Forbrug og produktion af fødevarer er den største årsag til at bestande af vilde dyr er i frit fald, lyder konklusionen i rapport fra WWF

Af WWF

På knap 50 år er jordens bestande af vilde dyr faldet med 68 procent. Det viser en ny international rapport fra WWF, der dog også slår fast, at vi stadig kan nå at vende nedgangen i verdens biodiversitet til fremgang med de rigtige indsatser.

WWF’s flagskibsrapport Living Planet Report, der hvert andet år vurderer klodens tilstand, maler endnu engang et tydeligt billede af økosystemer og biodiversitet, der over en bred kam, taber terræn med en hastighed, der ikke er set magen til i millioner af år.

Over 125 eksperter har bidraget til den nye rapport med observationer og vurderinger af data om over 4000 arter af hvirveldyr fordelt på knap 21.000 bestande i perioden fra 1970 frem til 2016.

På tværs af alle disse data kan eksperterne se et gennemsnitligt fald i bestandene på 68 procent.

Fødevarer er stor synder

Hovedårsagen til det dramatiske fald er tab af levesteder, herunder skovrydning, drevet især af måden, vi som menneskehed producerer og forbruger fødevarer på i dag.

Særligt verdens ferskvandsøkosystemer er hårdt ramte af vores hensynsløse forvaltning af naturen. Her er bestandene af vilde dyr gået tilbage med hele 84 procent, hvilket er det største gennemsnitlige fald observeret på tværs af verdens forskellige økosystemer. Én af de arter, som er presset helt i bund, er den kinesiske stør, som lever i Yangtze-floden i Kina. Her viser rapportens data, at bestanden er faldet 97 procent fra 1982 til 2015 især som følge af opdæmning af flodens vand.

Derudover slår rapporten fast, at de fleste af vores oceaner er forurenede, at en femtedel af verdens vilde arter er i fare for udryddelse i dette århundrede på grund af klimaforandringer alene, og at selv med en betydelig indsats for at afbøde klimaændringer, forventes store tab især i ‘hotspots’ for biodiversitet.

Naturkrisen kan afbødes

WWF og Zoological Society of London, der sammen står bag rapporten, har udviklet en omfattende model, der baseret på tilgængeligt data kan fastslå, hvordan samspillet mellem økologiske, sociale og økonomiske faktorer vil påvirke naturen og således, hvordan økosystemerne og biodiversiteten vil se ud afhængigt af de indsatser, vi mennesker igangsætter.

Modellen viser, at vi kan vende nedgangen i verdens biodiversitet til fremgang allerede i 2030, og dermed afbøde naturkrisen.

Det kræver større conservation-indsatser i kombination med omstilling til cirkulære, bæredygtige værdikæder, og her er Danmark faktisk på forkant med udviklingen. I samarbejde med Danida og Aage V. Jensen Fonden har WWF Verdensnaturfonden bidraget til sådan en løsning i Myanmar. Her har vi etableret en stor nationalpark i Dawna Tenasserim.

Området har en særdeles høj biodiversitet, men de seneste mange år er skoven blevet fældet for at gøre plads til en ikke-bæredygtig produktion af gummi i regionen. Vi har derfor hjulpet regionens gummiproducenter med at omstille til en bæredygtig produktion, der stopper yderligere afskovning. Samtidig har vi assisteret WWF Myanmar i dialogen med flere af verdens store aftagere af gummi, herunder den kendte dækproducent, Pirelli. Målet har været at få dem til at forpligte sig til at aftage det bæredygtige gummi fra området, og det har gummiaftagerne gjort.

Det er altså et case-eksempel på, hvordan større conservation-indsatser kan kombineres med en omstilling til et mere bæredygtig udbud og efterspørgsel.

Gør det smartere

Hvis vi skal vende nedgangen i verdens biodiversitet til fremgang i 2030, er omstillingen til cirkulære, bæredygtige varekæder altafgørende, herunder især vores globale fødevareproduktion. Rapportens modellering viser nemlig, at hvis der alene gennemføres conservation-indsatser, kan de føre til stigninger i fødevarepriser og øge risikoen for sult.

For mens den globale fødevareproduktion i dag er den primære drivkraft bag tabet af biodiversitet og vandforurening, og tegner sig for 20 til 30 procent af drivhusgasemissioner, så er pointen, at vi skal forbruge og forvalte naturens ressourcer og tjenester smartere for at afbøde naturkrisen i 2030.

Blandt andet gennem bæredygtig fødevareproduktion, ændret forbrug og mindre madspild.

Rent spild

Rapporten anslår netop, at en tredjedel af den mad, der produceres til konsum på globalt plan, går tabt eller går til spilde. Det beløber sig til cirka 1,3 milliarder ton hvert år og betyder, at omkring en fjerdedel af de kalorier, som verden producerer, aldrig gør gavn. Alt det land, vand, energi, frø, gødning, arbejdskraft og kapital, der er brugt i produktionen, går reelt også til spilde.

Vores nuværende forvaltning af naturen og forbruget af dens ressourcer er i dag den største årsag til, at biodiversiteten går tilbage. Og den hensynsløse forvaltning risikerer at koste os dyrt både økonomisk og sundhedsmæssigt. Det anslås i dag, at naturen leverer ydelser til en værdi af 125 billioner dollars årligt, mens alt peger på, at den dårlige forvaltning af naturen har været katalysator for den aktuelle COVID-19-pandemi, som vi risikerer flere af i fremtiden, hvis ikke vi ændrer vores forvaltning af naturen.

Brug for sund klode

Verdens biodiversitet er grundlaget for mange af de fornødenheder, som vi mennesker er afhængige af. For det enkelte menneske gælder det for eksempel mad, fibre til tøj, energi og medicin. På samfundsniveau er biodiversitet blandt andet nøglen til regulering af vores klima, vandkvalitet, oversvømmelser og stormflod.

Der er en dyb sammenhæng mellem menneskers og planetens helbred. Den nye Living Planet Reports resultater understreger det kun yderligere og peger på, at særligt verdens industrialiserede lande har et ansvar for at omsætte ord og forskningsresultater til konkret handling.

Danmark har et ansvar Tiden er inde til, at vi tager ansvar både nationalt og internationalt. Den nye Living Planet Report understreger vigtigheden af, at hvert land formulerer nationale strategier til beskyttelse af biodiversiteten. Hvilket vi også i Danmark har forpligtet os til i Biodiversitetskonventionen.

Vejen frem i Danmark er at nedsætte et uafhængigt biodiversitetsråd herhjemme, der kan formulere et bud på en sådan strategi. I EU og FN skal vi kæmpe for opbakning og finansiering til lignende biodiversitetsstrategier i landene i Syd, der kan sætte nye rammer for indsatser for bedre biodiversitet i de lande i verden med vigtig og uerstattelig biodiversitet. Verden har brug for en ”New Deal for Nature and People”.

KORT OM LIVING PLANET REPORT

Living Planet Report er WWF’s flagskibs-publikation, som bliver udgivet hvert andet år. Det er en omfattende undersøgelse af tendenser i global biodiversitet og planetens sundhed. Den viser klart og tydeligt, hvad naturen har fortalt os gentagne gange: Uholdbar menneskelig aktivitet skubber planetens naturlige systemer, som støtter livet på Jorden, til kanten.

Rapporten viser gennem flere indikatorer, herunder (LPI), det presserende behov for en ny global aftale mellem natur og mennesker med klare, ambitiøse mål. Mål og standarder, der kan vende den ødelæggende tendens af tab af biodiversitet, der i øjeblikket påvirker den planet, vi alle kalder hjem.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »