Den meget våde sommer i år har været en virkelig gevinst for landets skove

Af Redaktionen

Det er gået vældig godt. Jeg vil tro, at højdetilvæksten har været 25-30 procent højere end i et normalt år, siger skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen fra Salten Langsø Skovadministration, syd for Silkeborg til DR Østjylland.

Især de nytilplantede skovarealer har klaret sig langt bedre end forventet.

Vanskeligt terræn

Den store mængde nedbør har dog også betydet, at det er langt vanskeligere at komme rundt i skovene, når der skal fældes træer. Løs jord mellem træerne og opkørte veje kan gøre hugsten særdeles vanskelig.

– Der er jo ikke noget, der tyder på, at det her bare er et enkelt år, hvor vi oplever den her vejrsituation. Så vi spekulerer meget på, hvordan vi fremtidigt skal løse problemet omkring det dårlige føre i skovene, slutter Niels Peter Dalsgaard Jensen til DR Østjylland.