Redaktionen modtog dette fotografi, hvor en læser spørger om det ikke viser verdensrekorden i størrelsen på elefantstødtænder

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Selv om han er virkelig imponerende viser billedet dog ikke en verdensrekord, men derimod en glasfiber afstøbning af Kenyas vel nok mest berømte elefant ”Ahmed” der døde en naturlig død i 1974 i en anslået alder af ca. 60 år. Ahmed holdt til i området ved det godt 1.700 meter høje bjerg Mersabit i det nordlige Kenya. Hans næsten helt symmetriske stødtænder var lige ved tre meter lange og vejede 148 lbs. hver!

Ahmeds næsten regale fremtoning rejste alvorlige bekymringer for hans sikkerhed under det stadig tiltagende krybskytteri efter Kenyas selvstændighed og præsident Jomo Kenyatta udstedte derfor et dekret der fredede Ahmed. Der blev endda formeret en speciel vagtstyrke for at holde krybskytter væk fra hans revir, hvilket jo heldigvis lykkedes.

Men på trods af de imponerende stødtænder er Ahmed dog meget langt fra at være en verdensrekord. Ja faktisk har der været rapporter om stødtænder på omkring den dobbelte vægt af Ahmets. Og Sir Richard Burton (der fandt Tanganyika søen i 1856), omtaler da også et sæt stødtænder på 280 lbs. hver.

De blev sendt til den portugisiske kong Luis i 1872 og stammede fra Mozambique. Ligeledes var der under verdensudstillingen i Paris i 1900 udstillet en enkelt stødtand fra den franske koloni Dahomey (nuværende Benin) i Vestafrika.

De største

Denne tand vejede 258 lbs. (117 kg), men både denne tand og de to til kongen af Portugal er forsvundet. De største stødtænder, der stadig eksisterer og derfor indtager førstepladsen i Roland Ward’s registrering, kommer fra en elefant tyr der blev skudt ved Kilima Njaro (tja, det hedder bjerget faktisk) i 1898 af en arabisk elefantjæger Sanoussi.

De to enorme tænder vejede henholdsvis 232 lbs. på venstre side og 228 lbs. på højre. Altså over 100 kilo per side hvor man i dag betragter 100 lbs. (45 kilo) som næsten uopnåeligt for en trofæjæger. Der blev dog skudt en ”hundred punder” i Mozambique for nogle få måneder siden.

Dette billede ses ofte i forskellige forbindelser, men det er nok de færreste der ved, at det viser de to største elefantstødtænder, der stadig eksisterer.

Billedet er taget foran amerikaneren E.D. Moores hus i Zanzibar. Moore, der repræsenterede det amerikanske firma Arnold Cheney & Co, købte tænderne i 1900 for 5.000 US$, altså ca. 24 dollar per kilo.

De usædvanlige trofæer blev senere splittet op og sendt i forskellige retninger da British Museum i 1901 købte den venstre tand og den højre endte op i Sheffield. I 1932 lykkedes det dog British Museum også at købe den venstre, så stødtænderne er nu atter sammen og udstillet på museet i London.

Og nummer to er …

Stødtænderne på andenpladsen, befinder sig også i England og de to kæmper på 198 og 174 lbs. kan ses på Powel-Cotton museet i Kent. Elefanten blev nedlagt i 1906 og Powel-Cotton skød også en elefant, der viste sig at have de længste stødtænder, man kender. De er 349 og 335 cm lange og vejer sammenlagt 293 lbs.

Som nævnt tidligere er det i dag meget svært at finde elefanter med stødtænder på 100 lbs. pr. side, men der er dog et sted, hvor de jævnligt synes at dukke op af jorden uden varsel, nemlig i Krüger Parken i Sydafrika.

I dette næsten 20.000 kvadratkilometer store område er der omkring 12.000 elefanter og her har man inden for de sidste 40 år registreret mere end 50 store tyre, der har eller havde fra 100 lbs. og opefter på hver side.

Verdens største elefantstødtænder

Krügers hidtil største kendte elefanttyr Mandleve ses her i 1992, året før han døde. Han var knapt 60 år gammel og bar 162 lbs. på højre side og 152 lbs på venstre.

Fornuftig vildtpleje

På trods af dommedagsprofetier om at generne til de store tyre er bortskudt af jægere og krybskytter er Krüger et klart bevis på, at fornuftig vildtpleje, inklusiv bestandskontrol via bortskydning, sikrer en fortsat bestand af de enorme ”Tuskers”. Men det kræver selvfølgelig en målbevidst indsats mod krybskytter og vel især bremsning af den regeringskontrollerede korruption. Hvis dette ikke sker ryger hele molevitten ad Zimbabwe til.

Da handel med elfenben tidligere var lovligt, var det nødvendigt at kunne genkende elfenben for ikke at blive snydt og risikere at betale overpris for figurer, smykker eller andre produkter i den tro at det var ægte elfenben.

Men nu om dage hvor CITES totalt forbyder almindelig handel med elefantprodukter, bør man kunne genkende ægte elefantelfenben med sikkerhed for ikke at risikere store problemer med toldembedsmænd både i købslandet såvel som ved indrejse til Danmark.

Det er dog ganske let at genkende elefantelfenben da det, i modsætning til f.eks. narhvalstand, har et helt specielt mønster der relativt let kan findes ved at kikke på skærefladerne.

TILFØJELSE til arkivartikel (juni 2019)

Billederne herunder viser en fuldmonteret rekord-elefant udført af konservator-firmaet Hgtaxidermy

Del gerne artiklen hvor du ønsker...