, at våbenhandlerforeningen, Danmarks Jægerforbund og skytteforeningerne ikke gør mere ved sagen omkring erhvervelse af halvautomatiske rifler.

Vi, der udøver jagten, bruger vores våben til jagt og ikke andet, og vi overholder regler og love her for.

Derfor finder jeg det dybt beklageligt, at hverken den ene eller den anden arbejder sagligt for, at vi kan have den frihed til at erhverve os den riffel, vi gerne vil have, til at gå på jagt med – uanset om det er af helbredsmæssige årsager eller ej.

Jeg må virkelig spørge … Hvor er Jægerforbundet henne omkring dette? Burde de ikke tale jægernes sag ?

 

I dag handles der halvautomatiske rifler i våbenforretningerne, og ingen af dem ligner på nogen måde militære våben, men ganske almindelige rifler, som ikke udgør nogen fare for den danske befolkning. I hvertfald ikke  mere end alle andre typer jagtvåben.

Men med den måde Rigspolitiet og Justitsministeriet behandler disse sager, fratager de visse borgere retten til at udøve deres hobby, nemlig at udøve bæredygtig jagt, og kan det være rimeligt ?

Svaret må være helt klart nej!

Disse borgere burde have de samme rettigheder, men man vælger at holde dem hen i årevis, fordi de ikke kan finde ud af, hvad jægere er og hvad bøller er. Dette selv om de de har så mange steder, som de kan slå en ansøger op, hvis de skal sikre sig, denne ikke er på kant med lovgivningen.

Man burde mene, at nogen snart bør tage den kamp op, så vi kan komme på jagt igen. Ikke mindst dem, der har behov for at våbenskifte, grundet helbredsmæssige årsager eller tilsvarende. Det burde være ret og rimeligt.

Vi håber alle, at nogen snart påtager sig det ansvar at få gjort op med dette, for jægernes skyld ikke mindst.

Knæk og bræk

Læserbreve, som i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

Halvautomatisk haglbøsse

EU DISKUTERER FORBUD MOD HALVAUTOMATISKE RIFLER OG -HAGLVÅBEN

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »