Verdens største bøffel er nedlagt i Tanzania i og hornene er næsten lige så brede, som en voksen mand er høj. Men bøflen blev ikke nedlagt af en trofæjæger

Af Redaktionen

Den afrikanske outfitter Isau Smith, som ses på billedet, lod sig under en jagtmesse i Sydafrika i april måned 2016 fotografere med verdens største bøffel, der var udstillet på messen. Billedet var tiltænkt som privat souvenir fra messedagene, men med tilladelse fik vi her på redaktionen lov at bringe billedet af Isau Smith og den imponerende østafrikanske bøffel.

Den store bøffel, som er målt op til 62 3/4 inch, stammer fra et område i Tanzania, som er verdensberømt for store bøfler. Flere af verdens allerstørste kafferbøfler stammer fra Lake Manyara området.

Den store bøffel blev nedlagt i år 2000 og senere forhåndsopmålt til imponerende 64,5 inch og nyheden om, at der i Tanzania var nedlagt en bøffel på over 60 inch, gik naturligvis jagtverden rundt.

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 06.57.32 kopi

Efter den obligatoriske indtørring viste den endelige opmåling  2 inch mindre, men det er alligevel værd at bemærke, at den gamle verdensrekord var på godt 59 inch.

Dog skal det nævnes, at man i rekordbøgerne fra Rowland Ward (RW) kan finde en enkelt bøffel med horn, som er endnu større end rekordbøflen fra Lake Manyara. I RW måles og registreres kun det ene og længste horn og derfor er det lidt som at sammenligne pærer med bananer.

Den afrikanske outfitter Isau Smith, som ses på billedet, lod sig under en jagtmesse i Sydafrika i april måned 2016 fotografere med verdens største bøffel

Det hører med til historien, at bøflen ikke blev nedlagt af en jæger, men af løver. Skindet fra det imponerende dyr, blev dermed ødelagt og den monterede bøffel, der kom til at hænge i Lake Manyara Lodge, er konserveret med et skind fra en anden bøffel.

Bøflen på denne artikels åbningsbillede med Isau Smith, er ikke den oprindelige bøffel. Det er tale en afstøbning udført af konservator Nico van Rooyen.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...